Kast et blik på disse "danske" gymnasieelever i Prag:
http://www.uriasposten.net/archives/45195

Marie Krarup har parallelt sammen med Morten Messerschmidt kommenteret på de unges druktur i Prag og kommet med næsten enslydende kausale forklaringer, som det er mit formål her at uddybe og kritisere.
Marie Krarups indlæg indeholder 1) en forklaringsdel, dvs hvorfor de unge skejede ud i Prag og 2) en holdningpræget del.
Jeg vil i dette indlæg kun beskæftige mig med MK´s forklaringsmodel.

Lad det været skrevet med det samme. Jeg er selv dybt pinligt berørt af at læse, at Prags borgere skulle udsættes for danske unges udskejelser. F.eks. overfald på en tjekkisk politimand, der i forbindelse med et slagsmål, i embedes medfør vil lægge sig imellem. Prag er en vidunderlig og smuk by, rig på kulturelle tilbud og en befolkning, som jeg kun har oplevet venlighed fra, når jeg selv har besøgt byen. Jeg tager derfor dybt afstand fra de unges optræden. Det efterfølgende jeg skriver, skal derfor ikke ses som undskyldninger for dårlig opførsel, men alene afklaringer af de sagsforhold, MK tager op i sit indlæg.

MK anfører traditionstabet og den kulturelle frisættelse som årsag til, at unge ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Og igen sætter MK rationalismen på anklagebænken, sigtet for at fordærve ungdommen, mens Morten Messerschmidt i JP anklager socialisterne.
Lad mig igen afklare spørgsmålet omkring rationalismen, selv om dette spørgsmål intet har med begivenhederne i Prag at gøre, men alene skyldes MK´s fejlagtige påstande om den.
For at forstå, hvordan rationalismen forholder sig til problemløsning, er man også nødt til at forstå dens idegrundlag, som jeg forsøgte at forklare i MK´s forrige indlæg med titlen ”rationalismens svøbe”.
Tager man udgangspunkt i Karl Poppers kritiske rationalisme, forholder den sig til problemløsning gennem kritiske diskussioner. Disse kan dreje sig om både videnskabelige og samfundsmæssige problemer.
Dvs at komme med forskellige bud på hypoteser og forslag til, hvad der er forklaringen på et konkret problem, som alle i et demokratisk forum i princippet er berettiget til at fremsætte. Nogle hypoteser vil være bedre end andre og de bedste vil være kendetegnet ved dels, at være konsistente, dvs at de kan bruges som videre arbejdsgrundlag, dels at være tentative. At de er tentative betyder, at det er muligt at afprøve dem i praksis. Dvs. at udsætte den hypotese, vi finder bedst for skrappe praktiske test i et forsøg på at tilbagevise dens forudsigelser. Viser den sig så, at den i en lang udstrækning består disse test i modsætning til andre hypoteser, vælges den som videre arbejdsgrundlag.
På det samfundsmæssige plan bruger man nok ordet operationaliserbarhed i stedet for prøvbarhed, f.eks. om vores samfundsorganisationer og institutioner er i stand til at håndtere nye politiske reformer med henblik på at tage højde for de værste utilsigtede virkninger. Og netop på det punkt har MK’s inddragelse af traditioner sin berettigelse. (Jvf både Karl Popper og Michael Oakesshott, med sin kritik af teoriens selvhævdelse på bekostning af den praktiske erfaring)
Men den måde MK ser rationalismen på, er udelukkende begrænset til dens relation til, hvordan man opnår et bestemt mål.
Logikken for MK bliver så, at når dette mål er godt, er rationalismen god, men hvis målet er slet, bliver rationalismen også slet.
Forholder man sig derfor til rationalismens udelukkende ud fra sidst nævnte logik, bliver ens opfattelse ligeså fejlagtig, som når Biskop Martensen om sin afdøde forgænger Biskop Mynster udtalte, at han var et sandhedsvidne. Og hvor havde Kierkegaard ret i at kritisere en sådan forfladigelse og forplumring af det Nye Testamente.
Lad mig gå videre til MK´s kritik af den kulturelle frisættelse. Jeg har været rundt forskellige steder på internettet og disse steder udpeger samstemmigt på Thomas Ziehe, som er tysk professor i pædagogik og har undervist på forskellige universiteter, som ophavsmand til dette begreb. Fra hjemmesiden satri.dk har jeg fundet følgende citat af Thomas Ziehe som relaterer til den kulturelle frisættelse;

