Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Venstre går yderligere tilbage i ny Gallup

I forhold til sidste valg taber V nu otte mandater. Ny Alliance går yderligere frem.

Kaos er det bedste ord.

Dagens Gallup sender Venstre yderligere et mandat ned og dermed taber Venstre nu otte mandater i forhold til folketingsvalget i 2005.

Og dermed er der ikke længere nogle faste og sikre flertalsmuligheder. Hverken til venstrefløjen med Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og de Radikale eller til Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti.

VKO er afhængige af Ny Alliance, som Fogh nu kræver et klart svar fra. Men alliancen nøjes fortsat med at sige, at Fogh kun er førstevalg. Alt afhænger af, hvad Fogh kan levere i en dronningerunde efter et valg.

»Venstre skal turde tage debatten om, at vi skal have skatten på arbejde ned. Venstre skal også tage debatten om, at folk har det forfærdeligt i asylcentrene. Asylsøgerne skal ud derfra og så skal vi have en debat om ventelistegarantien til sygehusene. Det er fint med en garanti på livstruende sygdomme, men det nytter ikke alle andre steder. Så skubber de bare problemet andre steder hen,« siger Anders Samuelsen.

Galluptallene fra 27. oktober - procent og mandater

  • A – Socialdemokraterne 24,6 - 43
  • B – Det Radikale Venstre 6,5 - 12
  • C – De Konservative 9,1 - 16
  • D – Centrum-Demokraterne 0 - 0
  • F – Socialistisk Folkeparti 12,2 - 21
  • K – Kristendemokraterne 1,2 - 0
  • M – Minoritetspartiet 0 - 0
  • O – Dansk Folkeparti 12,4 - 22
  • V – Venstre 24,7 - 44
  • Y - Ny Alliance 7,2 - 13
  • Ø – Enhedslisten 2,1 - 4

Gallup Valgbarometer er baseret på 2.763 telefon- og webinterviews med et repræsentativt udsnit af vælgere, interviewet i perioden 24. - 26. oktober 2007. Der kan ikke stemmes på CD og Minoritetspartiet ved folketingsvalget d. 13. november 200.