Alternativets nye skoleudspil: Slut med historie og samfundsfag

Det er nødvendigt at tænke undervisningen i folkeskolen grundlæggende om, mener Alternativet, der vil af med en lang række klassiske fag.

Alternativets nye skoleudspil erstatter en lang række klassiske fag med fire nye. Vi skal følge med, når verden forandrer sig, lyder det. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016
Alternativets nye skoleudspil erstatter en lang række klassiske fag med fire nye. Vi skal følge med, når verden forandrer sig, lyder det. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016

Ud med historie, samfundsfag, musik, biologi og kristendomskundskab.

En lang række klassiske fag skal erstattes af fire nye, mener skoleordfører Carolina Magdalene Maier (Å). Det skriver DR.

Alternativet foreslår at erstatte de gamle fag med »Erkendelse«, »Klima og bæredygtighed«, »Medborgerskab« og »Kunst og kultur.« Det er nemlig nødvendigt at tænke undervisningen i folkeskolen grundlæggende om, mener partiet.

»Man skal ikke forstå det sådan, at de klassiske fag helt afskaffes. Mange af elementerne i for eksempel biologi og naturfag vil vi putte ind under klima- og bæredygtighedsfaget,« siger Carolina Magdalene Maier til DR.

Der skal også fortsat undervises i kristendom, men på en ny måde. Erkendelsesfaget skal nemlig indeholde undervisning i alle de store religioner. Udspillet skal samtidig ses som et led i Alternativets ønske om at sætte folkeskolerne »fri« fra kommunal detailstyring. Derfor skal de enkelte skoler også have lov til selv at sammensætte elevernes skema på en måde, som giver bedst mening for den enkelte skole, lyder det.

Forslaget møder ikke stor opbakning hos Venstre.

»Det er meget Alternativt. Jeg synes ikke, det er helt gennemtænkt. Når man for eksempel tager en ting som klima, så er det noget, man allerede lærer om i de eksisterende fag. Og der ligger jo et kæmpe stykke arbejde i et fag i folkeskolen. Læreplaner, bekendtgørelser og så videre, der udmønter de her ting,« siger undervisningsordfører Anni Mathiesen (V).

Alternativet har tidligere sagt, at de støtter op om kortere skoledage. Også dengang var det afgørende for Alternativet at give den enkelte skole mere frihed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.