I fælles interview: Hverken Thulesen eller Frederiksen vil afvise at danne regering sammen

I et interview med Fagbladet 3F afviser hverken DF eller S at danne regering sammen på et senere tidspunkt.

Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen ved Folketingets åbning 4. oktober 2016.
Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen ved Folketingets åbning 4. oktober 2016.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er blevet interviewet sammen af Fagbladet 3F. Her afviser ingen af de to at gå i regering sammen.

- Egentlig oplever jeg, at Kristian (Thulesen Dahl red.) og jeg arbejder meget på samme måde. Når der er et problem, der skal løses, så sørger vi for at finde et ordentligt svar.

- Og det er faktisk lykkedes os på en række områder at gøre i fællesskab. Jeg er glad for samarbejdet, og hvad fremtiden bringer, det får fremtiden jo at vise, siger Mette Frederiksen til Fagbladet 3F ifølge Ekstra Bladet.

Spurgt om, hvorvidt Mette Frederiksen helt vil afvise at gå i regering med Dansk Folkeparti, siger formanden:

- Jeg tror, at jo tættere vi kommer på et valg, jo flere bogstavlege vil der være.

Til samme tema fortæller Kristian Thulesen Dahl, at partiet, der ellers trofast har peget på statsministre fra Venstre, også kan gøre andet.

- Betyder det (at DF pegede på en blå regering i 2015, red.) så, at tingene er fastfrosset eller støbt i cement i evig tid i forhold til, hvor positionerne er, spørger Thulesen Dahl retorisk og svarer:

- Nej, selvfølgelig gør det ikke det. Vi vil bruge al vores energi på at skabe muligheden for Dansk Folkeparti til at kunne lave et flertal med flere partier i Folketinget, siger han til Fagbladet 3F.

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har historisk ikke været tæt på at danne regering. Ikke mindst på grund af nag, efter at Socialdemokratiets daværende formand Poul Nyrup Rasmussen i 1999 om Dansk Folkeparti sagde:

- Stuerene, det bliver i aldrig.

Politisk ordfører Nicolai Wammen skriver dog på det sociale medie Twitter:

- Spændende melding fra Thulesen Dahl. S sætter pris på godt samarbejde om blandt andet topskat, pensionsalder og kollektiv trafik.

Hos Alternativet får udmeldingen partiets leder til at løfte øjenbrynene:

- En markant politisk markering fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. En ny FT-alliance vi andre nu må tage højde for, skriver Uffe Elbæk på Twitter.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.