Regeringen og oppositionen slås om, hvis skyld det er, at forhandlingerne om eltog til Esbjerg brød sammen efter kun en halv time.
18. november 2011, 12:12
Så sent som i tirsdags lovede trafikordførerne fra både højre og venstre, at fremrykningen af elektrificeringen af jernbanen helt til Esbjerg var øverst på den politiske to do-liste, så der kunne blive frigjort IC3 tog til DSB. Tog som selskabet desperat har brug for til deres stigende antal passagerer.
Men efter kun 30 minutters forhandling torsdag gav de selvsamme trafikordfører op. De kunne ikke blive enige med transportminister Henrik Dam Kristensen (S) om, hvordan de 1,2 mia. kr. til projektet skulle findes. Nu står de hårdt prøvede togpassagerer tilbage uden vished om, hvorvidt der bliver skabt mere plads i de overfyldte tog, der for længst skulle have været aflastet af de evigt forsinkede IC4-tog.
Socialdemokraterne ville udskyde en udbygning af den sønderjyske Vamdrup-Vojens bane, som ellers er blevet vedtaget i 2009.
Oppositionen vil udskyde betalingsring
Venstre og Dansk Folkeparti derimod vil have udskudt betalingsringen eller have private virksomheder til i partnerskab med det offentlige at finansiere elektrificeringen af den sidste strømløse strækning mellem København og Esbjerg. Men ingen af parterne ville give sig nok til, at forhandlingerne kunne gøre videre.
I tirsdags sagde du, ”at behovet for en elektrificering af Lunderskov-Esbjerg er alarmerende højt. For passagerernes skyld er vi nødt til at have en plan klar”. Hvad har ændret sig siden i tirsdags?
- Ministeren prøver at fremstår som helten og fremstille os som skurkene. En elektrificering står stadig meget højt på listen. Vi efterlyser bare, at ministeren dokumenterer, at der er fornuft bag at udskyde udbygningen af denne hovedstrækning, forklarer Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen.
Dansk Folkeparti har i stedet foreslået, at man barberer noget af sikkerhedsmarginen i budgetterne til andre jernbaneprojekter af eller udskyder regeringens planer om en betalingsring til 800 mio. kr.
Er det ikke urealistisk at kræve, at regeringen udskyder en af grundpillerne i deres transportpolitik i forhold til at udbygge en jernbane i Sønderjylland?
- Vi går ikke til forhandlingerne med ultimative krav. Vi er villige til at se på forskellige løsninger, men der skal være dokumentation for, at det er det rigtige at gøre, og det har transportministeren ikke ville fremskaffe, forklarer Kim Christiansen.
DSB anbefaler udskydelse
Hos Venstre afviser man også, at partiet har været for ultimativ i sin afvisning af at udskyde udbygningen af den Sønderjyske jernbane. De to operatører på jernbanen, DSB og de tyske godstransportfirma DB Schenker har ellers i et høringsvar anbefalet, at man udskyder udbygningen af jernbanen til efter Femern-forbindelsen er på plads.
Dette skyldes, at projektet vil kræve, at der i anlægsfasen lukkes helt for den sønderjyske jernbane, fordi det ekstra spor, der skal bygges, flere steder krydser over den eksisterende jernbane. Men hvis det er rigtigt, må Banedanmark lave projektet om, så banen ikke skal lukkes, mener Venstres trafikordfører, Kristian Phil Lorentzen. Han holder fast på, at Venstre aldrig vil lægge stemmer til at udskyde en aftale, der allerede er vedtaget.
Transportminister Henrik Dam Kristensen gav i går oppositionen skylden for de sammenbrudte forhandlinger.
- Jeg synes, det er ærgerligt, at Venstre og Dansk Folkeparti ikke vil medvirke til at igangsætte den længe udskudte elektrificering af banenettet, udtale han efter de kortsluttede elektrificerings-forhandlinger.


































