Det moderne - og udskældte - kontanthjælpsloft er vedtaget: Her er fakta

Hvor stort er det nye loft for kontanthjælp, hvor meget ferie har modtagerne ret til, og hvad betyder 225-timers reglen? Få overblik over reformen, der deler vandene.

Det moderne kontanthjælpsloft er en realitet.
Det moderne kontanthjælpsloft er en realitet.

Det blev født i oktober 2013 af Lars Løkke Rasmussen som et »moderne kontanthjælpsloft«, og som en »det-skal-da-kunne-betale-sig-at-arbejde-reform«.

I mange dage, ja faktisk et par år, kom man ikke meget nærmere, hvad det mere konkret skulle indeholde.

Da regeringen endelig løftede sløret 2. oktober sidste år for det, som senere blev en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, væltede en bølge af kritik resolut ind over forslaget.

Kontanthjælpsloftet vil gøre en stor gruppe af børn fattige, handicappede vil miste deres bolig, og det vil føre til generel fattigdom, så mange personer ikke har råd til mad, ordineret medicin eller opretholde en bolig og et minimum af social kontakt med familie og venner, har den krasse kritik blandt andet lydt.

Bølgen har syntes at tage mere og mere fart helt frem til i dag, hvor DR kunne fortælle, at 500-600 krigsveteraner står til at miste omkring 2.000 kroner om måneden, og dermed risikerer at må gå fra hus og hjem.

Omvendt har regeringen og støttepartierne forsvaret forslaget med, at det hjælper folk fra arbejdsløshed over i job.

I dag har Folketinget så vedtaget lovforslag L113 om et nyt kontanthjælpsloft.

Politiko.dk giver dig her overblikket over de vigtigste elementer:

Kontanthjælpsloftet

Der ændres med loven ikke i den ydelse, man får som kontanthjælpsmodtager.

Til gengæld lægges der et loft over, hvor meget man kan få samlet, når man medregner anden offentlig støtte udover kontanthjælpen. Det kan for eksempel være boligstøtte og støtte til sygebehandling, men ikke børnerelateret støtte som børnepenge og tilskud til daginstitution.

Når man rammer loftet, kan man ikke få mere i andre former for støtte.

Her kan du se loftet for forskellige kontanthjælpsmodtagergrupper:

  • Enlige uden børn                                                             13.121 kr. om måneden
  • Enlige forsørgere med 1 barn                                            15.031 kr. om måneden
  • Enlige forsørgere med 2 børn eller flere                             15.385 kr. om måneden
  • Samlevende og gifte uden børn                                        10.849 kr. om måneden
  • Samlevende og gifte med 1 barn eller flere                        14.416 kr. om måneden
  • Samlevende og gifte med 2 børn eller flere                        14.416 kr. om måneden

Kilde: Beskæftigelsesministeriet. Tallene er regnet i 2015-tal

225-timers reglen

225-timers reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget støtte i mere end et år, og som er i stand til at tage et arbejde, skal have arbejdet mindst 225 timer i »ordinær ustøttet beskæftigelse« inden for de seneste 12 måneder. Ellers vil deres støtte blive skåret ned.

Retten til ferie

Retten til ferie fra sænkes fra fem til fire ugers ferie for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere. Samtidig kan de maksimalt holde to ugers sammenhængende ferie.

Loven gælder for modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet. Se hele lovteksten her.

Herunder kan du se udviklingen i antallet af modtagere af kontakthjælp og uddannelseshjælp:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.