Tab og vind med samme sind, her hjælper kun bønner, uden morgensang ingen gymnastikhøjskole, men går skoleåret fra april til april, så er der ingen elever, der har høfeber ved en eksamen.

lærerne arbejdsuge er meget tungt og deres ferie meget kort.
de skal skrive om hver eleve ved slutning af årtet og der er tale om flere hundrede af dem, og en del af ferien bruges til forberedelse af nøæste skole år. som regel begynder lærerne at møde op 2 uge inden ferie officiel afslutningen for at forberede næste skole år.
og selv forbereder de sig inden da.
så de officielle ferier er ike på 2 måneder men på 1 månede.
dertil kommer at udover lang arbejdsdage så skal de også arbejde hjemmefra og i weekender, ofg står til rådighed for elever og skoleledelse konstant også hjemmefra.
Steiner skoler er ingen undtagelse, tværtimod.
jeg kender privat en lærer fra steiner skole og en rektor, og kan fortælle at ingen almindelig dansk med almindelig normale arbejdstid fra 8-9 til 15 vil foretrække at arbejde som lærer!
de vil blive sindsyge af det!
du er ligesågodt som aldrig fri!
der er en masse arebjdstimer som bliver aldrig betalt ved lønene men som lærerne sakl udføre for ellers vil tingerne ikke hænge sammen.
så istedet for at dskuter hbor lidt de officiel arebjder, skulle corydon selv kommer i en skole og følger en lærer arbejdsuge på stedet så at han får en konkret reference at arbejde udfra.
en direktør i en koncern har langt mere afslappende dage end en lærer. Men lønen er af modsat størelsen.

Det er godt nok et gammelt eksempel fra min gymnasietid for 50 år siden, men gad vide om ikke noget lignende forekommer i dag.

På den matematiske linje havde jeg en smule tysk i 1. og 2. g.
Vi var en ganske lille klasse, vist 5-6 elever.
Undervisningen foregik udelukkende ved at vi på skift først læste et afsnit op på tysk fra en roman og derpå oversatte det.
Vi afleverede aldrig skriftlige opgaver.
Læreren kan umuligt have haft nogen som helst forberedelse til vores tysktimer.

Når der er overenskomstforhandlinger, er det typisk de lærere, som bruger mest tid på forberedelse, som holdes frem.
Her er så et ekempel på det modsatte.

Tallet ni timer er så groft og så åbenlyst manipuleret, at man slet ikke forstår, hvordan journalister kan finde på at gå videre med det.

Kære Tine Vedel Eriksen (og alle andre gymnasielærere i Danmark)

Lad os lige bare for sjov stille et lille regnestykke op:

Jeg vil gerne have at der ses bort fra decimaler da dette er lavet på baggrund af simpel hovedregning:

Der ses bort fra helligdage da både vi andre og gymnasielærerne har dem må det formodes :-)

Normal ansat:
Antal arbejdstimer pr år: 7,4 timer * 21 (gns arbejdsdage pr måned) * 12 = 1864 - 25 feriedage * 7,4 = 1679 pr År.

Vi formoder at gymnasielæreren også arbejder 1679 timer på året hvor så der er inkluderet 5 uger ferie.

Fra de 1679 timer kan gymnasielæreren så trække:

Den 6 ugers lange sommerferie går lige op med den samlede antal ferie på nær 1 uge i forhold til det i funktionærloven fastsatte 5 uger (Jeg ved godt at mange har 5 feriefridage ud over det)

1 uges sommerferie = 37 timer
1 uges vinterferie = 37 timer
1 uges efterårsferie = 37 timer
1 uges juleferie = 37 timer
3 dages påskeferie = 22,2 timer

Totalt antal ekstra gymnasielærer ferietimer = 170,2 timer

Bliver dette delt ud på dage er det svarende til: 23 dages ekstra ferie, som er et par dage mere end en normal måneds arbejdsdage.

Jeg erkender at det er meget forsimplet regnestykke og det kan tænkes der er slåfejl. Men pointen er ok hvis du spørger mig. Kan godt forstå gymnasielærerne syntes at Coredon skal have kaffe så han kan holde sig vågen til at arbejde en hel måned mere end de danske gymnasielærer.

Hilsen
Christian