Marie Krarup og jeg deler en fælles interesse i forholdet mellem nation og religion. Så jeg er glad for, at hun har villet kommentere min analyse i Politiken af juletræsballaden i Kokkedal.

Pointen i analysen var, at nogle debattører har set konflikten omkring juletræet i Kokkedal som udtryk for en religiøs modsætning, mens andre har set den som et angreb på danske værdier. Sagen rummede begge fortolkninger, og det er netop typisk for civilreligion, hvor den nationale sammenhørighed bliver forbundet med en henvisning til en højere magt. Civilreligion har på den måde et trosindhold, men det er ikke en form for højere religion, som skal forene eksisterende religioner.

Civilreligion kan bruges både til at udgrænse nogle grupper i samfundet og til at inkludere dem. Det kan vi konstatere og give eksempler på fra forskningen side, og vi kan også påpege konsekvenserne af det ene eller andet ideologiske synspunkt.

Bellahs 45 år gamle og meget omdiskuterede artikel er i øvrigt langt fra dækkende for den religionssociologiske forståelse af civilreligion i dag.

Man tager vore børn og døber dem. Så lader man dem konfirmere dåben i den kristne tro.
Hvornår begynder individet selv at tro-er det alene prægningen, der skaber troende eller er der noget andet, så vil jeg gerne vide det.Troen afløste overtroen med megen hokuspokus og markedsføring, en markedsføring, der har aflagt det meste af sin brutalitet i moderne tid.Dog fortsætter religionskrigene med uformindsket brutalitet.
Jeg vil gerne forstå hvordan man bliver troende i en tid, hvor vi venter på videnskabens forklaring på universets skabelse og livets opståen.
Jeg har dyb respekt for prægning, dermed også for de prægede og kunne aldrig tænke mig at sætte dem på bålet, ikke engang det mentale.

Egentlig er det paradoksalt, at en nation som USA der i sin forfatning klart adskiller religion og politik er et af Vestens mest religiøse samfund, mens den danske grundlov der tværtimod giver pæference og statslig støtte til en bestemt religion hører blandt de mest sekulære demokratiske samfund.

Forestillingen om, at det amerikanske samfund er baseret på en ”civil religion” kan føres helt tilbage til Tocqueville, som skrev:

”In the United Sates religion … is mingled with all the habits of the nation and all the feelings of patriotism, whence it derives a peculiar force.”

”Sammenblandingen af religion og patriotisme er evident i Amerikas civile religion”, skriver Samul P. Huntington i sin sidste bog ”Who are we?”(2004), hvor han har viet et afsnit til beskrivelsen af den særlige amerikanske form for civil religion.

Huntington citerer også Robert Bellahs definition af civil religion som:

”at its best a genuine apprehension of universal and transcendent religious reality as seen in or, one could almost say, as revealed through the experience of the American people”, og tilføjer, ”at den civile religion sætter amerikanerne i stand til at forene deres sekulære politik og deres religiøse samfund (”to marry God and country”) for på den måde at give religiøs velsignelse til deres patriotisme og nationalistisk legitimitet til deres religiøse tro, og således sammensmelte hvad der kunne være modstridende loyaliteter til loyalitet over for et samfund gennemsyret af religiøsitet.”

Ifølge Huntington er Amerikas civile religion ikke en ateistisk pseudo-religion, sådan som Marie Krarup påstår:

”America´s civil religion provides a religious blessing to what Americans feel they have in common. It is perfectly compatible with each American belonging to his or her own denomination, believing in a Christian or non-Christian god, or being Deist, as were several of the Founding Fathers. It is not compatible, however, with being atheist, for it is a religion, invoking a transcendental Being apart from the terrestrial human world.”

Derefter opregner Huntington fire elementer some er indeholdt i den civile religion.

For det første den antagelse, at det amerikanske regeringssystem hviler på et religiøst grundlag. Det forudsætter et Almægtigt Væsen. ”Vore institutioner forudsætter et Almægtigt Væsen”, som højesteretsdommer William O. Douglas udtrykte det, og pæsident Eisenhower erklærede i overensstemmelse hermed, at ”Recognition of the Supreme Being is the first, most basic expression of Americanism. Without God there could be no American form of government, nor an American way of life. To deny God is to challenge the fundamental principle underlying American society and government.

