Jeg genkender nogle af de ting du skriver. Jeg kan selv huske tilbage, i syvende klasse, til en time hvor min dansklærer (Vi havdet om noget med Danmark i en eller anden sammenhæng) kom med en kommentar midt i timen, hvori han sagde, at for ham mindede Dansk Folkeparti om nazisterne i 30'ernes Tyskland.

Året efter havde jeg en samfundsfagslærer der kom med kommentarer om Dansk Folkeparti som bl.a. hed "Deres valgplakater er ren propaganda". En dag kom han også i timen med en valgplakat lavet af DSU "Dirty dancing" (Den med Fogh og Pia K.). I to år var det hele tiden blå blok der blev set kritisk på. Min lærer sagde selv at han havde stemt på Enhedslisten og RV ved de to sidste valg. Men trods alt var han en fantastisk lærer rent fagligt skal det lige siges, selvfølgelig på trods af at han ikke holdt sig helt neutralt.

En anden episode jeg husker fra skolen, var under valgkampen hvor nogle lokale SUF'er (Socialistisk Ungdomsfront, navnet siger vel det hele) hang et dusinvis plakater op på hele skolen. På plakater stod der bl.a. "Stop statsracismen, riv asylcentrerne ned", og mange andre meget ekstreme socialistiske budskaber. Selvom det er forbudt at have dem hængende gik der mindst et par uger før jeg måtte nødt til at minde min lærer om det. Han sagde straks at politisk propaganda ikke havde lov til at hænge på skolen og dermed hev han den første plakat ned, der hang lige uden foran klasseværelsets dør og smed den ud. Men alligevel i ugen derefter fandt jeg plakater hængende rundt om på skolen, en hang endda lige ved en af hovedindgangene. Så til sidst hev min ven og jeg enhver plakat ned vi kunne få øje på.

Dette er et nogle af mine oplevelser fra skolen..

Nu er jeg startet på gymnasium hvilket jeg har glædet mig til i mange år! Jeg har valgt den samfundsvideskabelige linje så jeg ser frem til tre år med masser af debat osv.
(Og undskyld de grammatiske felj her og der, jeg har ikke haft rigtig undervisning i 2 måneder)

Jeg er i samme branche som Marie Krarup, og jeg har ellers respekt for det, hun mener på det gymnasiale område. Men her er jeg uenig. I mit arbejde som international koordinator på et gymnasium har jeg nemlig gentagne gange konstateret følgende:

Sammenlignet med andre lande er danske unge ganske enkelt bedre til at arbejde selvstændigt og til at føre idéer ud i livet.

var det på gymnasierne, som du beskriver det : alt rødt blev fremhævet og alle inviterede gæster delte denne lære!!!
Der var enkelte magistre, som var af borgerlig observans, men langt størstedelen var mindst DKP, SAP, VAP, KVAP og hvad disse mentalt udfordrede undervisere ellers dyrkede!
Desværre var de røde magistre aldrig objektive i deres bedømmelser af eleverne, men favoriserede klart anarkister og andre rødsorte terrortilhængere!!!
På trods af dette lykkedes det nogle af os retsindede, normale unge at slå os igennem til eksamenerne, fordi vi jo vidste i detaljer, hvad disse venstre-ekstremistiske lærere ønskede at høre!

Man gav dem så en sludder for en sladder i ren stalinistisk ånd og fik sit 11-tal!!!

Mens man tænkte sit og stadig gør!

Vi bliver dog stadig færre vi selvtænkende mennesker, for som Marie skriver, opdrages vores unge med en maoistisk tilgang til verden gennem snart sagt alle lærebøger!!!

Vi kan nok alle blive enige om, at undervisningen i gymnasiet (og på andre uddannelsesinstitutioner) skal være neutral. Lærebøger skal oplyse, og formidlere skal udstråle en upartiskhed - selvom ingen kan være 100% neutrale!

Når det er sagt, kan jeg overhovedet ikke genkende tesen om, at undervisningen i gymnasiet favoriserer enkelte partier, ideologier eller religioner. Jeg lærte om planøkonomi og markedsøkonomi, socialisme og liberalisme, kristendom og islam, men jeg lærte aldrig,at det ene var bedre end det andet. Dog lærte jeg mig selv, at idéen om, at én religion er bedre end en anden, er ren idioti.

Der er ikke noget nyt i, at unge er mere tiltrukket af røde partier, og at man går ind for mere åbenhed. Det skyldes ikke farvede lærere men derimod det faktum, at et ungt sind er naivt og idealistisk.

