Merete Riisagers synspunkter er lige i øjet.

Globalisering har hidtil været et plus-ord, men nu rammer virkeligheden os midt i ansigtet som en stinkende kold og våd klud, og så er den lige konkurrence lige pludselig ikke så spændende mere.
Og virkeligheden er at vi - som alle andre - skal være konkurrencedygtige. Af den simple årsag at intet kommer af intet.
Indtil nu har mantraet været at vi kunne holde os oppe med mere og mere uddannelse, så vi kunne være "dygtigere" og "mere innovative" end "de andre". Altså asiaterne, som leverer stort set alt - inklusive den PC-skærm, som dette læses på.
Måske skulle der tænkes om:
- Man kunne forbeholde videregående uddannelser for dem der KAN - og ikke bare favne bredt og medtage alle, som TROR de kan. Der er ganske enkelt brug for færre høvdinge og flere indianere.
- Vi lever i et samfund med for få varme eller stærke hænder, og med alt for mange kolde hjerner og hvad jeg kalder "papirskubbere". Sidstnævnte forekommer i Verdens mest vildtvoksende offentlige sektor. Den produktive og samfundsbærende private sektor har altid forstået sammenhængen mellem produktivitet og velfærd.

Så hvad skal der til?

Hvad med f.eks.:
- Kraftige (MEGET kraftige) nedskæringer og effektiviseringer i den offentlige sektor. Her er det hovedsageligt de selvbeskæftigende kolde hjerner, der skal væk. Ikke de varme hænder.
- En kraftig revurdering af overførselsindkomsterne. Især hvad angår tidlig førpensionering samt kontanthjælp og diverse støtteordninger generelt. Det skal ganske enkelt kunne betale sig mærkbart at tage det lavest lønnede job frem for at forblive på understøttelse eller kontanthjælp. (Hvor står det at man har krav på livslang velfærd, hvis man kan klare sig med en smule stolthed og vilje)?
- Nedsættelse af virksomhedsbeskatningen og beskatningen af lønmodtagere. Det vil på længere sigt give flere PRODUKTIVE arbejdspladser, eftersom det forbedrer de private virksomheders konkurrenceevne overfor udlandet. Altså det provenue, som vi alle lever af og som holder snuden over vandet for det højt priste velfærdssamfund.
-
Det er i grunden ikke så svært. En ond spiral skal vendes til en god spiral.
En (truende) minus-økonomi skal vendes til en plus-økonomi.
Det kan tage år, men alternativet er ikke acceptabelt for vores efterkommere.

Rettidig omhu. Nu.

XVI

Så kører den igen med vattede påstande, der ikke er analyserede.
For ikke så længe siden var Jyllandsposten i front med at over halvdelen af Danmarks befolkning var på 'Offentlig Støtte'ntanthjælp og sådan noget!
Der slynges 'blå røg' ud af rent politiske årsager-Regeringen gør ikke noget.
(Jorden brænder under os i Danmark. Når kun tre ud af Danmarks 98 kommuner har et flertal af borgerne, der arbejder, kan det ikke siges meget anderledes. Den velstand vores forældre og bedsteforældre har bygget op, er vi godt på vej til at smide bort. For bare fire år siden var der et flertal i arbejde i 59 kommuner.)
Vi arbejder ikke længere, vi har arbejdet og resultatet er investeret via skat og andet i det opbyggede samfund.
Nu modtager vi folkepension, men da vi samtidig og det mange med os har indbetalt til pensionsordning, indbetaler vi netto et pænt beløb til statskassen.
Desuden betaler vi et pænt beløb i grundskyld til kommunenkr. 31.000 per år, desuden betaler vi afgiter her og der og moms og hvad ved jeg.
Dumheden hersker når en statistik bruges uden evidens for om det er et problem, men alligevel fremstilles som et problem-jorden brænder-uha, via den blå avis, fra blå blok, måske fra Venstres pressetjeneste?
Disse skraldebøtter, der kommer med den blå vogn, bidrager ikke meget til fælles fremdrift-det er heller ikke meningen, det er magten man vil have, så kan Danmark sejle i mellemtiden.
Vi har næppe tidligere oplevet så meget hetz i Folketinget og udenfor som efter regeringsskiftet, de ikke bare smider skrald foran samfundvognen, de smider sig skrigende og forhindrer midlertidigt dens fremdrift.
Og meget mærkeligt, politikere kommer og går, men administrationen er den samme. Mon ikke politikken er små justeringer og fremdriften er bestemt af global økonomi, som vi kan forsøge at styre i men ikke styre.
Det kan de blå, ind med dem, blå privatisering, ned med lønningerne (hvor langt?-det får vi aldrig at vide) Vi skal have sulten tilbage siger blå-Lars. Det næste bliver at gå tilbage til Adelen og hoveriet.

Det er tragisk for folket, når Danmarks politikere ikke kan eller vil forholde sig til virkeligheden. De udviser tydeligt en mangel på realitetssans, mangel på lederskab og mangel på mod til at føre Danmarks politik intelligent og ansvarligt – til gavn for folket.

Mange politikere plejer at svaje i retning af den stærkeste vælgergruppe, imens en autoritet bygger på mod, viden, kunnen, realitetssans og rationelle argumenter.

Men dagen kommer, hvor Danmarks politikere og det danske folk bliver indhentet af en ny virkelighed....

Virksomhederne råber inovation som mantra. Udvikling, kreativitet er vejen frem. Jeg må sige at den største udfordring er at starte med folkeskolen. Fogh regeringen og hans røven til sæde pædagogik samt hamstrehjulet er i den grad slået fejl. Aldrig før i historien har så mange børn været så demotiveret som nu. Håber Antorini kan få rettet lidt op.