Det andet element i den civil religion er troen på at amerikanerne er Guds “udvalgte”, eller med Lincolns ord, “næsten udvalgte” folk; at Amerika er det ”nye Israel”, med en guddommeligt sanktioneret mission om at gøre det gode i verden. Som Conrad Cherry sagde, er kernen i den civile religion ”the sense of America´s destiny under God”. To af de tre latinske fraser som nationens Fædre valgte for den republic de skabte opsummerer sansen for missionen: “Annuit Coepis” (Gud tilsmiler vore bstræbelser), og “”Novus Ordo Seclorum” (En ny orden for tidsalderen).

Det tredje element i Amerikas civile religion er forekomsten af religiøse hentydninger og symboler i den amerikanske offentlige retorik, ritualer og ceremonier. Præsidenter (og andre valgt til offentligt embede) har altid aflagt ed på Bibelen, som afsluttes med ordene ”So help me God”. Nogle af præsidenternes taler, i særdeleshed Lincolns, har dyb religiøs resonans og er fyldt med bibelske referencer.

Otte ord, og kun otte ord, findes på ethvert stykke amerikansk valuta, både pengesedler og mønter: ”United States of America” og ”In God We Trust.” Amerikanerne aflægger troskabsed til ”one Nation under God.” Alle vigtige offentlige ceremonier indledes med en påkaldelse af en præst fra en trosretning of afsluttes med en velsignelse af en præst fra et andet trossamfund.

For det fjerde antager nationale ceremonier og aktiviteter en religiøs aura og udfører religiøse funktioner. Historisk var fejringen af ”Memorial Day” en ”hellig amerikansk ceremoni”. Det samme var tilfældet med ”Thanksgiving” samt præsidenters indsættelsestaler og begravelser. ”The Declaration of Independence, the Constitution, the Bill of Rights, the Gettysburg Address, Lincolns second inaugural, Kennedy´s inaugural, Martin Luther King´s “I have a dream” speech have all become sacred texts defining America´s identity.

Civil religion ændrer amerikanerne fra et religiøst folk med mange forskellige trosretninger til en nation hvis sjæl er en kirke.

Men, bortset fra at være amerikansk, hvad er det så for en kirke?
Det er en kirke som har omfattet potstanter, katolikker, jøder, andre ikke-kristne, ja endog agnostikere. Den er imidlertid en kirke som er udtalt kristen i sin oprindelse, symbolik, ånd og ydre elementer, og, vigtigst af alt er dens grundlæggende antagelser om menneskets natur, historien, rigtigt og forkert. Den kristne Bibel, kistne referencer, bibelske hentydninger og metaforer gennemsyrer den måde hvorpå den civile religion kommer til udtryk.

Bag den civile religion ligger der på alle punkter Bibelske arketyper, med Bellahs ord:

”Exodus, Chosen People, Promised Land, New Jerusalem, Sacrificial Death, and Rebirth.”

Washington bliver til Moses og Lincoln Kristus. Conrad Cherry er enig i at den dybeste kilde til symbolerne, troen og ritualerne i den civile religion ”findes i det Gamle og Nye Testamente.”

Forskellen mellem den amerikanske civile religion og en formel religiøs trosretning eller kirke opsummerer Samuel P. Huntington til afslutning således:

”America´s civil religion is a nondenominational, national religion and, in its articulated form, not expressly a Christian religion. Yet it is thoroughly Christian in its origins, content, assumptions, and tone. The God in whom their currency says Americans trust is implicitly the Christian God. Two words, nonetheless, do not appear in civil religion statements and ceremonies. They are “Jesus Christ”. While the American Creed is Protestantism without God, the American civil religion is Christianity without Christ.”

USA har en civil religion – det har Danmark ikke. Vi har en statslig understøttet religion som bygger på den uudtalte men implicitte forudsætning, at folkekirken ikke blander sig i politiske anliggender og staten ikke i interne trosanliggender. I stedet har vi udviklet en kulturkristendom og en ret ubestemt folkereligiøsitet – en slags Deisme – der uden problemer optager forestillinger fra ikke-kristne religioner, især Østens religioner og ideer fra New Age.

