Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Hvem lavede årets politiske bommert?

Mandag kårer Politiko årets højdespringer, årets bommert og årets politiker i dansk politik. Se kandidaterne til bommerttiltlen og stem din kandidat.

89 Kommentarer

Berlingskes politiske magasin, Politiko, kårer mandag årets politiker i tre forskellige kategorier: Årets højdespringer, årets bommert og årets politiker.

Politiko har bedt et panel af politiske eksperter og iagttagere om at stå for kåringen, men du kan også give dit besyv med. Se kandidaterne herunder til årets bommert herunder og stem på din favorit nederst.

Liberal Alliances Joachim B Olsen og SF's Özlem Cecik efter deres besøg hos "Carina" på Nørrebro. Foto: Keld Navntoft

Liberal Alliances Joachim B Olsen og SF's Özlem Cecik efter deres besøg hos "Carina" på Nørrebro.Foto: Keld Navntoft

Özlem Cekic (SF)

Det begyndte som en vindersag for SF og partiets socialordfører Özlem Cekic. Liberal Alliances Joachim B. Olsen skrev på Facebook, at han »brækker sig« over dem, der ønsker mere julehjælp til de fattige. Özlem Cekic svarede igen med at invitere Olsen på besøg i virkeligheden, så han kunne opleve den virkelige fattigdom i Danmark. I slutningen af november fandt Cekic endelig frem til »Carina« som et godt eksempel på fattigdom og behovet for sociale ydelser. Den 36-årige kontanthjælpsmodtager viste sig dog at have 15.728 kr. til sig selv og sin søn efter skat hver måned – langt mere end mange lønmodstagere. Eksemplet rejste en storm mod Cekic fra alle sider, og det blev en debat med modsat fortegn: At de sociale ydelser er for høje i Danmark, at det ikke kan betale sig at arbejde, og at der ikke eksisterer egentlig fattigdom. Vindersagen blev til et gigantisk nederlag for det hårdt prøvede SF.

Efter sin afgang hos kronprinsen på Amalienborg, takkede Birthe Rønn Hornbech sine medarbejdere i Kirkeministeriet. Foto: Christian Als

Efter sin afgang hos kronprinsen på Amalienborg, takkede Birthe Rønn Hornbech sine medarbejdere i Kirkeministeriet.Foto: Christian Als

Birthe Rønn Hornbech (V)

7. marts 2011 sluttede Birthe Rønn Hornbechs ministerkarriere. Efter mindre end to et halvt år som integrationsminister fyrede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hende efter en større politisk skandale: Rønns banemænd blev to journalister fra dagbladet Information, der beskrev, hvordan hun som integrationsminister på ulovlig vis gennem halvandet år havde afvist at give unge statsløse dansk statsborgerskab i henhold til FN-konventioner, Danmark har tiltrådt. Desuden havde Rønn holdt sagen skjult for Folketinget, og Løkke nedsatte en kommissionsundersøgelse til at kulegrave sagen. Selv har Rønn Hornbech beskrevet samtalen med Løkke i sin erindringsbog »Ministerbilleder«: »Statsministeren vil af med mig. Men først vil han tale med mig. Han virker ked af det og er træt efter en smuttur til Afghanistan (...) Vi taler i nogen tid over en kop kaffe. Han kæderyger. Hans afgørelse er truffet. Min også. Jeg går ikke frivilligt.«

Lars Barfoed ankommer til partilederrunden på Christiansborg sent torsdag aften den 15. september. Foto: Keld Navntoft

Lars Barfoed ankommer til partilederrunden på Christiansborg sent torsdag aften den 15. september.Foto: Keld Navntoft

Lars Barfoed (K)

Et håndtryk to dage inde i valgkampen blev fatalt for Lars Barfoed. Den konservative partileder stak næven frem til den radikale leder Margrethe Vestager på en romantisk bro i det nordsjællandske. Hele Danmark kunne dagen efter se håndtrykket foreviget på forsiden af Berlingske ledsaget af overskriften: »Barfoed og Vestager indgår alliance«. Aftalen, der skulle sikre de to partier indflydelse efter valget, uanset om rød eller blå blok vandt magten, blev dog ikke modtaget positivt af vælgerne eller de Konservatives allierede på Christiansborg. »En stemme på de Konservative er en stemme på rød blok,« advarede blandt andre Pia Kjærsgaard (DF). Ved valget stemte kun 4,9 procent på de Konservative, som fik det dårligste valg i partiets 96-årige historie.

Henrik Sass Larsen Foto: Keld Navntoft

Henrik Sass LarsenFoto: Keld Navntoft

Henrik Sass Larsen (S)

Han var storfavorit til at indtage den magtfulde post som finansminister. Men et møde med Bandidos-rockeren Torben Ohlsen-Jensen alias Suzuki-Torben på Hugos Vinkælder i Køge satte en stopper for ministerdrømmen. Få dage før Helle Thorning-Schmidt (S) skulle udpege sine ministre, meddelte Sass Larsen, at han ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt af PET. Ifølge Sass Larsens egen første forklaring skyldtes den manglende sikkerhedsgodkendelse, at han to gange havde haft kontakt til Suzuki-Torben, der havde søgt Sass Larsens hjælp i en sag om forældremyndighed. Senere er det desuden kommet frem, at Sass Larsens venskab med den tidligere S-formand i Køge Tommy Kamp også har spillet ind i PET’s vurdering. Tommy Kamp har blandt andet været sat i forbindelse med en sag om bestikkelse. Nu er han flyttet til Sydeuropa, og Sass Larsen er ned på bagerste række i partiet.

