INTERVIEW

Konservativ politiker: »Det største problem i øjeblikket er flygtninge og integration«

Kend din folketingspolitiker: Han kan blive rasende over smålighed, han ser op til Poul Schlüter, og han føler sig mest magtfuld, når han kører i sin bil. Kom tættere på de Konservatives Orla Østerby her.

Hver dag i den kommende periode stiller Berlingskes Politiko 17 faste spørgsmål til en af Folketingets 179 medlemmer.

I dag kan du komme tæt på de Konservatives energi-, fødevarer- og landbrugsordfører Orla Østerby.

1. Hvad er opskriften på en god dag for dig?
»En god dag for mig er, når man ser, at det politiske arbejde flytter noget.«

2. Hvornår føler du dig mest magtfuld?
»Når jeg kører i min bil.«

3. Hvem ser du op til?
»Poul Schlüter.«

4. Hvad kan gøre dig mest rasende?
»Smålighed.«

5. Hvad ville du lave, hvis du ikke var politiker?
»Jeg ville have været præst, fordi tro interesserer mig.«

6. Hvad er det mest dramatiske øjeblik i din politiske karriere?
»Det må være 15 december, da jeg indtrådte i Folketinget.«

7. Hvor kommer dine holdninger fra?
»Mine holdninger kommer fra mine forældre og min barndom. De havde et jordnært menneskesyn, hvor næstekærlighed fyldte meget.«

8. Hvad er den bedste bog, du har læst?
»Jeg er meget interesseret i biografier. Jeg husker tydeligt, at biografien om Jens Otto Krag gjorde stort indtryk på mig.«

9. Hvis du havde 1 mia. kr., hvad ville du så bruge dem på?
»De skulle bruges på forskning og uddannelse. Jeg vil specielt gerne investere endnu mere i forskning på socialområdet og undersøge, hvad der egentlig virker. Det er et vigtigt område og et område, som er økonomisk tungt.«

10. Hvad tænker du på, når du ikke kan falde i søvn?
»Jeg tænker som regel på morgendagens strabadser. Ellers tænker jeg på min familie – det gør mig altid godt tilpas.«

11. Hvad er det vigtigste, du har ændret i det danske samfund?
»Jeg har siddet i byrådet i Lemvig i 19 år, og jeg har altid arbejdet for lokale forbedringer. Jeg vil gerne fremhæve vores etablering af Tryghedshotellet i Lemvig Kommune, der er et tilbud for alle kommunens borgere. Det har ikke ændret det danske samfund, men det har skabt tryghed i lokalområdet, og det vigtigt for mig.«

12. Hvilken politiker fra et andet parti end dit eget er den bedste debattør i Folketinget?
»Marcus Knuth (Venstre).«

13. Hvad er løsningen på samfundets største problem i øjeblikket?
»Det største problem i øjeblikket er flygtninge og integration. Løsningen er her at have is maven, stoppe demagoger og lade være med at forsimple debatten.«

14. Hvilken beslutning/lov ærgrer du dig mest over at have lagt stemme til?
»Uddannelsesbegrænsningen.«

15. Hvad er det mest skelsættende øjeblik i dit liv?
»Ved fødslen af mine tre børn.«

16. Hvad synes du fylder for meget i den politiske debat?
»Flygtningedebatten fylder for meget.«

17. Hvad kan gøre dig mest bange?
»Populistiske partier og ledere.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.