Marie Krarup skriver rammende om FN-religiøsiteten, hvor menneskerettighederne, tolerancen og flygtinge konventionerne er blevet til en religion.
Det må være en forblændet tro på FN,der refærdigøre, at et overvejende totalitært og korrupt organ som FN skal diktere Danmarks, endsige Europas fremtid.
FN har en uretmæssig høj status i det overnationale system, som giver det ret til at tilsidesætte nationale hensyn. Danmarks regulære eksistens skal være hævet over enhver international konvention. Ammen!
De gamle og smukke humanistiske FN flygtninge konventioner og EU ditto er en afgørende hindring for at lukke for den langsomme besættelse af Danmark, faktisk hele Europa der sker fra Mellemøsten og Afrika.
Det er jo hvad der sker automatisk pga. 3-4 gange højere fertilitet end den stagnerende etniske reproduktion.
Der må foretages en effektiv og hurtig stop for al den indvandring, der ikke er arbejdes-relateret. Selv Dansk Folkeparti er blevet defensivt og følger den selvmorderiske fortielse om fremtiden.
Tidligere har FN prøvet at knækte ytringsfriheden ved at siddestille religionskritik som racisme. Nu har FN igen vidst kulør.
Lige før jul har FN-organet ITU netop vedtaget en kontroversiel ny aftale om internetregulering i Dubai. Den giver stater ret til at regulere internettet og overvåge borgeres brug af internettet.
USA, Danmark, Storbritannien, Canada, Costa Rica, Tjekkiet, Egypten, Kenya, Holland, New Zealand, Polen, Qatar og Sverige har nægtet at underskrive aftalen. I 2015 vil resten af FN landende prøve at få aftalen implementeret. Resultatet er en deling af WWW nettet.

Du skriver: "At tro, at man ud af islam og kristendom, ud af to helt modsatrettede verdens -og menneskeopfattelser bare kan finde en tredje kompromisvariant er lige så naivt som at tro, at vand og ild kan forenes".

Hvorfor mener du, at disse to religioner er to modsatrettede verdensopfattelser? Jeg mener bestemt ikke, at man skal betragte disse religioner på sådan en måde. Dette "religiondproblem" bliver skabt fordi, at folk ikke har fortand på hvad disse religioner går ud på -ignorance skaber de største problemer. "Man er bange for det ukendte" er der en lærd som har sagt. Hvis vi, i stedet for at fokusere på forskellene på disse religioner, begyndte at kigge på lighederne, ville vi kigge på kristne og muslimer med andre øjne.

Det vi mangler i samfundet er, at der bliver lavet noget mere dialogarbejde, hvor muslimer og kristne møder hinanden og lærer hinanden bedre at kende. Som Grundtvig har sagt: "Menneske først, kristen så" Vi skal først fokusere på, at vi alle er mennesker og lære hinanden at kende inden vi kommer med vores fordomme. Derfor er det vigtigt at der bliver skabt flere fora, hvor man kan lære hinanden at kende tå tværs af forskellige religioner.

Marie Krarup har fuldstændig ret - kendsgerningen er, at Kosovo igennem mere end 1.000 år har været en del af det kristne Serbien nøjagtig ligesom Slesvig har været en betydende del af Danmark i mindst 1.000 år indtil vi mistede syd-Slesvig i 1864.
Massiv muslimsk indvandring i Kosovo-området skabte hele årsagen til krigen, idet der jo ingen steder i verden, hvor der findes muslimer, kan herske fred selv iblandt dem selv
(se blot de massive, primitive "stamme-krige" p.t. i Mellemøsten).
Alt andet er direkte historieforfalskning og bunder i uvidenhed eller bevidst manipolering. Amerikanerne har aldrig forstået europæisk historie og kommer aldrig til det. Hvorledes skulle de da også kunne det når deres egen historie kun omfatter ca. 200 år..?
De optræder som "elefanter i et glashus" og er direkte "til fals" for muslimerne, hvilket vi fik bevist med "geniet" Obamas ( en særdeles farlig mand for vesten )patetiske undskyldnings-rejse til Mellemøsten umiddelbart efter hans 1ste. tiltrædelse - SKAMMELIGT!
Alle steder i verden - ALLE STEDER, hvor der forefindes muslimsk indvandring er der ufred, borgerkrige og massiv "udnyttelse af systemet" og sådan vil det blive ved med at være lige indtil de helt har overtaget den lalle-svage vestlige verden, der end ikke magter, at forsvare sine egne kulturelle værdier, historie samt religion.

