4. januar 2012, 06:00

Det skal være slut med at sende detaljerede udbudsbeskrivelser til EU-Kommissionen i Bruxelles, hver eneste gang kommunerne eller regionerne laver smårenoveringer, køber et parti bleer eller bestiller rengøring, mener både KL og Danske Regioner. EUs nuværende udbudsregler forpligter nemlig kommuner og regioner til at sætte deres opgaver i udbud, hvis købet overstiger en værdi af 1,5 mio. kroner.

Derfor har kommunerne og regionerne dannet fælles front for at ændre grænsen, for hvornår en opgave skal sendes i europæisk udbud, til én million euro eller 7,5 mio. kroner.

En fælles analyse mellem Danske Regioner og KL viser nemlig, at indkøbsafdelingerne i kommunerne i gennemsnit bruger næsten 500 timer i alt på et udbud, og regionerne bruger omkring det dobbelte. En del af de timer kunne spares væk, hvis bagatelgrænsen for, hvornår en opgave skal i europæisk udbud, blev sat op, mener KL og Danske Regioner.

»Vi bruger alt for meget tid på konkurrenceudsættelse på noget, der ikke er internationalt konkurrencebetonet. De omkostninger, vi bruger på at gennemføre sådan et udbud, er mange gange større end gevinsterne ved en international konkurrenceudsættelse,« siger næstformand for Danske Regioner Carl Holst (V).

Det er ikke kun tærskelværdien, der skal sættes i vejret, hvis udbudsreglerne skal forbedres, mener formand for KL Jan Trøjborg.

»Reglerne er blevet så komplicerede, at vi i virkeligheden ikke får de konkurrencegevinster og de billigere priser, vi skal have. Vores ærinde er ene og alene at udnytte en konkurrencesituation betydeligt bedre med det formål at få nogle bedre priser for borgerne,« siger han.

Minister vil kæmpe for simplere regler

Før jul præsenterede EU-Kommissionen et forslag til ændring af de gældende udbudsregler, og trods forslag om færre krav til dokumentation og mulighed for mere dialog mener hverken KL eller Danske Regioner, at det er gennemgribende nok. Også Jens Rohde, europaparlamentariker for Venstre og den liberale gruppe ALDE, mener, at ændringerne kun kradser i overfladen.

»Generelt er der stadig for mange standardkrav, som har med procedure at gøre, og der er åbnet for, at medlemsstaterne kan lave alle mulige mærkelige krav. Grundlæggende gør forslaget ikke udbudsreglerne mere simple,« siger han.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) er enig i kommunernes og regionernes kritik af de gældende regler og fremhæver, at en ændring af udbudsreglerne »først og fremmest skal gøre dem mere enkle og simple«, skriver han i en e-mail til Berlingske. Ændringen af udbudsreglerne er prioriteret under det danske formandskab, og selv om Kommissionen ikke har planer om at hæve tærskelværdien i deres udspil, er Ole Sohn dog stadig åben for at hæve minimumsgrænsen.

Udsigt til større fleksibilitet

»Det er vigtigt at have et regelsæt, hvor gevinsterne ved at anvende udbud er større end omkostningerne,« lyder det.

Steen Treumer, professor på Københavns Universitet og ekspert i EU-udbud, vurderer, at det ikke er realistisk under det danske formandskab at hæve grænsen for, hvornår en opgave skal sendes i europæisk udbud, da det afhænger af forhandlinger med WTO. Til gengæld kan EUs medlemsstater forholde sig langt friere til at ændre nogle af de udbudsregler om ligebehandling og gennemsigtighed, der af gode grunde opfattes som bureaukratiske af kommunerne, mener Steen Treumer.

»Den overordnede ramme for udbudsreglerne er simpelthen ikke pragmatisk nok i dag,« siger han.B