B-tinget

De radikales fornemmelser for forbud

Benedikte Kiær (K)
Benedikte Kiær (K)

”Hvad med dig selv?” Sådan lyder det fra børnene i børnehaven, men undertiden også fra folkevalgte politikere. Camilla Hersom fra det Radikale Venstre tager det ilde op, at jeg under tiden kritiserer de mange forbudsforslag, som kommer fra regeringspartierne i almindelighed og de radikale i særdeleshed. I stedet for at argumentere for sine forbud, henter Camilla Hersom børnehave-argumentet frem: ”Hvad med jer selv?”

For var der ikke noget om, at der også blev vedtaget forbud, da vi konservative sad i regering? Camilla Hersom nævner knivloven, hundeloven og afskaffelsen af gruppeeksamener. Lad det være sagt med det samme: Det er ikke alle love fra regeringstiden, jeg er lige stolt af. Hvad angår knivloven, er jeg enig med de Konservatives daværende politiske ordfører, Henriette Kjær, der allerede i 2010 sagde: ”Det blev vedtaget i en panikkontekst, efter at en ung mand blev stukket ned på Strøget. Så laver man et knivforbud, der kriminaliserer rigtig mange mennesker. Sådan et samfund ønsker jeg ikke. Jeg ønsker frie mennesker i et frit samfund, så det er klart, at jeg har problemer med den del af lovgivningen.”

Dette eksempel illustrerer fint forskellen på det Radikale Venstre og de borgerlige partier. For os borgerlige er det vestlige samfund og dets anerkendelse af individets frihed noget af det mest værdifulde, vi har. Nogle gange ser vi os nødsaget til at indskrænke denne frihed, af gode eller dårlige grunde. Men det skærer os i hjertet, og hvis vi i bagklogskabens klare lys indser, at vi er gået for langt, erkender vi det, og ændrer gerne.

Men sådan forholder det sig ikke hos de radikale. Her ved man bedst, hvordan borgerne skal leve deres liv. Om de skal cykle med cykelhjelm, om de må tænde en cigaret ved busstoppestedet eller i gymnasiets skolegård og ikke mindst – hvilken mad de må putte i munden. At lade folk træffe egne valg, også selv om man er uenig, er ikke en mulighed i den radikale verden. Forbuddene bliver forsøgsvis pakket ind som beskyttelse – eller en såkaldt hjælp til den enkelte – der ikke vidste eller ønsker at få denne omklamrende radikale hjælp.

Det sørgelige er, at det Radikale Venstre ikke altid har været sådan et forbudsbegejstret parti. I 1975 diskuterede Folketinget et forbud imod at køre uden sikkerhedssele. Et sådant forbud kan man være tilhænger eller modstander af. Men uanset hvad, har jeg dyb respekt for det principielle standpunkt, som den radikale forhenværende statsminister Hilmar Baunsgaard (R) indtog, da han fra talerstolen sagde: ”Jeg er nødt til at sige, det er formynderi, som går imod den tro jeg har på, og den respekt, jeg føler for mennesket som et selvstændigt individ. Allerede af den grund må jeg derfor stemme imod.”

Kunne man forestille sig Camilla Hersom, Margrethe Vestager, eller nogen anden fra den radikale folketingsgruppe sige noget lignende i dag?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.