Thomas Larsen: Partiskifte får Manu Sareen til at se forvirret ud

Manu Sareen kan blive skadet af, at billedet af ham nu ser så rodet og forvirret ud, vurderer Berlingskes politiske kommentator. Især efter den tidligere toppolitiker og minister sagde farvel til politik for derefter hurtigt at træde ind i manegen igen.

Manu Sareen skifter til Alternativet
Manu Sareen skifter til Alternativet

De Radikales tidligere minister for ligestilling, kirke og nordisk samarbejde, Manu Sareen, skifter politisk parti til Alternativet. Det skriver Altinget.dk.

Efter De Radikales nederlag ved folketingsvalget i sommer, måtte Manu Sareen forlade Folketinget. Det gjorde han med en meget kategorisk og uforsonlig melding om hvor forfærdelig den politiske verden har udviklet sig.

»Det var virkelig et markant farvel til dansk politik. Alligevel gik der ikke lang tid, før han meddelte, at han havde fortrudt og ville tilbage i manegen,« siger Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, med henvisning til, at Manu Sareen i februar meldte ud, at han ville genopstille.

Dengang havde Sareen en stor mission om at stille op for de Radikale Venstre i partiets tjeneste. Prognoser viste, at han havde gode chancer for at blive valgt til Folketinget. Derfor er det overraskende, at den tidligere toppolitiker nu så kort tid efter har valgt at skifte spor og springe over til Alternativet.

Berlingskes politiske kommentator mener, at partiskiftet kan skade Manu Sareen, fordi han fremstår som en flakkende politiker.

»Det kan komme til at skade ham, at billedet ser så rodet og forvirret ud. Manu Sareen kaner rundt mellem forskellige positioner.«.

På plussiden tilføjer Thomas dog, at Manu Sareen er et stærkt og kendt brand, som mange forholder sig til. Derudover har han en stærk base i København, og får han en gunstig position hos Alternativet, kan han få mulighed for at komme ind i Folketinget igen.

Men først skal Manu Sareen dog overbevise befolkningen om, at han vil Alternativet, efter de mange krumspring han har taget inden for kort tid.

»Det gode spørgsmål er, om vælgerne er parate til at følge ham gennem de mange skift, sving og koldbøtter, han har foretaget sig inden for så kort tid,« siger Thomas Larsen.

En mulighed fordel for Alternativet

For Uffe Ælbæk og Alternativet kan skiftet betyde, at de kan udnytte Manu Sareens stærk stemme og synlighed, når det kommer til den udlændingedebatten.

»Manu Sareen har en platform, og der er ingen tvivl om, at netop udlændinge- og flygtningepolitik kommer til at fylde kolosalt meget. Der kan Manu Saren være en af dem, vælgerne får øje på, når det gælder holdningen, at man har strammet for meget.«

Derfor kan Thomas Larsen også forestille sig, at der vil være overvejelser i partiet og hos Uffe Ælbæk om, hvilken post Manu Sareen skal have.

»Alternativet er i en fase, hvor de kæmper om at få opmærksomhed og udbygge deres position. Der kan det være en fordel, at de nu kan trække på en politiker, som er temmelig kendt i offentligheden,« siger Berlingskes politiske kommentator.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.