Men hvad med dig selv Marie Krarup? Du går ind for et åbent sind, og at man skal tænke selvstændigt, mens du samtidig prædiker samme politik som samtlige af dine familiemedlemmer (i hvert fald dem som er inde i politik). Dine holdninger er ikke selvstændige men blot et produkt af din opvækst - og det samme gælder selvfølgelig for mange andre!
Du kritiserer lærere som er partiske, bøger som ikke er neutrale, og samtidig har du denne blog, hvor du gang på gang er voldsomt kritisk over for islam. Hvad må dine egne elever ikke tænke?!

Der lå en vuggestue midt på Børnenes Jord i Vrå med 20 mørkeblå barnevogne under blåt net i skyggen under store legeredskaber, som stilladsarbejdere havde opstillet pladsenom, men der var ingen stemmer i luften fra søskende, forældre og bedsteforældre, kun tavshed. Hvem lærer unger at tale hos trolde i en vuggestue?

Kære Marie Krarup...Udover at forsøge at forstå hvordan man kan være cand.mag. i samfundsfag og religion? sammen med cand.mag. i erhvervs-økonomi og russisk? er jeg alstå uenig med dig i din beskrivelse af teksterne i gymnasiet; de tekster jeg blev undervist efter (givet, det er cirka 30 år siden) var bestemt hverken til den ene eller den anden side, hverken i behandlingen af økonomien eller i behandlingen af ulandshjælp. (som der kan siges mange pæne ting om, men også mange dårlige, f.eks så giver EU u-landshjælp i form af mælkepulver til Sahel-regionen i Afrika; det betyder så at lokale bønder ikke kan sælge deres mælk til andre lande på det afrikanske kontinent...)

Nu er jeg tilfældigvis også samfundsfagslærer; jeg ved at den lærebog, der bruges mest (ser det ud til) i folkeskolen er skrevet af en person, som er tidligere medlem af Forsvars-akademiet mv. - og den er om noget ekstremt positivt overfor liberalisme, især den økonomiske.

Hvis man kigger på hvem der udtaler sig i debatten offentligt om USA, så er der Peter Kurrild-Klitgaard, Mads Fuglede mv. - ingen af dem er vel specielt kendt for være til venstre for det radikale venstre politisk. Nu ved jeg ikke hvorfor man holder tema-uger eller emnedage om USA, men mon ikke man inviterer Carl Pedersen, fordi han er en 'rigtig' amerikaner. I princippet kunne man også invitere Chris McDonald....ikke sandt. Må jeg anbefale Jesper Steinmetz; han har skrevet en bog om USA, Come on USA hedder den, her et klip fra youtube, hvor han taler om den.
http://www.youtube.com/watch?v=GJuq5cU2jsI

Arnold Buscks omtale af den:
http://www.arnoldbusck.dk/boeger/politik-debat/come-america
Køb den i dag til samfundsfags-undervisningen - jeg mener det!

Eleverne vil blive forundret at alt i USA bliver betalt med - wait for it - checks.....og at byrokratiet i USA er 10 gange værre end i Danmark. Hvis man f.eks. skal have en ny vaske-maskine installeret kommer folk ikke når de siger de kommer...men to timer efter. Og så har de glemt noget, eller rettere forretningen har glemt at fortælle, at man skal købe noget mere.... Hvis man ringer til en forretning i USA bliver man mødt af en maskine......som er værre end de tryk 1, 2 eller 3 maskiner vi bruger herhjemme. Kommer man endelig igennem til en person, så sidder vedkommende sandsynligvis i -wait for it - Indien. Og det oplevelser fra de seneste de her.
(derudover kan man ej heller på amerikanske tv sortere i kanalerne, som jeg lige har gjort på mit nye tv...)

Har Kim Bildsøe-Lassen fra DR ikke også været korrespondent i USA?

Ang. islam-kritik, så skal den jo være saglig og faglig. Her nytter det altså ikke at læreren bringer sine egne personlige meninger om islam i spil. Man kan sagtens i en dansk gymnasie-klasse i 3.g. diskutere det rimelige i at kvinder kun arver halvdelen af mændene, så skal man bare lige huske at fortælle, at det er mandens pligt at give kvinden en masse guld, når de bliver gift. Og at dette guld er kvindens ejendom, uanset hvad der sker. Nu ved jeg ikke hvordan du underviser i religion? men da jeg havde religion i 2. og 3.g. for mange år siden, så foregik det på den måde, at vi læste de synoptiske evangelier og diskuterede dem. Og læreren bragte så sin faglighed på banen....og forklarede mv. Altså da vi beskæftigede os med kristendom. PS: Det undrer mig, at du netop nævner islam? Jeg mener jeg har set bøger, brugt til undervisningen, som ikke er specielt kritiske overfor Dalai Lama, buddhisme, eller hinduisme...

