Regeringen har splittet oppositionen og sammen med Dansk Folkeparti indgået en aftale med De Radikale, der bl.a. forkorter efterlønnen til tre år og fremrykker forøgelsen af efterløns- og folkepensionsalderen med tre år.
13. maj 2011, 19:12 – opdateret 13. maj 2011, 20:35
Den helt store knast i 2020-forhandlingerne på Christiansborg er nu forhandlet på plads.
Regeringen er efter langvarige og besværlige forhandlinger blevet enig med sit støtteparti, Dansk Folkeparti, og Det Radikale Venstre fra oppositionen om en historisk tilbagetrækningsreform.
Det oplyste parterne til de ventende journalister efter syv timers afsluttende forhandlinger i Finansministeriet.
Berlingske mener: Et politisk mirakel
- Der har været barske forhandlinger, men vi ville have en løsning, og det har vi fået, sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen.
Aftalen indeholder tre hovedpunkter:
- Forkortelse af efterlønsperioden fra fem til tre år i løbet af 2018 til 2023.
-
Velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen fremrykkes med 5 år, så folkepensionsalderen bliver 67 år i 2023.
- En seniorførtidspensionsordning, der ikke er betinget af indbetaling til a-kasse eller efterløn
Ifølge parterne og Finansministeriets regnedrenge giver aftalen følgende positive effekt på økonomien:
- Beskæftigelsen øges med godt 65.000 personer i 2020
- De offentlige finanser forbedres med 18 mia. kr. i 2020
- Statskassen får 10 mia. kr. (godt ½ pct. af BNP) mere i kassen om året på sigt
- Velstanden (BNP) øges med 47 mia. kr. i 2020
Dokumentation: Pressemeddelelse fra Finansministeriet - Faktaark om tilbagetrækning
Dagens aftale er kun en del af den omfattende, økonomiske 2020-plan. Den afskaffer altså ikke efterlønnen, som ellers både regeringen og De Radikale har ønsket. Men den skærer dybt i ordningen, omend med det parterne kalder en social profil.
Rent praktisk består den sociale profil i, at ydelsen til efterløn sættes op, og at modregningen for pensionsformue øges. Dermed målrettes efterlønnen kortuddannede med små pensionsformuer.
Berlingske forum: Hvad synes du om tilbagetrækningsaftalen?
Forkortelsen af efterlønnen fra fem til tre år betyder, at efterlønsalderen vil være 63 år i 2020 og 64 år fra 2023.
Efterlønssatsen bliver hævet, så den udgør maksimal dagpengesats i hele efterlønsperioden, men til gengæld bliver efterlønnens størrelse gjort mere afhængig af pensionsformue, så folk med store pensionsopsparinger bliver modregnet i efterlønnen.
Skattefri udbetaling
At velfærdsaftalen fremrykkes med fem år betyder, at efterlønsalderen vil være 62 år i 2017, og folkepensionsalderen vil være 67 år i 2022.For de, som ikke vil være med i efterlønnen efter den nye aftale gives mulighed for at få sit indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt skattefrit.
Fakta: Her er hovedpunkterne i aftalen
Historisk aftale
Regeringens aftaleparter udtrykker tilfredshed med aftalen:- Det er en historisk aftale, siger Margrethe Vestager (R), der især glæder sig over, at aftalen giver 18 milliarder kroner til statskassen i 2020, ligesom den også på endnu længere sigt giver penge til at finansiere velfærdsmaskinen Danmark.
Op til- og under forhandlingerne har Dansk Folkeparti været bundet af et løfte fra Pia Kjærsgaard om, at der ikke ville komme "pludselige forringelser eller ændringer" af efterlønnen fra deres side - DF'erne havde altså lovet, at holde fingrene væk. Alligevel udtrykte partilederen tilfredshed:
- Jeg har sagt, at jeg ikke vil være med til at afskaffe efterlønnen, og det løfte har jeg holdt. Som finansministeren har redegjort for, så bliver den beholdt stadigvæk, siger Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard.
S-SF er vrede
I en skriftlig fællesudtalelse tager oppositionslederne Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal afstand fra den netop indgåede efterlønsreform:- Først kom der store skattelettelser til de absolut højeste indkomster. Så blev dagpengene halveret og servicen i den offentlige velfærd forringet. Nu er det så ufaglærte og faglærte, der får begrænset deres muligheder for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, lyder det fra de to partiledere.
Men S og SF-aksen tog allerede tidligere i dag beskik af den ændrede efterløn. De to oppositionspartier erkendte, at hvis VKOR's flertal er intakt efter valget, må efterlønnen nødvendigvis ændres, som det nu er aftalt - også selvom det ikke er en kommende, rød regerings ønske. Alternativet er at blive stemt ned i folketingssalen.
Grænsekontrollen tilbage
De intense forhandlinger i Finansministeriet har stået på hele ugen. Trods stærk kritik fra EU-lande, har regeringen sammen med Kristendemokraterne allerede imødekommet Dansk Folkepartis krav om at genindføre grænsekontrollen. Om bare tre uger vil der igen være grænsevagter ved den danske grænse, oplyste finansminister Claus Hjort Frederiksen i onsdags.Venstres egen europaparlamentariker Jens Rohde har kaldt aftalen om grænsekontrol ren populisme, og glæder sig over, at EU lægger pres på Løkke for at forklare planerne i detaljer.
