Elever fristes ikke af håndværk trods politiske skub

Nye tal viser stort set samme søgning mod erhvervsuddannelser og gymnasier som sidste år.

Snedkeruddannelsen på NEXT.
Snedkeruddannelsen på NEXT.

Søgningen mod landets gymnasier og erhvervsskoler har stort set ikke rykket sig, til trods for flere politiske tiltag for at tiltrække unge til erhvervsuddannelserne.

74 procent af eleverne i landets 9. og 10. klasser har valgt en gymnasial uddannelse som førsteprioritet i 2017. Sidste år var tallet var 74,3 procent.

18,5 procent af eleverne ønsker at begynde på en erhvervsuddannelse. Sidste år var andelen 18,4 procent.

Tallene kommer fra en opgørelse over 9. og 10. klassernes valg af uddannelse, der er lagt på Undervisningsministeriets hjemmeside mandag.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) havde ellers ønsket, at flere uddannede sig inden for et håndværk.

»Jeg så gerne, at flere valgte en erhvervsuddannelse. Derfor er det vigtigt, at de unge kender de mange muligheder, der følger med en erhvervsuddannelse, så de opdager, at den vej kan være noget for dem,« siger hun på ministeriets hjemmeside.

Ansøgningerne til erhvervsuddannelserne er i år gået særligt til en ny eux-uddannelse, hvor de unge både får studentereksamen og et svendebrev.

Sidste år udgjorde den gruppe af elever 27 procent af den samlede søgning til erhvervsuddannelserne. I år er det næsten hver tredje elev.

Men samlet set er ansøgningerne til erhvervsuddannelserne altså ikke steget meget.

Den manglende udvikling i søgningen mod erhvervsuddannelserne vækker bekymring hos både Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri (DI).

»Vi havde bestemt håbet på mere. Vi står over for en massiv mangel på erhvervsuddannede i fremtiden, så den meget lille stigning på kun 0,1 procentpoint er ikke tilfredsstillende,« siger uddannelses- og integrationschef Jannik Bay fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Manglen på elever til erhvervsuddannelserne kan i sidste ende få betydning for virksomhederne.

»Det har alvorlige konsekvenser for virksomhedernes adgang til faglært arbejdskraft særligt inden for de tekniske områder,« siger erhvervsuddannelseschef i DI Lone Folmer Berthelsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.