Elbæk gav Jelved gavekort til cirkusskole der fældede ham

Det var en tårevædet Uffe Elbæk, der torsdag overdrog sit kulturministerium til Marianne Jelved. Samtidig inviterede han sin gamle veninde på cirkusskole.

Afgående minister Uffe Elbæk gav den nye kulturministerminister, Marianne Jelved, et gavekort til netop den cirkusskole, der fældede ham som minister.
Afgående minister Uffe Elbæk gav den nye kulturministerminister, Marianne Jelved, et gavekort til netop den cirkusskole, der fældede ham som minister.

Det var to gode venner, der henholdsvis overdrog og tog imod Kulturministeriet torsdag eftermiddag. I tiltrædelsesgave forærede afgående minister Uffe Elbæk (R) den nye minister, Marianne Jelved (R), et gavekort til netop den cirkusskole, der fældede ham som minister.

- Hvad kunne være mere passende end et gavekort til et luftnummer på AFUK (Akademiet for Utæmmet Kreativitet, red.). Og hvis du mangler en date, så er jeg klar, sagde Uffe Elbæk.

- Grunden til, at jeg overhovedet stillede op til Folketinget, er dig! Da jeg til en fælles bekendts 50 års fødselsdag talte med dig ud på natten, spurgte du: »Nå Uffe, hvad skal du så nu?« Jeg svarede, at jeg skulle til Canada - »nej, det skal du ikke«, sagde du, »du skal være med til at vælte regeringen«. Oprigtigt talt, Marianne. Det er så stor en fornøjelse at skulle overgive huset til dig, og du ved, det kommer fra hjertet, sagde en tårevædet Uffe Elbæk til sin ven og efterfølger, efter at han selv var blevet hyldet af sine medarbejdere som »et ærligt og åbent menneske« i »gummisko og T-shirt«.

Elbæk havde dog også en formaning til den kommende kulturminister:

- Jeg håber, at du accepterer, at dress-koden er loose. Da jeg overtog ministeriet, stod de allesammen i jakkesæt - og det gør de så igen i dag, men jeg håber virkelig, at du siger: Skuldrene ned, der er plads til alle, for sådan skal det være.

Marianne Jelved kvitterede med kunsthåndværk-skåle fra det nordjyske.

- De minder mig om dig. De er smukke - du er et smukt menneske - de har bløde runde former, men ikke uden kant. De er skrøbelige, og derfor skal du passe rigtigt meget på dem, sagde Marianne Jelved og udløste flere tårer i øjnene på Elbæk.

- Du og jeg er venner. Det har vi været i mange år, og derfor er det en blandet fornøjelse at skulle holde tale for dig nu. Du har været dig selv og din egen på den måde, som Uffe er. Det er en stor opgave at komme efter, og det er ikke 24 timer siden, at jeg fik det at vide. Tingene går stærkt, og det er et barsk liv, vi lever, når vi er politikere, sagde Marianne Jelved, der fra og med i dag er ny kulturminister.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.