Ole Sohn i debat under valgkampen. Foto: Keld Navntoft

Ole Sohn i debat under valgkampen.Foto: Keld Navntoft

Ole Sohn (SF)

Siden Ole Sohn blev udnævnt til erhvervs- og vækstminister i oktober, har hans fortid som formand for Danmarks Kommunistiske Parti for 20 år siden trukket langt flere overskrifter end hans ministergerninger. Sohns problemer skyldes ikke mindst, at medierne flere gange har taget ham i ikke at have fortalt sandheden. For et år siden hævdede Ole Sohn, at han satte en stopper for pengestrømmen fra Moskva, så snart han opdagede den. I november i år erkendte Sohn så, at han selv havde sørget for, at betalingen fra Moskva fortsatte. På samme måde med Sohns forsikring sidste år om, at et særdeles rosende brev til DDR’s leder Erich Honecker i oktober 1989 ikke skulle tages alvorligt – det var bare et standardbrev. Senere kom det frem, at Sohn også havde rost DDR i et avisinterview på et tidspunkt, hvor det folkelige oprør mod diktaturet var begyndt.

Mangler vi nogen? Giv dit besyv med herunder:

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

Årtes Politiske Bommert

Årtes politiske bommert må da helt klart være da rød blok vandt valget ved bevist at lyve og bedrage deres vælgere som de tydeligt vis ingen respekt har overfor, en regering der lyver, snyder eller bedrager sig til regeringsmagten hører efter min mening ikke hjemme i dansk politik, jeg glæder mig virkelig til næste valg hvor vi borgelige bare skal vinde igen hvilket jeg tror vi også kan hvis vi bare holder fast i den kontrakt politik som Anders F indførte i ægte respekt overfor sine vælgere, som vælgere vil man altså have nogle politikere som man rent faktisk kan stole på og som der viser respekt for den tillid som der vises de politikere i kraft af de stemmer de får.

Såmænd

A fører klar klassepolitik hvor de med alle midler vil holde arbejderklasse, underklasse og folk der ikke har social- og økonomisk kapital væk fra middelklassen. Med andre ord beskytte de priviligerede fx middelklassen udnyttes af en krævende, nassende og, med beskæftigelsesministerens ord, »stærkt provokerende« masse af sociale klienter, der ser samfundet som et tagselvbord. Det betyder, at der skal tages hårdere fat om de ikkearbejdende moralforbrydere. De skal have det tilstrækkeligt dårligt til, at det ikke krænker os. Set i lyset af, at der ikke er nogen job er det en dristig udmelding. Det er letforståelig, at underpriviligerede ikke under nogen omstændigheder vil stemme på Socialdemokraterne.

.....øh

Skal man være enig med avisen for at skrive.

Uduelige alle 179

Det dummeste er selvfølgelig det Ozlem Celic SF har lavet overfor de svageste - nemlig at give regeringen grobund for at skære i bistandshjælpen - men det betyder naturligvis ikke at hun er den mest inkompetente. Efter min bedste opfattelse er der ingen af de 179 der duer til noget. Det eneste de kan er at kaste mudder i hovedet på hinanden og fremføre peditesser og træde nedad... Ja, en gang hundehoveder og skidesprællere hele bundet, som burde sparkes ud af borgen og ansættes i et almindeligt arbejde - men det duer de vel heller ikke til?

Troels Lund Poulsen overhaler alle

Troels Lund Poulsen overhaler alle.
Nu viser det sig også, at han har svinet med skatte-borgernes penge med køb af arkitekt-tegnede møbler til sit kontor i Skatteministeriet.

Med den begrundelse, at "dyre møbler holder længst". Det skete kort tid efter, at en anden venstremand, Chr. Jensen, havde anskaffet møbler tl det samme kontor.

...

Du tage fejl den er ikke seriøs på nogen måde.

Nu skal det ikke blive partipolitiske reklameslogans

Lars Løkke har udtrykt det meget klart i sommer:
Helle Thornings skattesag er udelukkende en privat sag mellem en borger og skattevæsenet! Tåbeligt at bringe det op igenigen. Hvorfor han har ændret mening kan man kun gisne om, men tankerne kan nemt blive meget fæle. Enhver politiker der ønsker Thornings ulovligt offentliggjorte skattesag gjort til offentlig ejendom bør kræve alle partiformænds detaljerede skatteforhold offentligt tilgængelige.

I øvrigt vil jeg mene I har glemt Lars Løkke for hans nyligt selvinkaldte pressemøde, hvor han ikke havde forberedt sig på det mest forventede spørgsmål. At en toppolitiker ikke har forberedt sig bedre, er i mine øjne meget dumt, og en bommert i særklasse.

Årets politiske bummert.

Helt klart skal Helle Thorning Schmidt nomineres! Stille op for Socialdemokratiet med en mand, der ikke betaler skat i det land, hans kone vil være statsminister for, og får de fradrag, han ikke kan bruge, fordi han ikke betaler skat i landet. .. Tilmed forlanger hun, alle 'almindelige danskere' skal betale mere i skat i form af et hav af afgifter! Hun er selvskreven til at blive nomineret.

Årets politiske dumhed

Thor Möger burde väre ene mand på listen,vedr beskatning af

familie ejet virksomheder,ikke bare en dumhed,men yderst

svagt begavet.