I årevis har vi haft borgerlige regeringer, der førte socialdemokratisk politik, så det nærmest var rørende, nu har vi en venstredrejet regering, der ganske ejendommeligt fører en
konservativ liberalistisk politik - med stor ansvarlighed.
Jeg må tilstå, at min respekt for regeringen og dens ministre
stiger dag for dag - det ser heldigvis ud til at vi endelig har fået en regering, der tager deres ansvar alvorligt.
Danmark er på mange måder kommet ind i en deroute, der kan føre til både åndelig og materiel fattigdom. Arbejdet - og vores "know how" forsvinder til vores "slaver" i østen, motivationen, i sær hos mange unge mennesker, synes dalende og desværre tyder alt på at hele den vestlige kultur er i opløsning.
En ansvarlig realistisk konservativ politik, som den regeringen fører kan jeg kun glæde mig over.
David Biering

Coridon fortsætter sit angreb på de offentlige ansatte. Først skolelærerne, så gymnasielærerne, så professionsskolelærerne og måske til næste år universitetslærerne, hvorefter turen går til sygeplejerskerne.

Hvis man hidtil har troet, at angrebene 'kun' var begrundet i urimeligt favorable arbejdsforhold for grupper at offentligt ansatte, så kan man i al fald nu se, at angrebet har en helt overordnet målsætning. De offentligt ansatte skal som helhed have deres løn- og ansættelsesforhold forringet.

På det private arbejdsmarked har lønarbejderne den mulighed at strejke. Arbejdsgiverne må så overveje, om det er i deres egen økonomiske interesse at stå stejlt i forhandlingerne. Den samme mekanisme gælder ikke i det offentlige, for her er arbejdsgiveren en almægtig herre, der har næsten ubegrænsede midler (herunder de strejkendes skatteindbetalinger). I en konflikt med stat og kommune gælder det private arbejdsmarkeds logik ikke. Derfor har det været nødvendigt med en reguleringsordning, så det ikke førte til, at offentligt ansatte blev en kollektiv lavtlønsgruppe.

Den reguleringsordning vil Coridon nu fjerne. Dermed har han signaleret, at socialdemokraterne nu vil lade markedet råde - også på områder, hvor lønmodtagerne i praksis er forsvarsløse. Så meget for solidariteten.

En tidligere deltager i denne diskussion, Søren Jensen, giver udtryk for, at de offentligt ansatte stort set er uduelige og ukvalificerede. Dén vinkel skal nok blive poleret i fremtiden. For i modsætningen mellem det offentlige som arbejdsgiver og de offentligt ansatte som lønmodtagere handler det ikke om afvejning af økonomiske interesser (som strejkeretten er udtryk for), men om ideologi. Kan man fremmane det billede, at de offentligt ansatte er ukvalificerede, dovne snyltere på det produktive, private arbejdsmarked, så er vejen banet for en proletarisering af de offentligt ansatte. Coridon fører an.

Det fører med sikkerhed til, at regeringen falder ved det første valg. Alt for mange af regeringens traditionelle støtter blandt vælgerne vil føle sig svigtet. Så får vi en borgerlig regering, der kan glæde sig over, at den afgående regering har gjort det beskidte arbejde. Efter nogen tid vil man sidde i socialdemokratiet og undre sig over, hvad der gik galt.

De lærer åbenbart ikke. Sådan gik det også, da Nyrup måtte slippe tøjlerne. Efter et årti med udliciteringer, privatiseringer og NyLøn. Tager jeg fejl? Så spørg Cepos. De har vedholdende understreget, at Nyrup-regeringen var dygtigere til at gøre Danmark borgerligt end den følgende Fogh-regering. Det gentager sig nu.

Man begynder at holde af ham Bjarne Corydon. Hvad søren gør han i socialistpartiet.

Det offentlige har ansat alt for mange akademikere med besynderlige uddannelser, så det er på tide at skære i lønnen for de, der er kommet ind med slappe uddannelser. Mere i løn, fint nok men så skal det være i det private, hvor det måles om man er noget værd. Det er det offentlige der genererer det store underskud - som betales af det private med meget høj effektivitet, duer du - så flyt til det private.

Man kan sige meget om Corydon - men kedelig er han ikke. Og i forhold til sin forgænger er han nærmest løssluppen!