Christine Antorini er et sjældent eksempel på, at det kan lade sig gøre at skifte parti uden at sætte sig selv uden for indflydelse.
3. oktober 2011, 13:54
Kritikere har beskyldt Socialdemokratiet og SF for at have koordineret deres politik i en grad, så det ikke længere er muligt at skelne mellem de to partier.
Måske er det derfor, at det er lykkedes 46-årige Christine Antorini at konvertere fra SF til Socialdemokraterne uden at blive kørt ud på et sidespor, som det ellers ofte ses i dansk politik.
Den nyerobrede post som minister for børn og undervisning er således den foreløbige kulmination på Antorinis politiske karriere, som siden 2005 har budt på en plads på tinge for Socialdemokraterne.
Tidligere var Antorini mangeårigt medlem af SF, som hun også repræsenterede i Folketinget i 20 måneder frem til slutningen af 1999.
To år senere valgte hun imidlertid at forlade partiet, som efter hendes mening var blevet for enøjet i sin syn på uligheden i det danske samfund.
- Jeg oplevede, at venstrefløjen var blevet selvmodsigende, tilbageskuende, nationalistisk og uden en sammenhængende vision for det 21. århundrede, skriver Antorini på sin hjemmeside om skiftet.
Mens den økonomiske ulighed ifølge hende efterhånden var udlignet, savnede hun, at partiet forholdt sig til den uddannelsesmæssige ulighed.
Den ulighed har været én af Christine Antorinis mærkesager i hendes ny parti, hvor hun gennem flere år har haft fokus på uddannelsesområdet.
/ritzau/
