DSU vil ændre dagpengereglerne

DSU-formand Camilla Schwalbe foreslår på Socialdemokraternes kongres i Aalborg, at dagpengereglerne bliver ændret.

DSU-formand Camilla Schwalbe vil ændre dagpengereglerne
DSU-formand Camilla Schwalbe vil ændre dagpengereglerne

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, går imod regeringens politik, og vil ændre på dagpengereglerne.

- Jeg mener, at vi konkret burde gøre to ting: For det første, at halvere genoptjeningsperioden, så det igen bliver et halvt år. For det andet at gøre dagpengeperiodens længde afhængig af konjunkturerne.

Sådan sagde DSU-formand Camilla Schwalbe for kort tid siden fra talerstolen ved Socialdemokraternes kongres i Aalborg.

Dermed går hun på klingen med regeringens politik, og tilslutter sig koret af modstandere af dagpengereformen. I den flok står allerede en lang række fagbosser bl.a. LO-formand Harald Børsting men også SF-formandskandidaten Annette Vilhelmsen, der i den forløbne uge skabte store ravage med samme udmelding.

Fra talerstolen i dag havde netop Harald Børsting også taget budskabet med, da han sendte sin hilsen til kongressen.

- Vi er nødt til at kigge på genoptjeningskravet, understregede han.

DSU-formand Camilla Schwalbe slog i sin tale fast, at reformen er "hamrende uretfærdig", fordi de mennesker, der bliver ramt af arbejdsløshed midt i krisen, bliver ramt dobbelt. Og så gælder Margrethe Vestagers (R) træk på skulderen ikke.

- Og her bliver jeg simpelthen nødsaget til at gå i rette med Margrethe Vestager: Jeg synes det er noget asocialt, at bare trække på skuldrene og sige ”sådan er det jo”. Nej Vestager, sådan er det ikke bare. Og så samtidig at sige, at ”så bliver man nok lidt mere kreativ i sin jobsøgning” - det er for mig det samme som at bede en mand om at sælge sand i Sahara.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.