Skiftende uddannelsesordfører har gennem tider ville det bedste for Folkeskolen. Reformer afløser reformer. Ingen reform får lov til at bundfælde sig før det er tid til en ny.

Det må være på tide at Folkeskolen får lov til at stille krav til forældrene ? Det kan ikke være rigtigt at det meste af en undervisningstime skal gå med basal opdragelse ?

Ja, det er et meget skræmmende eksempel fra Kroggårdsskolen, det kom der ikke noget godt ud af, eller du er måske undtagelsen? Men, helt ærligt, hvis du glemmer dit neoliberale valg af ståsted og valgte at bevæge dig ad didaktikkens og pædagogikkens veje, kunne du måske overveje den beklagelige indflydelse middelmådige politikere har haft og har på folkeskolen, især dem, der placerer sig på en fløj og tror at verden kun kan anskues fra een vinkel.

Skoleledernes "frihed til at fyre" ser så oplagt ud på papiret.
Men lærere vil ikke styres, og lærere har lært på seminariet, at man skal være solidarisk. Ikke solidarisk med samfundet, men solidarisk med sin gruppe og sine fagfæller.

Så hvis en skoleleder fyrer en lærer, er det næsten stensikkert, at lærerkorpset på skolen vil rotte sig sammen mod ham. Med nul samarbejde til resultat.

Den nyansatte rektor på DPU, Lars Henrik Schmidt, oplevede en samarbejds-boykot fra de faste lærere, da han forsøgte at styre DPU.
(DPU havde overtaget Danmarks Lærerhøjskoles lærerstab).

Indtil den internationale læseundersøgelsen i 1991 afslørede danske elevers læsefærdigheder til at befinde sig nær bunden, havde lærerene solgt folkeskolen som verdens bedste - og dermed sig selv som verdens dygtigste lærere.

Det troede mange på, og lærerne fik stort set lov til at bestemme.
Over lovgivningen, og lokalt i skolerne vejledte lærerne forældrerepræsentanterne.

Men trods verdens dyreste skole på det tidspunkt var de faglige resultater generelt ringe. Ligesom der heller ikke fandt nogen udligning sted af den negative sociale arv.

Selv om det er tyve år siden, befinder de samme lærere sig på skolerne, suppleret med unge lærere uddannet af de samme seminarielærere.
Holdningen 'vi alen vide' er fortsat fremherskende.

Det er meget usandsynligt, at der i forældrevalgte skolebestyrelser tilnærmelsesvis befinder sig en pædagogisk ekspertise som kan styre lærerne.

Altså er det nødvendigt med en stram central styring.

Danmark er foreningernes land, hvor en forening har en hobbybutik med egen bogsamling, egne dagplejemødre og hjemmehjælpere, der er besøgsvenner hos ældre og psykisk syge medlemmer; sognehuset er også et værested for Kirkens Korshær og psykisk syge.

Postmand Per er vicevært, landbetjent og besøgsven med en avisdepot med spejdere som avisbude, der tjener til cykler, håndboldstøvler, sommerlejre, soveposer, kompas, trommer og horn. En sognebetjent er pedel, idrætslærer, gårdvagt og dirigent i et skoleorkester med trommer og horn.

Den sociale Højskole i Jerne i Esbjerg er velbeliggende som Vicevært- og Pedelhøjskole og Esbjerg Højskole ved Idrætsparken med Fourfeldtskolen og Spangsbjergskolen som idrætsskoler er velbeliggende som politiskole for distrikts- og sognebetjente, England og Holland har distriktsbetjente.

Jeg kan godt forstå, at man som ekstrem liberalist vil gøre folkeskolen til selvstændige selvejede institutioner. Men samtidig er der stadigvæk brug for en forbedring af alle de skoler, som ikke gider eller kan være selvejede. De skal have rammerne til at blive bedre end middelmådige. De ene udelukker ikke det andet. Og man kan ikke blot afskaffe folkeskolen fra dag til dag. Jeg mener at reformen er genial.

Men ja, selvfølgelig er det slet ikke godt nok, når de elendige lærere får præcis det samme i løn som de lærere som slider og slæber. Men det kommer en rød regering ikke til at ændre - det er utopi at tro det.

Skolesystemet trænger til en grundig overhaling. Men tilsyneladende modsat MR synes jeg, at tanken bag Folkeskolen er helt rigtig. Alle skal have lige muligheder. Et barns uddannelses-muligheder skal ikke afhænge af forældrenes indtægt. Det er moralsk og samfundsøkonomisk det eneste rigtige. Dog er tankens manifestationer i dag et trist resultat af en flok halvstuderet bedrevidendes postulater og projektioner. HTS ”fornemmelser” er lige så håbløst løst funderede.

For ikke længe siden skrev en af det nuværende skolesystems grundlæggere en uforbeholden undskyldning og erkendelse af, at man tog fejl. Man forestillede sig slet ikke effekten af, at børn lærer så lidt. Vi gik den forkerte vej. Bondo reagerer ikke. HTS reagerer ikke.

Så man vil igen lappe lidt på taget på det væltende tårn. Men disse småreparationer duer ikke, der skal saneres helt fra bunden og op, hvis det skal nytte.

Jeg ville gå direkte til fundamentet. Seminarieuddannelsen skal lægges kraftigt om. Indoktrineringen af lærere og pædagoger skal lægges om. I dag lærer de, at alle skal være lige. Det er en grov underkendelse af Skabelsens mangfoldighed. Vi bliver aldrig lige. Men vi bør give alle de samme muligheder for at manifestere det, der er unikt. Det er godt at række efter stjernerne. Man når dem jo næppe, men man slipper da for at få mudder på hænderne!

De babyer, man smed ud med badevandet i 60’erne, skal i brug igen: Udenadslære er et glimrende redskab, som man bør træne igen. Men jeg tænker særligt på disciplin, feedback (f.eks. karakterer) og respekt for læreren. Det gælder også på forældreplan. Forældrenes job er at støtte eleven hjemme. De skal ikke blande sig i lærerens dispositioner. Svage og dovne elever skal ikke fratages muligheden for succesoplevelser ved at tvinges i stue med de dygtigste. Og de dygtigste og flittigste skal ikke fratages muligheden for at udfolde deres potentiale, fordi de skal trækkes med de svage. De skal deles op og lærerstaben med, så de kan specialisere sig og igen blive så sikre og så meget dygtigere end eleverne, at de kan aftvinge respekt. Det kræver særlig kunnen at gøre svage og dovne elever bedre. Det kræver en lidt anden kunnen, at udfordre de, der er stærke og selvmotiverede. Og muligheden for at stige til a-niveau er god gulerod. Ligesom risikoen for at falde igennem er en god ”pisk”. For mig at se kræver ideen om rummelighed netop accepten af, at børn IKKE er ens. Så hvorfor dog ikke tage konsekvensen? (Svar: Fordi man stadig tror på det menneskefjendske, socialistiske projekt.)

De røde uduelige projicerer deres mindreværdskomplekser over på de sagesløse skolebørn. De tror derfor, børn tager skade af at blive udfordret. Men det er et grundlæggende svigt, at man ikke bringer det bedste frem i de opvoksende sjæle. Når jeg bliver diktator, vil jeg genoplive Folkeskolen, så den igen bliver en kilde til stolthed og glæde!