Lad os få den autoritet igen, som skolerne havde tidligere, og som den såkaldte 68-generation af lærere har sat over styr.
Ikke en skole med kadaverdisciplin, men en skole, hvor undervisningen starter, når timen begynder, hvor læreren er der til tiden, hvor uro i klassen ikke tolereres, og hvor forældrene drages til ansvar for deres børns meriter - gerne mede bøder eller tvungen deltagelse i forældrekurser.
I dag går mange steder den første halvdel af en lektion med bare at skaffe ro i klassen, forældrene gide ikke at engagere sig, eleverne tér sig som de har lyst, og skolen har ingen midler til at sætte tingene på plads.
Jeg tror ikke, at det i så høj grad er penge, der er brug for, som for at få ordnede rammer for det daglige arbejde i skolen.
Som det slasker mange steder i dag, kan nok så mange penge ikke rette op på det. Kun en fast hånd fra skolens ledelse og medarbejdere, som naturligvis skal bakkes op politisk i deres arbejde for at få folkeskolen på ret køl igen.

Flyt Peter Sabroe til Bramming og E. M. Dalgas til Næstved, Lærerhøjskolen i Bramming, Langå og Næstved har brug værksteds- og kursusvogne, bygget af kronjyder ved Randers Bro, ved stationsbyer og trinbræt til opsøgende kurser om børne- og skolehaver for fagudvalg ved naboskoler.

I en forældreskole vælger lærerrådet en skolebibliotekar som viceskoleleder og forældreforening en pædagogisk skoleleder i et åremal som praktiklærere for unge lærere.

Skolebiblioteket er en pædagogisk brugsforening med en avisstue og et foreningsbibliotek, hvor bogudvalg i lokale foreninger har sammensat en bogsamling. Præst og degn bruger en biblioteksbus som foreningsbus med studiekredse, der besøger Skåne, Halland og Blekinge, Vendsyssel, Sydslesvig og Normandiet.

Jeg synes det er utroligt, at det ikke er skolen, dvs skolens ledelse, der bestemmer, hvad lærerne skal bruge tid på. Én ting er, at den samlede arbejdstid er en del af en overenskomst, men HVAD tiden skal bruges til, må da variere fra skole til skole, og fra år til år, af mange grunde.

Det er måske lykkedes lærerne og deres fagforening at bilde både sig selv og omverdenen ind, at det er bedst for børnene, når lærerne bruger det meste af deres tid på andet end undervisning i klasseværelserne.

Honorar er bonus, men uden honorarordninger ingen gårdvagter, ingen pasning af faglokaler, ingen specialundervisning, ingen skolevejledere, ingen censorer, færdselslærere, konsulenter i elevrådsarbejde etc.; uden stedtillæg ingen klasselærere og uden slibetillæg ingen sløjdlærere i ungdomsskolen.

Alt for megen tid går for lærerne med at opretholde bare et tåleligt støjniveau i klasserne.
Alt for mange elever er utilpassede - og nogle af dem kan endog ikke sproget.
Det er dårlige arbejdsvilkår - Og til Palle Graversgaard vil jeg da lige sige, at dengang i 60'erne - var der vel 0% fremmedsprogede elever i klasserne. Jeg husker ingen på min skole.

Det er da sikkert ganske rigtigt at eleverne vil have gavn af mere undervisning. Men det er i virkeligheden ikke det, der bliver lagt op til her. Det som KL lægger op til er, at den enkelte lærer skal møde børnene mere, uden nødvendigvis at hæve timetallet. I virkeligheden er der tale om en spareøvelse, hvor færre lærere skal undervise det samme antal lektioner. Det bliver eleverne altså ikke dygtigere af! Så KL snyder i argumentationen når de siger at det er for at skabe mere tid mellem lærer og elev. Det betyder at læreren skal være mere sammen med eleverne, men at eleverne ikke får mere tid med en lærer. Og Danmarks Lærerforening er ikke for skarpe til at argumentere imod. Det hele kommer til at lyde som fagforeningsklynk, hvor man virker som om man vil holde fast i nogle stivnede regler. Argumentet bør være, at forslaget netop IKKE vil give mere lærertid til eleverne, men dårligere forberedelse til den nuværende opgave.