Tør øjnene Bjarne. Der er krise, og det er ikke alle, der kommer ud af en familie, hvor trods alt én havde arbejde. Mht et fleksibelt arbejdsmarked, er det meget svært at se logikken i, at der var en forsikringsordning, der er blevet 4 gange så dårlig ved en politisk beslutning,uden der er nogen der giver en eller anden form for kompensation.

De folk, der har betalt til efterløn og nu har fået frataget muligheden har jo fået kompensation, mens 1000'vis af lønmodtagere, der har betalt til dagpengeforsikringen i årevis, ikke får nogen kompensation. Tværtimod har de, der er i arbejde, fået forringet deres vilkår betragteligt, mens de der er udenfor, stadig skal slæbes igennem meningsløs aktivering uden opkvalificering, eller reelle tiltag, der bringer jobbet nærmere. Det er det samme over hele linjen.

Rengøringsdamen, hvor jeg arbejder (i job med løntilskud), mister sit arbejde pga udlicitering og søger derfor job. Der er omkring 200 ansøgere til de jobs hun gerne vil have. Jeg er selv oppe imod 2-600 hver gang jeg søger. Det er virkeligheden.

Imens man har vendt kanonen mod de lønmodtagere som troligt har betalt til en forsikring i årevis, som nu er blevet forringet med en faktor 4 står arbejdsgiverne. Hvor meget ekstra, skal de betale? Det er meget nemt at fyre folk i DK, ja nærmest omkostningsfrit... Hvor meget skal virksomhederne betale til ekstra til 'forsikringen', altså staten, som i sidste ende der skal skabe de rammevilkår, der skaber beskæftigelse? Intetsomhelst! Udnytter de til gengæld aktiveringssystemet og lader mennesker arbejde gratis èn masse med konkrete opgaver, der ikke ville blive løst, hvis man ikke havde et aktiveringssystem? Ja, det gør de!

Jeg kender masser af eksempler på virksomheder, der opererer med gratis arbejdskraft i form af højtuddannede praktikanter. Hvordan pålægger man disse virksomheder et socialt ansvar, når de nyder godt af aktiveringssystemet? Og hvad med alle de offentlige opgaver, som løses af folk på dagpenge? Er der overhovedet nogen, der tænker over hvor meget arbejde, der udføres af ledige?

Hvis der ikke er ansættelser i det offentlige, hvorfor så overhovedet bruge ressourcer på at oprette offentlige løntilskudsjob? Fordi en masse opgaver ikke ville kunne blive løst uden 'gratis' arbejdskraft....

Tænk engang,én ud af to forældre på dagpenge, og hver en øre skulle vende til det, der i min barndom var luksus. fritidsting, sportsudstyr mv. Vorherrebevares. Men det går sikkert rent ind hos nutidens forkælede generationer.

Jeg har f.ske. forsørget mig selv under en videregående universitetsuddannelse, uden at bruge mere tid på mine studier end normeret, og samtidig med et særdeles godt resultat. Jeg er fra før SU, og uanset at min far blot var funktionær, så var al studiestøtte dengang afhængig af forældrenes indkomst, så resultatet for mig var 0 kroner i studiestøtte. Der var to muligheder: at optage statsgaranterede studielån eller at tjene pengene selv. Og jeg gjorde det sidste.

At jeg så også qua min evne til selv at skabe dét, jeg havde brug for, og fik gode studierelevante jobs, har jeg vist ikke brug for at takke andre for.

Så Bjarne C: stop det ynk, og fordi du lige nu sidder i en S-kongres, må der vel være en grænse for dine udgydelser - du er vist om nogen fra en af de nyere SU-generationer, så fordi du i barndommen skulle undvære et par fodboldstøvler eller ikke lige kunne gå til tre forskellige sportsgrene dét år, har det forhåbentlig ikke sat dybe sår i din sjæl!

Jeg ved i hvert fald, at er der noget der er sundt, så er det at få lov til at kæmpe for npget, man gerne vil, og også at være nødt til at undvære. Det skaber perspektiv og forståelse i ens tilværelse!

Bjarne Corydon, du skriver, at din mor blev arbejdsløs, men du skriver ikke noget om, hvor længe hun gik ledig, hvilket jo ikke er helt uvæsentligt.

Der er flere væsentlige forskelle på at være ledig i '80'erne og idag. Dengang kunne man være på dagpenge i 7 år, der var ikke den store forskel på en gennemsnitsløn og dagpenge - jeg var ledig i 2-3 måneder efter en barselsorlov, og det "kostede" mig kun ca. 1.000 kr. netto om måneden - og endelig var genoptjeningsretten nærmest uendelig.

Så, kære Bjarne Corydon, tag en tudekiks og tør dine øjne, det er vist begrænset, hvor meget du som barn har måttet undvære i din dagligdag.

Da jeg var barn leverede mælkemanden og mejeriet brød og mælk ved døren. Min mor var så fattig at hun hver morgen gik trappeopgang og stjal lidt mælk og brød, inden hun gik igang med at vaske trapper til 5te sal i 5 trappeopgange. Hun fik ikke dagpenge.

Corydon er absolut ikke ført i *50erne, hvor skolegangen forgik i 1960'erne.
Mine forældre vendte hver en krone - men min mor var ikke så privilligeret at hun fik dagpenge - hun gik hjemme - og min far var kontormand - det levede en familie på 4 af!! Og sådan så det ud for 90 % af mine klassekammerater!
Bjarne Corydon har været en lille lækker linselus der har kunnet få alt af sine forældre - sådan var det ikke 10 år tidligere!