Nordafrika var slavernes kyst i Det lykkelige Frisland, men folk fra Angel hjemførte kristendom og Romerret med borgerrettigheder fra England, se Jyske lov.

Alt for mange kulturer og nationaliteter i Europa, forhindrer at leve EU's - Forende stater? Alt den idiotisk globalisering, som vi oplever og er tvunget til det med politiske idioter kan kun ende, som borgerkrig. . .

Fr. Banke skriver om noget med et forsøg at skabe en fælles europæisk "fortælling". Det kan blive svært. Dertil er man i de forskellige lande opflasket med alt for forskellige delhistorier. Og det andet problem er definitionen på Europa. Hvor begynder den størrelse og hvor ender den? Er Georgien, Ruslands forskellige dele, Hviderusland, Rumænien, osv. osv. også en del af Europa? Så bliver det sandelig svært at få dem samlet omkring en fælles "fortælling". Jo, det er rigtigt: der har været mange krige i Europa (uanset definition) i de sidste 200 år. Men alle blev påbegyndt af en af staterne (eller en etnisk gruppe). Bare fordi man kalder en krig for borgerkrig, betyder ikke, at alle var lige gode om det. Så: luk foretagendet i Bryssel og brug pengene på noget fornuftigt, fx en analyse af de forskellige landes historiebøger i skolerne. Men det kan også vente, til krisen er bare lidt længere på afstand. Pengene hænger ikke ligefrem i træerne.

Europæere er et morsomt folkefærd og et folkefærd er de sgu. Vi har aldrig haft det mindste problem med at pådutte f.eks. de zarrussiske, indiske, kinesiske, nord og sydamerikanske, afrikanske og de australske folkeslag etc etc - én stor fælles identitet. Disse er for os alle over én stor kam bare russere, indere, asiater, kinesere, indianere, afrikanere eller aboriginer.

Men vi – nej nej da (man ser de 7 kors slået) - er skam ikke europæere, vi er alle enten danskere, tyskere, italienere, franskmænd, polakker etc etc.

Det er igen den der Eurocentriske arrogance i frit fald. Den som har smadret og mishandlet denne klode de sidste 200 år i en sådan grad at det er overraskende at der overhovedet er kommet mennesker ud på den anden side.

Vi burde bare engang imellem lytte til hvad de andre kontinenters folk mener og opfatter os. Vi vil så meget hurtigt blive klar over at Europa og europæere er ét folk og at det har det alle dage været for alle de andre kontinenters befolkning.

Det vil helt sikkert overraske mange at få ad vide at der var over 400 forskellige sprog alene på det australske kontinent og at de kulturelle forskelle mellem selv disse for os éns mennesker var absolut sammenlignelige med dem der er og især var i Europa i det nittende århundrede. En indianer, kineser, afrikaner eller aborigin der besøgte europa i dette århundrede ville sgu have haft meget store vanskeligheder med sådan lige at se forkel på en russer, en polak, italiener, græker, dansker og en englænder. Det ville have taget et betydeligt længere ophold end bare en måned eller to at få øje på forskellen.

Selvfølgelig var både første og 2 verdenskrige reelt ikke andet end europæiske borgerkrige som bredte sig væsentligst grundet på kolonistyrer i resten af verden. I det hele taget har vi haft en helvedes masse europæiske borgerkrige de sidste 2000 år og Dansk Folkeparti selv hele Nej-siger-folket render stadig med hede ønsker om at genoplive betingelserne for samme og komme tilbage til den der trygge nationale vugge som de fantaserer om. Alt dette uanset at nationalismen som ide reelt kun har eksisteret i et par århundrede, og at vi før den tid i realiteten havde en fælles mønt og åbne grænser, endog ofte levede under skyggen ag en tværnational forsvarspolitik, og der var sgu reelt ikke mindre forskel på en københavner og en berliner og en londoner end der var mellem en nordjyde og en københavner.

Langt hen er nationalisme den rene fiktion og det har i mange år været en speciel europæisk fiktion.