”Den sociale baggrund og familien og bostedet ikke længere giver de unge selektionshjælp i udformningen af værdier og målsætninger. Mor og far fungerer ikke længere som relevante rollemodeller. Her er der mulighed for både flugt ind i traditionalistiske, lukkede fællesskaber, men også mulighed for at kreere sit eget liv helt forfra. Men begge muligheder eksisterer under et givet sæt af betingelser, som man ikke kan undslippe. Markedet dikterer en type af rammer, og ens egen baggrund individet, som det må mestre gennem stadig refleksion over den situation, han eller hun står i lige nu. Her kommer ambivalensen til syne(5)”
Jeg har søgt forskellige steder på internettet, med henblik på at fastslå om teorier af Thomas Ziehe og Anthony Giddens er tentative, dvs prøvbare, men har ikke haft held til dette. Alle projekter om pædagogik f.eks. på seminarier og som har omhandlet Thomas Ziehe, Anthony Giddens, John Devey m.m. forholder sig ikke til, hvordan disse teorier kan gendrives med henblik på at forbedre undervisningen og tilbage står derfor kun den metafysiske del som efter min mening er en tradition i sig selv og bidrager til MK´s kritik jvf syrebad. Den del af metafysikken, som Thomas Ziehe beskæftiger sig med, tager udgangspunkt i den unges tilværelse og må derfor ses som en nutidig eksistentiel fortolkning af, hvad det vil sige at leve som ung.
Tager vi udgangspunkt i citatet fra Thomas Ziehe, ses, at den unge som følge af traditionstabet, bliver overladt til sig selv med flere valgmuligheder, hvilket ’øger ambivalensen.
Men det er ikke nogen ny problemstilling. Allerede kriminaldommer Wilhelmsen fra Søren Kierkegaards bog med titlen ”Enten-eller” påpeger dette for ca. 170 år siden overfor en angivelig ung mand, som han har påtaget sig at være en slags mentor for. Denne unge mand viger også tilbage fra at vælge det almene til i sit liv og dermed i en etisk forstand vælge sig selv. Og dette almene er givet ved ægteskabet og det at tage et arbejde, som ved næringsstrid opsluger alt ens energi.
Den unge mand fra ”Enten-eller” vil jo heller ikke kendes ved traditioner, forstået som at de vælges til i lighed med nutidens unge med hvad Thomas Ziehe skriver, men vælger at blive i, hvad Kierkegaard kalder for differentserne. Og at dette fører til fortvivlelse, er derfor ikke nogen ny opdagelse Thomas Ziehe lige har gjort.
På et område vil jeg dog yde Ziehe retfærdighed, nemlig hans påpegning af markedets indflydelse på de unges valg og dermed frigørelse fra traditionerne. For det må kunne fastslås som en kendsgerning, at allerede i 50´erne tjente amerikansk ungdom så mange penge, at de udgjorde et segment for markedets bestræbelser og som sigtede mod de unges fritid. Og industriens marketingsbestræbelser var med til at danne disse forskellige ungdomskulturer, der hver udgjorde et segment for afsætning af forskellige varer inden for tøjstil, musik og også nydelsesmidler som Coca Cola. Og det unge mennesker signalerede over for omverdenen ved at købe disse ydelser, var jo netop frihed. Det er jo også, hvad filmen Easy Rider handler om. At man ikke behøver at være bundet til traditioner. At Henry Fonda smider sit ur væk, inden de på motorcykel kører ud i det blå.
Og at unge fik penge mellem hænderne, var også denne tendens slog igennem i Europa og Danmark i 60´erne og analogt med udviklingen i USA også blev et segment for industrien, der selvfølgelig markedstilpassede til de unges ønsker. Dvs. fortsatte med at tilbyde varer og ydelser, som signalerede frihed og individualitet. Og jeg tror, at det at unge fik penge mellem hænderne var med til at bidrage til det traditionstab, MK beklager.
Jf. Michael Oakesshott bevares en stor del af traditioner gennem udførelse af praktisk arbejde, der efter min mening udgør en livslang opdragelse af individet. Men det, at samfundet udvikler sig teknologisk gør, at nogle fag bliver overflødige med et dertil hørende traditionstab. Og denne udvikling kan man vel næppe bebrejde sine politiske modstandere og samtidig argumentere ud fra et metodisk grundlag.

At der er sket et traditionstab er derfor antageligt rigtigt, men tillad mig her til sidst at komme med en mere jordnær forklaring på begivenhederne i Prag, som også tildeler industrien et medansvar.
Jeg mener, at det rejsebureau som har solgt rejserne til Prag også bærer et stort medansvar. Og vi har set fortilfælde, hvor barer tilbyder unge gymnasieelever billige drukaftener almindelige hverdagsaftener, hvor man er fuldt ud bekendt med, at de unge også har en skoledag næste dag at passe. Det minder i alle høj grad om situationen i eventyret om Pinocchio, hvor Mikkel From og Ditlev vil lokke Pinocchio og andre børn til Pjækkeland. Og det ser ud til, at barejerne og det pågældende rejsebureau har lige så få skrupler, som Mikkel From og Ditlev. Deres tankegang er, at de har ledig kapacitet på nogle aftener, som det økonomisk kunne være hensigtsmæssigt at få udfyldt. Jeg vil ikke ensidigt skyde på industrien, for jeg ved, at den også har sit at kæmpe med på grund af det høje danske omkostningsniveau.
Men hvis man ved, at ens ydelser vil kunne hæmme unge mennesker i at passe deres skole, bør man i disse brancher handle ud fra, at man får en dårlig fornemmelse i maven, som varer ved, selv om man argumenterer ud fra, at de unge har det frie valg.
Derfor bør disse problemer tages op i de respektive brancher med henblik på at vise tilbageholdenhed med ydelser til unge mennesker, som man ved hæmmer deres skolegang og med til at sætte Danmark på landkortet for det negative.
Og kan de ikke det, må politikerne tilbyde deres hjælp.