Ang. dit B er jeg dybt uenig; hvad skal eleverne og bruge det til at vide hvor deres religions-lærer står rent religiøst? Altså at du er Tidehvervs-kristen? De aner sikkert intet om hvad Tidehverv er, og hvorfor det opstod? Og hvorfor skal man dog som samfundsfagslærer fortælle hvor man står politisk? De opgaver, du får fra eleverne som samfunds-lærer som lærer fra den blå fløj, vil jo altid være påvirket af at eleverne forsøger at score en god karakter - ved at være (mest) enig med læreren.

I samfundsfag bør eleverne om Blooms taxonomi, så de ved hvad en redegørelse er, hvad en vurdering er, hvad et perspektiv er. Og de skal undervises/opdrages i at behandle tal og statistikker, så de selv kan indplacere en person i f.eks en social-gruppe eller en livsform. Mht. Co2-afgifter, hvis det er du, du taler om, så ved jeg ikke helt, hvor du vil hen her. Din egen mening/holdning er totalt ligegyldig her - din opgave er at præsentere den forskning som der er viden-skabeligt belæg for. Intet andet. Man kan så diskutere (som man altid kan i samfundsfag, men altid på baggrund af fakta!) om CO2-afgiter er den korrekte måde at læse klima-forandringerne på, eller om handel med CO2-kvoter er bedre eller om biobrændsel er godt. (og ja, det er på den mange måder, på andre måder sørger det for at folk i bl.a. u-landene betaler mere for f.eks. majs.....) Og her må man som lærer så objektivt som muligt fremlægge argumenterne fra begge sider, evt. kan man lave et rollespil hvor to elever argumenter for hver sin side... Medmindre eleverne direkte spørger

Og desuden: ifht. stofvalg er der altså en bekendt-gørelse for samfundsfag C og B i gymnasiet. Mig bekendt nævner den ikke hverken miljø eller ulands-hjælp? Der er fire områder: sociologi, politik, økonomi og international politik. Og så nævnes der vist nogle under-områder....ingen af dem synes at nævne klima eller ulands-hjælp...

For at vende tilbage til dit A, bl.a. om konservatisme - hvad er det så? De konservative kan jo ikke engang selv blive enige, vel? Konservatisme er ikke en afart af liberalismen, konservatismen går bl.a. ind for en stærk stat, hvor liberalismen vil have en så lille så stat som muligt.

Ang. dit B igen - jeg ved ikke i hvilke kredse du befinder dig skolemæssigt, men jeg har aldrig set Dagbladet Information på en skole, Jyllands-Posten, Politiken og så det lokale dagblad, f.eks. Horsens Folkeblad eller Vejle Amts Folkeblad - eller Jyske Vestkysten. Måske kunne man også som lærer selv være lidt opsøgende....og gå ind avisernes hjemmesider....eller få et login til samfundsfaget.dk hvis artikler om økonomi, social mobilitet mv. er forholdsvis neutrale og ret gode...

Vi skal forsøge at åbne elevernes hjerner for viden, men også for at de kan diskutere hvorfor den viden opstår og hvordan den viden dannes. Og specielt skal vi som samfundsfagslærere diskutere med eleverne hvorfor alle taler om arbejds-udbud.

PS: Jeg underviste engang nogle elever i en 8. og 9.klasse i samfundsfag, 90% af eleverne mente det samme som deres forældre, de hældte til den blå side....af det politiske spektrum, altså til Venstre og De Konservative. Og når de kommer på gymnasiet, så tror jeg bestemt ikke, at de vil ændre mening. De meninger, vi har i ungdommen er stort set dem vi har når vi bliver ældre.

Til sidst dette link:

http://videnskab.dk/blog/ny-laerer-hvor-er-megafonen

Og et citat:

"Imponerende 12-årige
Men at åbne de unges øjne for andet end kroppen, vennerne og forbruget er bestemt muligt... På den sidste skole jeg arbejdede, skulle en 6. kl. lave et projekt om et politisk eller religiøst overhoved efter eget valg. To piger læste om Anastasia i Illustreret Videnskab, men ville egentlig gerne vide mere, så de greb lige mobilen og ringede ind til magasinet for at få fat i journalisten.

To drenge havde valgt at skrive om Gadaffi og fortalte mig, at i virkeligheden kunne Vestens grund til at ville gå i krig mod Gadaffi være olieinteresse. For som de sagde – "hvorfor går vi ikke ind i andre lande, hvor der er diktatorer, som piner sit folk, men som ikke har olie i undergrunden?"

