7. februar 2010, 22:30

I modsat fald har han kurs mod et forventeligt nederlag ved næste valg og vil stå tilbage som en parentes efter Anders Fogh Rasmussen, som forstod at springe fra jobbet, netop som kongeriget blev ramt af den globale økonomiske krise.

Dagens Gallup viser, at Løkke er i fuld gang med at kortslutte danskernes tillid til hans lederskab. Ironisk nok er det ikke første gang, at han befinder sig i den position. Befolkningen var skeptisk og utryg ved udsigten til at få «bilags-Lars« som regeringschef, dengang Fogh endnu sad i Statsministeriet. Men da Løkke satte sig i stolen, præsterede han at få vælgerne til at revidere deres opfattelse, og han lagde hurtigt afstand til Helle Thorning-Schmidt, som mange danskere fortsat har svært ved at se for sig som nationens leder.

Efter det mislykkede klimatopmøde i slutningen af 2009 og en svag start på 2010 med usikkert lederskab fra Løkkes side, og for mange interne opgør mellem V og K, har S-formanden imidlertid lige akkurat overhalet Løkke i dagens Gallup. Et lille flertal af vælgerne anser i dag Thorning for at være bedst egnet til at lede landet.

For Løkke er dette selvsagt en bet dimensioner.

Formår han ikke at vende billedet, vil han miste et trumfkort i næste valgkamp. I den situation vil han ikke kunne udnytte sin enorme erfaring, sin træning, sin viden og det CV, som ingen i hans generation kan matche.

Med andre ord: Den tvivl, som danskerne nærer til Thornings lederskab, vil i mindst lige så høj grad været rettet mod Løkke selv.

Her og nu kan Løkke kun håbe på, at bunden er nået, men det kræver, at han i løbet af kort tid får styr på helt basale dele af regeringens politik og organisering.

: Det er katastrofalt, at V og K ikke kan præsentere fælles analyser af de grundlæggende økonomiske udfordringer. Venstrefolk kritiserer sammen med DF-toppen Lene Espersen for at køre sololøb med sine udmeldinger om behovet for velfærdsreformer. Men V-ledelsen har ikke været i nærheden af at formulere den strategi, som skal få de enorme budgetunderskud under kontrol og sikre finansieringen af fremtidens velfærd.

I Venstres top er man ganske enkelt angste for at opskræmme befolkningen og miste vælgere ved at fortælle sandheden, men på den konto risikerer regeringen at blive bortdømt som uansvarlig og dermed miste en af dens sidste bastioner - nemlig danskernes tillid til, at V og K vil være bedre end S, SF og R til at navigere Danmark på afstand af krisen.

: Der er et tvingende behov for, at Løkke & Espersen får etableret et overbevisende og koordineret samarbejde. Sammen kan de blive et stærkt team, men de har slet ikke udnyttet potentialet. Tværtimod fremstår de ofte som konkurrenter, og der slides for tiden på tillidsforholdet mellem V og K.

: Løkke har overtaget en elendig dagsorden fra sin forgænger. Men det kan han ikke bruge som undskyldning. Faktum er, at han ikke har evnet at sætte en stærk og konkret indenrigspolitisk dagsorden, ligesom han ikke har formået at sætte rammerne for de debatter, som han gerne vil have til at stå i centrum af dansk politik.

Har han ikke de rigtige hjælpere og rådgivere, må han skifte ud. Men problemet handler i høj grad også om hans egen arbejdsform. Det er forståeligt, at Løkke vil lægge sit eget snit på statsministerjobbet - så han ikke bliver en dårlig kopi af Fogh - men en arbejdsform præget af åbne spørgsmål, ubeslutsomhed i afgørende situationer og efterfølgende forurettelse overfor regeringspartnere og pressefolk hjælper ikke.

Ser Løkke tilbage i historiebøgerne, kan han konstatere, at de fleste af forgængerne har stået i lignende situationer og har vendt truende nederlag til valgsejre.

Spørg blot Anker Jørgensen, Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen og sågar Anders Fogh Rasmussen. Alle oplevede de at stå med ryggen mod muren - og alligevel fik de i flere tilfælde kæmpet sig tilbage.

Mere end nogensinde præges politik af dramatiske stemningsskift i befolkningen og massemedierne, men på valgdagen tænker vælgerne i reglen mere over risikoen ved at skifte det kendte hold ud.

Løkke er kort sagt langt fra slået endnu, og det er heller ikke Thorning, som er ved at slå statsministeren ud. Men som en central minister udtrykker det, så har Lars Løkke Rasmussens start på 2010 givet mindelser om Anker Jørgensen sidste kaotiske dage som statsminister.

Dét billede skal Løkke vende, og det vil kræve seriøse svar på Danmarks massive økonomiske udfordringer, præcise svar i værdidebatten og et disciplineret samspil i VKO-alliancen.

Velkommen hjem, hr. statsminister. Opgaverne står i kø.