Domænehaj har gjort leneespersen.dk til solbrillebutik

Kinesere forsøger at sælge kendte mærkevarer ved at opkøbe kendte domænenavne.

Lene Espersen forlod i november dansk politik til fordel for jobbet som administrerende direktør for Danske Arkitekter - ikke til fordel for et job som solbrillesælger.

Alligevel henviser hendes tidligere hjemmeside nu til en kinesisk netbutik, der sælger solbriller af mærket Rayban, skriver dr.dk.

Samtidig henviser Lene Espersen på både Facebook, Twitter og på Folketingets hjemmeside til siden, der nu ejes af en kineser solbrillesælger.

Hun er langt fra den eneste, der har fået opkøbt sit domænenavn, viser en kortlægning, som IT-konsulent Henrik Bjørner har lavet.

I Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) kender man godt til problemet med domænehajer, der skynder sig at registrere domæner, hvis den oprindelige person bag hjemmesiden har glemt at forny det.

»Vi har problemer med folk, der spekulerer i det her,« siger kommunikationschef Henrik Theil til DR Nyheder.

Han advarer derfor forbrugerne mod at foretage handler på sider, der snylter på et domænenavn fra en kendt dansker eller virksomhed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.