Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Vestager: DF er belastning for Fogh

Dansk Folkeparti viser sig som et "meget, meget yderligtgående" parti ved ikke at tage afstand fra islamfilm, lyder det fra den radikale Margrethe Vestager.

Dansk Folkeparti er et meget yderligtgående parti, der belaster statsministeren.

Den kritik kommer fra den radikale leder, Margrethe Vestager, der er rystet over, at DF-leder Pia Kjærsgaard ikke tager klart afstand fra den højreorienterede hollandske politiker, Geert Wilders, islamfilm.

- Jeg synes, det er et problem for statsministeren, at hans parlamentariske grundlag er så yderligtgående, at man ikke kan tage afstand fra en film som den her, siger Margrethe Vestager.

- Dansk Folkeparti lægger jo en helt anden linje end statsministeren gør, og det må statsministeren jo forholde sig til, siger Vestager.

/ritzau/