21. maj 2011, 06:00

Socialdemokratiet og SF vil svinge øksen over flere af de forskningsbevillinger, som VK-regeringen og Dansk Folkeparti gennem årene har sendt i retning af, hvad oppositionen opfatter som borgerligt rettet forskning.

Af den økonomiske plan »Fair Løsning 2020« fremgår det, at regeringsalternativet vil hente 100 mio. kr. fra »forskningsbevillinger, råd og nævn til borgerlige debattører«.

Den formulering dækker ifølge den socialdemokratiske næstformand, Nick Hækkerup, over, at partiet ønsker at fjerne bevillingerne til kendte videnskabsfolk som klimadebattøren Bjørn Lomborg og historikeren Bent Jensen, der begge har modtaget millionbevillinger i det sidste tiår.

»Mens vi har haft en borgerlig regering, har der været en tendens til at give støtte til særlige, venligtsindede folk. Den mest oplagte er Bjørn Lomborg, den næstmest oplagte er vel Bent Jensen og hans forskning. Det, der må gælde for at give støtte, er, at det skal være rigtigt og vigtigt. Når det mere er bestemt af den politiske observans, er der meget stor risiko for, at det hverken bliver rigtigt eller vigtigt. Det har vi et par eksempler på her,« siger Nick Hækkerup.

Efter ønske fra Dansk Folkeparti blev der i midten af 00erne afsat sammenlagt ti mio. kr. til Center for Koldkrigsforskning under professor Bent Jensens ledelse. Historikeren, der som debattør i årevis har markeret sig med klare antikommunistiske standpunkter, har imidlertid vanskeligt ved at se, at der kan være penge at hente hos ham. Centrets bevilling udløb nemlig 31. december 2010.

»Det lyder jo som rent svindel. Der er jo ikke tale om permanente bevillinger, som ligger på finansloven i al evighed. Der var tale om en midlertidig bevilling, som så er brugt til formålet. Der er ikke noget at spare der. Intet som helst. Desuden vil jeg sige, at når de (røde, red.) har haft regeringsmagten, har de da givet penge på tilsvarende vis,« siger Bent Jensen.

Førende i verden

Bjørn Lomborg ønsker ikke at bevæge sig ind i en politisk debat om forskningsbevillinger, men afviser blankt, at Copenhagen Consensus Center (CCC), som han i dag er direktør for, kan betegnes som en borgerlig tænketank.

»Vi snakker jo om, hvordan vi kan bruge pengene smartest muligt. Det er vel noget, som både venstre- og højrefløjen kan blive enige om i Danmark. Derudover synes jeg selvfølgelig, at det vil være en skam, da vi er blevet udnævnt til en af verdens førende tænketanke,« siger Bjørn Lomborg.

Han peger på, at University of Pennsylvania i januar gav CCC en pæn placering på en prestigefyldt, global rangliste over tænketanke. Og at CCC som få andre danske forskningsinstitutioner har evnet at trække nobelpristagere til Danmark.

De borgerlige partier er aldeles uforstående.

»Det er dybt problematisk i forhold til den demokratiske debatkultur i Danmark. Det virker nærmest som i Sovjet-tiden, hvor man sad og vurderede, om folk havde partibogen i orden. Hvis man havde det, kunne man godt få nogle privilegier i politbureauet, ellers ikke,« siger finansordfører Jacob Jensen (V).

Han afviser enhver sammenligning med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) omdiskuterede opgør med »smagsdommeriet« i diverse offentligt finansierede råd, nævn og puljer og tvivler på, at der er 100 mio. kr. at finde på disse besparelser.

»Foghs opgør havde intet som helst at gøre med en politisk, holdningsmæssig vurdering at gøre,« siger Jensen.

Enhedslistens Frank Aaen ser omvendt en parallel til Foghs opgør, hvilket han var imod. Det samme er han i forhold til S-SF-forslaget.

»Jeg har f.eks. ikke noget imod, at der er forskellige synspunkter i miljødebatten. Tværtimod. Men jeg har noget imod, at man prøver at monopolisere, så der kun er en holdning, der bliver støttet. Jeg bryder mig ikke om, at man går på jagt efter folk, man ikke kan lide,« siger Frank Aaen.

Næstformand Peter Skaarup er også imod.

»Vi er langt ude på et skråplan,« siger han.

Nick Hækkerup kan ikke umiddelbart redegøre for, hvordan han vil finde 100 mio. kr.

»Stykke for stykke kan man godt finde beløbet. Men jeg kan ikke lige huske i hovedet, hvor meget det er, Bent Jensen og Bjørn Lomborg får,« siger han.

Men det ligger fast, at hvis der kommer en rød regering, er det slut med bevillingen til f.eks. Lomborg?

»Ja.«

Berlingske forsøgte i går forgæves at få SFs gruppeformand Ole Sohns kommentar til sagen.