28. oktober 2009, 22:30

Regeringen og oppositionen udkæmper i disse dage et højspændt taktisk spil om godt ti mia. kr. til forskning og uddannelse.

Pengene stammer fra den såkaldte globaliseringspulje, som et bredt politisk flertal har indgået aftale om at fordele i fællesskab til bl.a. universiteterne. Men forhandlingerne brød sammen tirsdag, efter at Socialdemokraterne og de Radikale krævede, at regeringen droppede et forslag om at skære i børnechecken til unge, der ikke er i job eller uddannelse. Og det får nu regeringen til at true med helt at udelukke S og R fra at få indflydelse på fordelingen af de ti mia. kr.

Hvis S og R fastholder deres krav om, at børnecheck-forslaget skal væk, så kan det meget vel være, at regeringen bare fordeler pengene alene med DF, lyder truslen fra økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K).

»Så må vi sørge for at tage initiativ til at få brugt de penge,« fastslår Espersen.

Kan det ske med DanskFolkeparti i stedet for S og R?

»Ja, det er bestemt en mulighed. Det scenarie er forholdsvis realistisk, hvis S og R ikke kommer til fornuft. Jeg mener ikke, at regeringen kan leve med, at vi i månedsvis ikke kan gøre noget i forhold til Lindøværftet eller i forhold til praktikpladser, fordi S og R blokerer for en omlægning af børnechecken,« siger Lene Espersen, som har en lang række idéer til, hvordan de ti mia. kan blive fordelt: Praktikpladser, forskning, nye laboratorier på universiteterne og en omstillingspulje til det snart lukkede Lindøværft.

»Alt sammen noget der er behov for i den nuværende krise. Og så tager S og R alle de gode projekter som gidsler. Det er grotesk. Men vi vil ikke udsætte os selv for den slags afpresning.«

S står fast

Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, fastslår dog, at partiets ikke rykker sig en tomme. Forslaget om, at forældrene fratages børnechecken, hvis deres barn mellem 15-17 år ikke er i job eller under uddannelse, skal tages af bordet. Og vil regeringen ikke makke ret, så må de ti mia. kr. blive ved med at samle støv.

»Så bliver pengene liggende på bordet. Det står i aftalen.« fastslår Bødskov.

Er det ikke et meget stort gidsel at tage. Det er trods alt over ti mia. kr., som kunne mindske den økonomiske krise?

»Når man laver en aftale, så præsenterer partierne deres forslag. Vi har sagt, at vi ikke kan acceptere regeringens forslag om at skære i børnechecken. De har også sagt, at der er nogle af vores forslag, de ikke kan acceptere. Sådan er det i en forligsforhandling, og så piller man forslagene af bordet. For erfarne politikere er det her ikke en ny måde at forhandle på,« siger Bødskov.

Og han understreger samtidig, at børnecheckforslaget i den grad har noget med globaliseringspuljen at gøre.

»Man skal ikke læse ret meget i globaliseringsaftalen for at se, at det her handler om, at 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Og forslaget om at skære i børnechecken er i direkte konflikt med målsætningen om, at vi særligt skal have fat i de svage unge for at få dem til at tage en uddannelse. Sagen er, at forslaget vil betyde, at færre unge vil tage en uddannelse, fordi det forringer de svage familiers muligheder for at hjælpe deres unge videre.«

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) afviser dog den udlægning: »Risikoen for at miste ungeydelsen skal sikre, at vejledere og kommunerne gør alt, hvad de kan, for at få de unge i gang. Det er en sidste udvej.«