Lars Bordal

Man kan ikke rette op på kulturel opløsning ved at lægge andre befolkningsgrupper for had.

Alle unge ønsker forhåbentlig frisættelse fra den slavemoral, der tidligere gjorde det naturligt for folk betingelsesløst at underkaste sig gud, konge, fædreland og kapitalismen. Det er uddannelsesvæsenets fornemste opgave at sikre, at det sker.

De skader mennesker påføres i disse uhyggelige institutioners navn, var og er skræmmende, og kun en uddannelse, der gør det klart for de unge, at det er menneskeskabte undertrykkelsesmekanismer, som kan byttes ud til fordel for sande humane værdier som frihed, lighed og menneskeligt fællesskab.

Indtil det sker vil Danmark fortsat være repræsentant for et totalitært, monopolkapitalistisk konkurrencehelvede, og jeg forstår godt, at turen til Prag bliver brugt til en sidste oplevelse af frihed, inden den endelige ynkelige underkastelse.

Da det gik op for mig at Danmark, det yndige lille smørhul, i realiteten er et af verdens mest korrupte lande.

Fidusen, om man overhovedet kan kaldet den det, er så simple, at ingen tør spørge ind til det. Man har nemlig blot valgt at kalde det noget andet - Populisme...

Marie Krarup: Du skal f.eks. spørge dig selv: Hvor meget har du stjålet via politisk skabte boligbobler og deraf følgende hyperinflation og devaluering?

Og hvem har egentlig givet jer mandat til selv tage af kassen ved netop at skabe disse gevinster!

Vælgerne? NEJ - der er der faktisk INGEN der har givet jer mandat til den slags - Demokrati eller ej. Det er og bliver rendyrket korruption af værste skuffe.

Og den med, at det er de andres skyld holder ikke en millimeter. Du og I er i egenskab af folketingpolitikere altid pligtige til at forhindre økonomisk kriminalitet. Det har i på skammeligste vis forsømt.

Ingen tror jeg kan bifalde elvernes opførsel i Prag, men ifølge dig, så skyldes det at de ikke er kristne, patriotiske royalister. Det er en påstand, du får mere end svært ved at bevise. Beviser er dog ikkenoget, du beskæftiger dig med.

Skræmmende og dybt foragteligt Krarup. Du er mere fanatisk kristen end jeg troede. Eneste trøst er at du formentligt og forhåbenlig må lide den tort at se den uundgåelige separation mellem kirke og stat i din levetid. Hvis vi bare er lidt heldige ser vi også afskaffelsen af den anakronistiske og udemokratiske institution monarkiet.

Jeg må spørge dig Krarup: Accepterer du evolution uden indblanding fra din gud? Hvor gammel er jorden? Endelig var Adam og Eva virkelige mennesker?

Kald det blot et postulat, men jeg er ret sikker på, at der altid har været flere agnostikere og ateister her til lands end reelt kristne. Mange småbønder blev jo også tvunget i kirke af herremanden, hvis hele virke vel ikke ligefrem var kristent. I øvrigt tror jeg ikke, at Jesus ville have haft problemer med Kant - tværtimod. Oplysningstanken er frisættende. Fornuften er frisættende. Til gengæld passede det helt ind i DFs tråd, da Fogh hånede smagsdommere og hævdede, at vi alle selv vidste meget bedre. Hvordan hænger det egentlig sammen, Lektor Krarup?

Ævl. Det har ikke en skid med faget sociologi at gøre. Sådan har det altid været. Da jeg selv var i gymnasie-alderen sidst i halvfjerdserne drak vi også alt hvad vi kom i nærheden af. Det var stort set kun øl - af den simple grund at alt andet var alt alt for dyrt. En flaske spiritus så man kun hvis nogen havde passeret grænsebommene med en flaske under jakken.... Ligeså var udlandsrejser rasende dyre. Min første udlandsrejse var med gymnasie-klassen - til Grækenland. Hvor vi opførte os nogenlunde som nutidens unge gør det i Prag. Og faget sociologi var ikke engang opfundet endnu.
Så hovedproblemet er i mine øjne at spiritus og udlandsrejser nu er nogenlunde lige så eksotiske som en liter letmælk. Og det er ikke i alle sammenhænge en fordel.

Jeg er faktisk ikke så pessimistisk. Den kulturelle rehabilitering ER i gang. En voksende græsrodsbevægelse af gør-det-selv bonderøve, frigjorte mødre der kræver tid med deres børn og familie, forældre der siger nej til statsopbevaring af børn og nej til pædagogisk hjernevask, flere friskolerne og flere modige politikere, der tør sætte spørgsmålstegn ved velfærdsstatens lyksaligheder.

Der er ingen leg og intet virke i DUI-LEG og VIRKE, kun skolebio, gøgl og grønne koncerter, men Christians Sogn i Smilets By er en model for et sogn i Jydens Land, Matadorbyen har Christiania.