Som Hans Lembøl er inde på : Den tid, hvor normalen var, at mor ventede derhjemme, og hvor der var masser af legekammerater og -muligheder derude, er endt og gået.

Så ideen om at indføre længere tilstedeværelse i skolen for eleverne er måske ikke så ringe endda. Spørgsmålet er, hvad de flere timer skal bruges til. Hvis timerne skal bruges til tant og fjas, vil de være spildt. Men hvis de bruges til (fysiske eller andre) aktiviteter, som klart markerer, at selve "skolen" (: læringen) er forbi - og med obligatorisk lektielæsning & anden forberedelse indlagt - vil det være OK.

Hvis eleverne får mulighed for at lave lektier i skolen, med en lærer til stede til at hjælpe dem over eventuelle problemer, kunne det være med til at give eleverne - og folkeskolen - et tiltrængt løft.

Og dermed kunne elevernes tid hjemme blive ægte fritid, med ingen eller kun begrænset hjemmeforberedelse til at forpeste samme fritid.

Jeg er ikke DF'er, men jeg kan godt se problemet i, at den nye skolereform ender med, at Staten skal bestemme fuldstændig over vores børn. Jeg tror ikke, at den nye skolereform bidrager til mere faglig viden. Det rækker hverken ressourcer eller penge til. Regeringen ønsker en "socialisering" af børnene dvs. mere institution og mindre personlig frihed, hvilket er i tråd med resten af regeringens politik. Hvis man troede på, at "kommunismen" var død med murens fald, kan man godt tro om igen. Vi skal ensrettes i samme ånd, som man ønsker ensretning i forhold til EU. Nej, giv os den personlige frihed tilbage...

hæner også sammen - og det gælder om for forældre at spore deres børn ind på sunde aktiviteter og ikke overlade det til andre mennesker, dvs pædagoger og skole.

Børn har brug for at slappe af, selv finde på - endogså at kede sig. Det kan skærpe til eget initiativ - og nye muligheder i udviklingen.

Ellers får vi ensrettede mennesker, der hele tiden skal sættes i gang, læses med og gøres noget for - fremfor i fritiden at kunne dyrke det mere individuelle for den enkelte.

Og - det må trods alt være ret begrænset med aktiviteter i denne overpasning og overvågning af vores børn der kan virke udfordrende. Det er ikke nok bare at røre sig i takt og på samme klokkest i en skole.

Børn har deres andre kammerater - og vi vil se flere skoletrætte børn fremover, som vil hade skolen - for denne form for indespærring. Det er fritiden og aktiviteternedér, som giver luft og kreativitet for den enkelte, så der kan mødes op med fornyede kræfter også næste dag.

Og -så er der altså de børn, der ikke har behov for lektiehjælp. Hvorfor skal de være på skolen yderligere og misse deres egne aktiviteter, de går til i forvejen eller andet, de ynder at udøve - måske sammen med familie el endnu andre kammerater, i eget hjem eller i de andres hjem.

Det er meget mere værdifuldt. Og - det tager man fra dem, fordi der er andre børn, der måske trænger til denne slags pasning, eller er det måske forældrene?

Og - så computer mig her og der, fra morgen til aften?

Så ganske usundt.

Man bliver nødt til at stille spørgsmålet:

Bidrager børnenes fritid, som den typisk tager sig ud nu i tilstrækkelig eller nødvendig grad til børnenes faglige, motoriske og intellektuelle udvikling samt socialisering i det hele taget?

Når børnene selv kan vælge, hvad de vil beskæftige sig med efter skoletid, skeler de naturligvis ikke meget til de aktiviteter, som måske lidt traditionelt betegnes som gode, sunde og udviklende. Det er den hurtige stimulation, som de let finder via fjernsynet og computeren der frister. Det er fint nok i begrænset omfang. Men har det ikke taget overhånd? Skal børnenes tid efter skole bare betragtes som en slags rekreation eller er det rimeligt at forvente noget andet jævnfør ovenstående?

Set i lyset af den livsstil mange børn praktiserer idag, finder jeg det helt legitimt at ansvarlige voksne, i lidt højere grad påtager sig at administrere lidt mere af børnenes tid til gavn for de samme børns udvikling og fremtid.

Tænk at jeg skulle kunne erklære mig enig med en DF'er - det ikke alene kan jeg - jeg er FULDSTÆNDIG enig i de fremsatte bemærkninger - og derudover kunne jeg tilføje, at man med fordel kunne droppe en stor del af det stereotype hjemmearbejde med de latterlige formkrav ("problemformulering") og i stedet stille KVALITATIVE krav til indholdet. Endvidere, at man bibragte børnene klassisk dannelse foruden de utilitaristisk motiverede færdigheder.

Jeg kan egentlig godt forstå en del af MK's betragtninger om børn, der skal være i skolen hele dagen.
Nu er det imidlertid ikke hele dagen, der er tale om, men højst om tidsrummet fra kl. 8 til 16. Så fritid skal der nu nok blive tid til.
Det virker dog som om MK ikke er klar over, hvordan familie- og arbejdsmønsteret er i vor tid.
Da jeg var barn i slutningen af 1940'erne og i 1950'erne, havde næsten alle børn en mor at komme hjem til efter skoletid. Og alle børn kom hjem efter skoletid, så der altid var nogen at lege med i gaden.
Sådan ser virkeligheden bare ikke ud i dag.
Når børn er færdige i skolen kl. 14, er der ikke nogen forældre at komme hjem til; de er på arbejde (med mindre de er arbejdsløse eller på kontanthjælp).
Der er heller ikke nogen andre børn at være sammen med, for de er heller ikke kommet hjem, men er i SFO'en eller frtidsordningen.
Vist er det skidt for de børn, der ikke har det godt med kammeraterne. Alternativet for dem er at komme hjem til et tomt hus eller en tom lejlighed.
Det er ikke så enkelt at skabe den ideelle verden.
En af ideerne med heldagsskolen er, at børnene er det samme sted hele dagen; altså at de ikke skal skifte mellem skole og fritidsordning. En anden ide er, at de f.eks. vil kunne få lektiehjælp efter skoletid - hvad de måske ikke kan få derhjemme.
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg synes, at min barndoms fordeling af skole og fritid - med alle de muligheder der var for at være aktiv sammen med andre børn efter skoletid - var bedre end den verden, børn i dag oplever.
Men vi kan altså ikke skrue tiden tilbage og jage alle erhvervsaktive kvinder tilbage til samtalekøkkenet og induktionskogepladerne.
Altså må vi finde på noget, der forhåbentlig kan blive bedre for børnene, end det vi har i dag.
Og i øvrigt, når jeg fortæller børn i dag, hvordan det var i min barndom, gyser de nærmest. Intet fjernsyn, ingen computere, ingen smartphones, ingen spillekonsoller... mand, hvor må I have kedet jer...
At vi klatrede i træer, legede kronegemme, cyklede ture, fiskede nede på havnen, legede med modeltog...underlig tilværelse, synes de.
Tempora mutantur.....