- som det hedder i Rolandskvadet fra 1100-tallet.

M Krarups indlæg + efterfølgende kommentarer leder tanken hen på dengang i 1990'erne, da Pia Kjærsgaard offentligt angreb Danmark og andre vestlige lande, fordi de pressede Serbien politisk og militært p.g.a. Serbiens overgreb på Bosnien og øvrige ex-Jugslavien: Serberne var jo kristne, så det lignede ikke noget at angribe disse... - Man skal vist være overbevist DF'er for at være i tvivl om Serbiens rolle i de jugoslaviske borgerkrige 1992 ff.

Noget andet er så, at de øvrige parter i krigen uden tvivl også har begået beskidte ting mod serberne og hinanden. Således som det også sker i nutidens krige, og altid er sket.

Problemet med Kosovo var ikke FN, nærmest tvært imod. Clinton og hans europæiske medløbere, ikke mindst forbundskansler Schröder, valgte med overlæg at tørre røv i FN's charter og dets interdikt mod aggressiv krigsførsel. Dertil kommer så en kreative ny-fortolkning af NATO's musketéred, der omdannede NATO til et instrument for amerikansk imperialisme.

At Schröder et al og hans Quislinge-kolleger (ikke mindst den angiveligt pacifistiske Helveg-Petersen) klappede begejstret mens Clinton behandlede Europa som var det hans egen baggård, er et minde der stadig kan få mig til at skære tænder, og jeg er ellers ganske pro-amerikansk.

Helveg var dog mand nok til at gå til bekendelse for et par år siden, hvor han i radioen indrømmede, at der ikke lå nogen sikkerhedsresolution til grund for terrorbomningen af Beograd.

Serbien var aggressoren i Kosovo.

Revisionistisk pladder. Har du ikke internet?

For jeg tänker ofte på, hvad skal der dog blive
af Danmark, den dag Pastor Krarup drager sit
sidste åndedrag.

Du stikker jo hånden ind i en bisvärm.
Se bare, Stalins & Maos dödsmaskine er dårligt ude
af syne. Og den store hob, styrter ind i denne
falske religion igen. Og de hänger der,fler og
flere. Jo mer professor-intelektuel des bedre.
Jo mennesket bliver så klogt; Og starter igen
troen på det kan selv.
Et skråplan uden lige, vi kan ikke stoppe det.
Bot nevermind......Vi skal ikke bekymre os.
Styringer står ikke til os.

mvh. pc.

Krarup har ret i sin kritik af civilreligionen.

"Som det fremgår, er Bellah ganske ligefrem i sin tankegang om, at civilreligion ER en religion. Og han viser åbent sine utopiske længsler om en samlet verdensreligion, der står på skuldrene af de gamle religioner, men er bedre end dem. At menneskerettighederne har en fremtrædende plads i den glade FN-religion, han håber på, er der ingen tvivl om. Bellahs begreb om civilreligion minder i mistænkelig grad om de mange forsøg, der er blevet lavet for at begynde at dyrke fornuften i stedet religioner. Tænk på den franske revolutions ”gudstjeneste” for fornuften og Sovjetunionens forsøg på et ateistisk kult."

Man må skille viden og religion. Det ene kan man kritisere og kræve gode argumenter fra; det andet er et personligt, hvis ikke ligefrem et privat anliggende. Sådan der det jo.

Lad os holde al religion ude af det politiske, for religion har det med at være intolerant og immun over for rationelle argumenter. Skal vi kunne leve sammen i samdrægtighed, må vi skille det politiske og det religiøse.

Religionsfriheden – altså retten til at dyrke sin egen gud – er bedst tjent med en sekulær stat, der overlader religionen til det personlige lønkammer.