...vil jeg sige mit gode højtlønnede job op i et elitepræget privat it-firma - og blive matematiklærer i gymnasiet som hyggetjans.

Jeg er naturligvis kandidat i matematik og endda fra oldschool-universitet KU. KU - hvor matematikuddannelsen ganske vist ikke er som i gamle dage, men stadig med et meget stærkt fagligt fokus.

Så skulle de fandeme komme til at lære noget, de elever der ville være så heldige at få mig som lærer! Og pakke deres skide iPads og computere sammen og finde papir, blyant og kridt frem igen. Og få lavere karakterer for manglende koncentration (koncentreret <=> mulighed for at blive god til matematik). Lærer matematik, så min matematikgymnasielærers matematikgymnasielærer ville få tårer i øjnene af bare glæde.

Flertallet af eleverne ville hade mig mens det stod på, men eleverne ville takke mig som voksen.

Hvis ikke man skal spørge en cand.scient. i matematik om, hvordan man bedst lærer faget på grundlæggende niveau, hvem skulle man så spørge?

I hvert fald ikke den, mildt sagt, meget lidt matematikskolede undervisningsminister Christine Antorini.

Måske de to gymnasieelever jeg har undervist i matematik, for sjov og uden penge mellem os. Den ene læser nu matematik på KU, den anden skal senere til det.

Når gymnasielærerne kun underviser i klassen 9 timer om ugen (ifølge oplysninger i pressen) skyldes det bl.a. den tværfaglige undervisning, som kræver en hel del mødeaktivitet mellem lærerne.

Lige som i folkeskolen har hippie-pædagogerne fokuseret enøjet på fordele ved tværfaglig undervisning uden interesse for bagdelene.
Og der er flere bagdele.
Mangelfuld føling med den enkelte elevs faglige udvikling.
Store huller i elevernes almene viden.

Da min yngste datter startede i gymnasiet, sagde jeg til hende, at hun skulle være glad for at hun som sidste hold lige nåede at gå efter den gamle ordning.

Men hvorfor protesterede gymnasielærerne ikke bredt imod hippie-pædagogernes kaos-lovforslag for gymnasiet?

Et rigtig godt indlaeg, og tak for at skrive det som tingene rigtigt er, og ikke proeve at svoebe det ind i fine saetninger som intet siger, i rigtig PC stil. Og om ministeren lytter/laeser Deres gode indlaeg, faar vi jo nok aldrig svar paa.
Hvorfor er det som om alt bare skal goeres anderledes, skoent man har igennem erfaring fundet noget der virker. Ja der er maaske ikke 'sexet' nok, man alt behoever ikke at vaere det.
Stort TAK!

Vi andre lærer jo bedst når vi er motiverede... Så de skoler der virker bedst er nok dem der fanger eleverne når de er motiverede...

Fornylig udtalte en politiker at der skulle være 0-tolerance i folkeskolen, så elever bliver smidt ud hvis de opfører sig dårligt. Som f.eks. en lægesøn der forgiver læreren. Eller et barn i 2. klasse der sparker læreren i skridtet.
Sjovt nok har de samme politikere der råber på orden og sanktioner forbudt lærerne at smide børnene ud af skolen. Den skal jo kunne rumme alle...
Personlig har jeg set uendelig megen faglighed, men kun en meget lille viden om hvordan man opfører sig etisk og moralsk i samfundet.
Og det er da ganske rigtigt at det for nogle børn er fint med "kæft, trit og retning", men hvad med de børn som er kreative og selvstændig tænkende?

Nå, men så længe børnehaverne stuver børn sammen i tøndelejligheder får vi ikke roligere børn. Børnene ER allerede tabt når de kommer i skole.

Jeg laeser til tider denne blog, naar jeg for sjov vil bekraeftiges i DF's taabeligheder. Ofte er der ingen sammenhaengende mening, men denne gang er foerste gang jeg rent faktisk er mestendels enig. Selvfoelgelig skal der eksperimenteres for at blive bedre, men historisk er det bare ikke lykkedes rent fagligt.
Enhver der interesserer sig for undervisning boer laese "Outliers" af Malcolm Gladwell, der naermest dokumenterer at traening er langt vigtigst, hvis man vil laere noget, samt at alle normaltbegavede kan gaa i gymnasiet. Konklusionen er at der skal afsaettes tid til at traene, jo mere tid, des bedre elever. Glem klassekvotienter. Glem koncentrationsevne. Glem social arv. Glem IQ. Glem talent. Det der batter er hvor lang tid der bruges paa et emne. Saa lad os komme igang med laengere dage (heldagsskole), flere dage (Kan andre end laerenes fagforening forklare hvorfor vi har sommerferie? Det skader simpelhen boernenes indlaering), tidligere skolestart (DK starter sent i den vestlige verden og smaa boern kan sagtens lege sig til viden) og maaske endda laengere obligatorisk skolegang (der i hvert fald op til 13. obligatoriske aar, aar for aar giver laengere forventet levealder, saa ingen spildt tid der).
Endelig kan man diskutere pensum.
- For de fleste samfundsborgere (dvs. ikke-videnskabsfolk) er statistik og sandsynlighedsregning vigtigere end trigonomitry og vektore. Skift matematikkens retning mod calculus ud med big data forstaaelse.
- Samfundsvidenskab trumfer oldtidskundskab
- Sprog skal laere tidligt, jo tidligere jo bedre
- Alle burde laere oekonomi, da dette er vores samfunds styrende princip
- Historie burde fokuserer mest paa den naere historie, da er mest relevant.
- Fysik og kemi burde fokusere paa principerne, ikke paa matematikken. Naar man ikke naar principerne, saa tror folk paa alverdens galskab.

og det kan man kun beklage, for det gælder faktisk landets fremtid. En fremtid der ikke sikres ved at vende tilbage til ro, regelmæssighed og rene negle, men ved at lade de unge mennesker arbejde med virkelighedsnære problemstillinger i undervisningen; gerne i grupper og på tværs af fag , således som mange opgaver løses i virksomheder og offentlige myndigheder. "Gymnasiet tænkt forfra" handler ikke om at sænke fagligheden, men om at få fagligheden i spil mellem elever, lærere og autentiske opdragsgivere. Målet med det hele er at modernisere gymnasiet og fremme elevernes innovative kompetencer.
Ivar Ørnby, rektor hhx København Nord