Kære Benedikte Kiær.
Hvor er det på én gang trist og inderligt ligegyldigt nu, at du finder det ene kritikpunkt efter det andet vedrørende Thorning regeringen. Det er jo din egen partiformands illoyalitet i valgkampens sidste dage, hvor han så inderligt støttede Vestager-Thorning ved at oplyse vælgerne om, at han da så gerne, så gerne ville samarbejde med fru Vestager, når hun blev minister, og dermed bragte nok tvivlere (ca. 8.000 - et antal der svarede til knapt et halvt folketingsmandat) til at vælge Thorning frem for at sætte krydset ved en fortsat borgerlig regering. Så længe du ikke tager initiativ til at fjerne Barfoed fra formandsposten som resultat af at han banede vejen for Vestager-Thorning regeringen, er vi mange, der skraldgriner af dine indlæg om, hvad du kan finde af kritikpunkter på din formands foretrukne regering, og faktisk synes, at du er lige så ligegyldig som han er efter sit valgkampsstunt. Med ham som fortsat formand er det kun at sige: God tur mod spærregrænsen. Det I oplever nu er illoyalitetens pris. Og den har I fortjent!

Før var trolddom medicin, men nu er medicin trolddom.