Det står ikke skrevet nogen steder, at kirkeministeren skal være troende. Og faktisk er det kun positivt, at Manu Sareen er i tvivl om sin tro, da det netop afspejler størstedelen af befolkningen, vurderer ekspert.
19. februar 2012, 15:10
Den radikale kirkeminister, Manu Sareen, skabte søndag overskrifter i de danske medier, da han i et interview med Fyens Stiftstidende fortalte, at det ikke var for at pleje en glødende tro, at han blev medlem af folkekirken. Han var nemlig slet ikke sikker på, hvad han troede på. I stedet meldte han sig ind for at være en del af det danske fællesskab.
Til Berlingske Nyhedsbureau siger kirkeministeren om sin tvivl på troen:
- Jeg betegner nok mig selv som et meget søgende og tvivlende menneske. Når jeg oplever ondskab i verden - i fjernsynet og når jeg er ude at rejse - så skal jeg da ærligt indrømme, at mine tvivl i dén grad vokser. Men når jeg så ser på mine børn, vokser troen på, at der må være et eller andet, siger Manu Sareen.
Men det er vigtigt at huske på, at en kirkeminister ikke skal forholde sig til kirkens indre anliggender, understreger han.
- Skulle jeg forholde mig til de indre anliggender, ville det betyde noget, men mit job er at være administrativ chef for folkekirken, og der er de ydre anliggender, jeg skal sørge for.
Der står dog heller intet skrevet i Grundloven om, hvorvidt en kirkeminister skal være troende eller ej.
Det ville også være absurd, hvis der gjorde, mener teolog Lars Sandbeck fra Københavns Universitet.
- Der står jo ikke en løgnedetektor udenfor kirken, som ministeren, eller præsterne for den sags skyld, skal igennem, inden de får adgang til folkekirken, siger Lars Sandbeck.
Man har nemlig haft et ønske om en folkekirke, som netop er en folkelig kirke - og det betyder, at den skal være så bred som muligt, så alle kan være med, vurderer Lars Sandbeck.
- Derfor er der også sørget for, at der er plads til tvivlere. Der skal jo også være plads til, at præsten kan være i tvivl om budskabet, siger han og påpeger, at en præst i princippet sagtens kan forkynde og tale om budskaberne uden at tro på kødets opstandelse.
Og kirkeministerens tvivl er kun positiv, mener Lars Sandbeck.
- Med sin tvivl afspejler han en stor del af befolkningen og faktisk også hovedparten af præsterne, vil jeg vove at påstå, siger han.
Ifølge Lars Sandbeck er vi nemlig allesammen - mere eller mindre - gået hen og blevet det, man kalder »kulturkristne«.
- Man er positiv over for den tradition, kirken varetager, men man tror ikke ligefrem særlig meget. Og det er faktisk udtryk for en god kristen. En god kristen er nemlig en, der kan gå og tvivle på Gud, mener han.
Og det vil ligefrem gøre den danske folkekirke godt, hvis flere ikke-troende meldte sig ind.
- Jo flere, jo bedre - det giver en bredde, en sammenhængskraft og et fællesskab, siger Lars Sandbeck og påpeger samtidig, at religion for de fleste danskere næsten ikke betyder noget i hverdagen.
- Folk går på arbejde og henter børn og diskuterer håndbold og fodbold. Religion fylder ikke noget i vores hverdag. Og jeg tror, de fleste danskere har det meget fint sådan. Kirken skal bare være der, og så kan man bruge den eller lade være alt efter behov og lyst.
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten