Her tæller din EU-stemme

Det er med hiv og slæb, at de nye danske parlamentarikere efterhånden har fået udvalgsposterne på plads.

De fleste udvalgsposter i Europaparlamentet er fordelt. Her de det tre af de tretten danskere i parlamentet, Margrethe Auken (SF), Bendt Bendtsen (V) og Britta Thomsen (S) (til højre).
De fleste udvalgsposter i Europaparlamentet er fordelt. Her de det tre af de tretten danskere i parlamentet, Margrethe Auken (SF), Bendt Bendtsen (V) og Britta Thomsen (S) (til højre).

De tretten nye danske parlamentarikere møder i disse dage deres 723 kolleger i Europa-Parlamentet for første gang. Dette første plenarmøde er mere statuering af grupper og udvalg, end det er egentlig stillingstagen til parlamentets kommende arbejde de næste fem år.

Blandt de mere interessante opgaver er uddeling af udvalgsposterne til de enkelte MEP’ere, da det er her de danske folkevalgte gør sin indflydelse gældende.

Uddelegering er posterne skal gennem flere runder. Når det overordnet er besluttet, hvor mange personer der må sidde i de 20 stående udvalg, kan grupperne begynde at slås om, hvordan pladserne skal fordeles blandt de politiske grupperinger.

Beslutningerne er nøje afvejet mellem interesse og styrkeforhold. Selv om en politisk gruppe ser miljø som det hedeste emne, er det naturligvis vigtigt, de også forsøger at skære igennem på andre områder.

Til sidst er det blandt de nationale delegationer i de politiske redaktioner, man skal blive enige om, hvilke enkeltpersoner, der får hvilke poster. Derfor er der endnu få danskere, der ikke kan være fuldstændig sikre på sine pladser.

Få overblikket her
SF repræsenterer danskerne med to parlamentarikere. Margrete Auken sætter sig i Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og som suppleant i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landbrugsdistrikter.

Emilie Turunen er blevet valgt som medlem i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og er suppleant i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

Hos Venstres tremandsgruppe sætter Jens Rohde sig som næstformand i Udvalget om Industri-, Forsknings- og Energi og som suppleant i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

Gruppeformand Anne E. Jensen forventes at blive koordinator i Budgetudvalget, men dette afklares først endeligt i morgen. Sikkert er det dog, at hun bliver suppleant i Transport- og Turismeudvalget.

Tidligere TV-vært og nyslået Venstremand Morten Løkkegaard bliver næstformand i Kultur- og Uddannelsesudvalget samt suppleant i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

Hos Folkebevægelsen mod EU er Søren Søndergaard tilfreds med valget til Budgetkontroludvalget, medlem i Udvalget om Konstitutionelle Rettigheder samt som suppleant i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

Blandt de fire danske Socialdemokrater, der alle har siddet i parlamentet i sidste periode, har Dan Jørgensen genbesat stillingen som næstformand i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, samtidig med han bliver suppleant i Økonomi- og Valutaudvalget.

Christel Schaldemose fortsætter som medlem af Udvalget om det Indre marked og Forbrugerbeskyttelse og bliver desuden medlem af parlamentets Budgetkontroludvalg. Samtidig blev Christel også stedfortræder i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

Også Britta Thomsen blev genvalgt og fortsætter som medlem af Udvalget for Industri, Forskning og Energi samt udvalget for Kvinders rettigheder og Ligestilling.
Britta bliver desuden stedfortræder i udvalget for sikkerhed og forsvar.

Ole Christensen fortsætter som medlem Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, samtidig med han bliver stedfortræder i Fiskeriudvalget.

Blandt DF’erne forventer stemmesluger Morten Messerschmidt at sætte sig som næstformand i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

Anna Rosbach Andersen er DFs andet mandat, og hun er indstillet til at sidde som medlem i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samt Transport- og Turismeudvalget. De to DF’ere skulle endeligt have afklaret med deres nydannede gruppe Europa for Frihed og Demokrati på mandag.

Det er endnu ikke lykkedes Berlingske Tidende, at finde ud af hvor den tidligere konservative vicestatsminister og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen vil gøre sin indflydelse gældende.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.