Forligspartier sætter 762 millioner af til offentlig transport

762 millioner kroner over to år skal styrke kollektiv trafik. Det har et flertal uden om regeringen besluttet.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

København. Et flertal uden om regeringen har aftalt at afsætte 762 millioner kroner over to år til den kollektive trafik.

Det er partierne bag forliget "Bedre og Billigere Offentlig Transport", nemlig Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale og SF.

Pengene skal blandt andet gå til "en avanceret busløsning i Aalborg og afbødning af takststigninger på Sjælland".

Det oplyser Socialdemokratiet.

Der er pressemøde om aftalen klokken 10 fredag formiddag.

Pengene i forliget stammer fra en aftale, som partierne indgik i 2012.

Der blev oprettet en pulje til at styrke den kollektive trafik. Det var som en slags plaster på såret, da SRSF-regeringen droppede planerne om at lægge en betalingsring om København.

Pengene kom fra, at regeringen stoppede det, den betegnede som "uhensigtsmæssig" brug af regler om registreringsafgift for demo- og leasingbiler.

Siden har partierne ad flere omgange delt penge ud til forskellige formål, der skal styrke kollektiv trafik.

SF's gruppeformand, Jacob Mark, kan her fem år senere ikke sige entydigt, om puljen har været en god nok kompensation for, at betalingsringen, som SF var varme fortalere for, aldrig blev til noget.

- Vi vil jo altid gerne fremme den kollektive transport endnu mere. Det er vigtigt både for miljøet og for byerne, at der er stærke tog- og busforbindelser, siger han.

- Men i dag kan vi se, at den bliver brugt til at fremme cyklisme i hele landet, den bliver brugt til letbaner og til at sikre rabatordninger for studerende og pensionister. Det synes jeg, er et ganske godt SF-resultat.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.