Drengene der skulle skrive om Einstein tog da lige fra Vestegnen til København for at besøge Niels Bohr Instituttet.

Vi taler om 12-årige børn her!

Selvstændighed
Det er så vigtigt, at vi får skabt den motivation hos de unge, der skal til, for at de bevæger sig ud af deres egenverden. Ellers risikerer man, at de forblændes af populærkulturens og medieverdens overfladiskhed i stedet for at forholde sig kritisk til den."

Måske var det det som manden fra Singapore mente?

Måske skulle du prøve at åbne din egen hjerne; det er helt usandsynligt, at du uden hjernevask og indoktrinering skulle have arvet din fars synspunkter. I har været med på en kanonisering af dansk kultur, hvor absolutistisk er det. Underligt er det også, at der med den venstreorientere hjernevask, der finder sted, overhovedet er nogle, der stemmer på DF - det er måske dem, der ikke har hørt efter? Alle tekster skal være genstand for faglig kritik, naturligvis, men den mistænkeliggørelse, du lægger op til, tangerer det paranoide. Du starter dine timer med: Hej jeg underviser ud fra en evangelisk-luthersk-tidehvervsk-tilgang - hvis, undrer det mig, at du overhovedet har nogen at undervise - nej, undskyld, der er jo mødepligt - og negerboller, eller hvad det nu er de gør.

I 1970-72 deltog jeg på Vestergaardsskolen i Aarhus i et forsøg i dansk i 1. og 2. klasse, hvor vi var to lærere til stede i nogle af timerne, en dansklærer og en lærer i specialundervisning.

Først tog vi en skolepult til to elever og afskærmede den med spånplader på tre sider til 35-40 centimeters højde over bordpladen; pulten blev anbragt bagerst i klassen, hvor en lærer i specialundervisning kunne følge med i en klasseundervisning ved at se op over afskærmningen og gennemgå dagens lektie med en elev uden at forstyrre en undervisning i klassen. Alle elever fik på skift undervisning bag afskærmningen i 5-10 minutter; nogle elever fik det sjældent, de, der havde mest brug for det, kom tit.

Efter de to skoleår kunne alle elever i klassen læse og ingen var sendt til skolepsykologisk undersøgelse for at modtage specialundervisning i en læseklinik, hvor det kan være et problem, at elever vænner sig til at have en voksen underviser ved sin side for at lære noget for det øger vanskeligheden med at koncentrere sig selvstændigt og modtage en undervisning i en klasse.

Da jeg var seminarieelev på to forskellige lærerseminarier for en snes år siden blev vi gang på gang præsenteret for holdninger, som var de kendsgerninger, altså uden nogen form for argumentation.

I en 6-siders artikel om kreativitet stod der lige pludselig "Kapitalismen undertrykker kreativiteten" uden antydning af argumentation.

I et undervisningsmateriale om elevbeskrivelse stod der lige pludseligt "Skolen i det kapitalistiske samfund virker undertrykkende og fordummende på eleverne". Igen uden antydning af argumentation. Holdningen blev gentaget i undervisningsmaterialet (lige som reklamer i film i USA.)
Undervisningsmaterialet var skrevet af Else Hammerich, cand. pæd.

Jeg kunne nævne flere eksempler af samme type.

Når lærerne selv er blevet indoktrineret på seminariet, hvordan kan de så lære elever i folkeskolen at tænke selv?
Når lærerne har lært på seminariet, at det er legalt og forbilledeværdigt at indoktrinere holdninger, vil mange så ikke gentage forbilledet?

En hjerne opfatter 90 procent i billeder og 10 procent i ord; små børn ser ofte fjernsyn flere timer på en dag, så billeder kan spærre for leg med ord og fremprovokere autisme.

Et dukketeater forebygger: Tag en ramme fra et fjernsyn, forsyn den med et sceneforhæng, der kan trækkes til side. Figurer, der optræder i et dukketeater, må gerne være de samme, som man ser i et børneprogram, men nu er det forældre, bedsteforældre og andre familiemedlemmer, der er dukke- og stemmeførere; andre børn kan være med i en forestilling.

Digt selv en fortælling eller eventyr og lav dukker i papmache og klip og klister og mal dukker og sy tøj til dem; i et dukketeater lærte H. C. Andersen at flyve som en svane; det blev til eventyr på fantasiens vinger.

Brug et dukketeater i en dagpleje, vuggestue og børnehave og hent figurer fra de kendte børneprogrammer som "Ingrid og Lillebror" og "Sigurds Bjørnetime" og skab en positiv udvikling på de sproglige og kreative områder hos et barn.