»Velfærdssamfundet har lidt af forstoppelse«

Den offentlige sektor er blevet for stor, fordi væksten i det private erhvervsliv ikke har kunnet følge med. Sådan lyder analysen fra Venstres næstformand, Kristian Jensen.

Efter at syv fede år er blevet afløst af to år med økonomisk krise, gør Venstres næstformand, Kristian Jensen, nu status over de borgerliges styring af dansk økonomi siden 2001. Det sker med en diagnose, som han advarer om kan udvikle sig ildevarslende, hvis ikke der kommer fokus på at styrke væksten i det private erhvervsliv.

»Velfærdssamfundet har lidt af en form for forstoppelse. Vi spiste for hurtigt i de gode år uden at få nok motion. Den offentlige sektor voksede for hurtigt, uden at økonomien fulgte med. Og nu er størrelsen af den offentlige sektor i forhold til størrelsen af den private sådan, at vi risikerer ikke at have styrken til at blive ved med at være et rigt samfund,« siger Kristian Jensen.

Synes du, at I har ladet den offentlige sektor vokse for meget siden 2001?

»Det er endt med, at den er vokset for meget som følge af de budgetoverskridelser, der har været. Det er meget få gange, at økonomien ikke er skredet i aftalerne. Vi har jo sagt i 2015-planen, at den offentlige sektor skulle fylde cirka 27 pct. af den samlede økonomi, men vi kan i dag konstatere, at den nu fylder omkring 29 pct.« siger Kristian Jensen, der ser to valgmuligheder:

»Enten skal den offentlige sektor reduceres, eller også skal den private sektor vokse hurtigere. Hvis ikke vi i den kommende tid tør sige, at den private sektor skal vokse hurtigere end den offentlige, så vil der blive ved med at være en skævhed, som gør, at vores økonomi vil være hæmmet. Det har faktisk været sådan, at den private sektor er vokset mindre end den offentlige i de seneste ti år.«

Det er vel nærmest en fiasko for jer?

»Hvis du tager perioden frem til 2008, så var væksten i den private sektor større end væksten i den offentlige. De seneste to år har vi i Danmark mistet fem procent af vores formue, og det er grunden til, at den private sektor samlet set ikke er vokset mere end den offentlige. Det er ikke en fiasko, men det er selvfølgelig utroligt ærgerligt.«

Det skortede ellers ikke på advarsler fra vismændene og andre uafhængige økonomiske eksperter, som syntes, at Anders Fogh i de gode år brugte for mange penge på velfærd. Fogh svarede, at eksperterne måtte skrive deres lærebøger om, for det gik jo godt i Danmark. Var Foghs svar for arrogant?

»Hvis man havde evner til at forudse en international finanskrise, som har rystet hele verden, så skulle man nok have svaret anderledes. Det, som for alvor slog os ud af kurs, var, at vi måtte erkende, at når der ikke har været vækst nok i den private sektor, så er vores økonomi meget skrøbelig, når verdensøkonomien vender, som det skete i 2008. Hvis vi havde holdt budgetterne bedre, og hvis vi i højere grad havde vendt ryggen til venstrefløjens råb om flere penge til forbrug, så havde vi haft en stærkere økonomi i dag.«

Du var jo selv skatteminister i fem år under Fogh og sad også med i regeringens magtfulde koordinationsudvalg. Hvad gjorde du præcist for at stoppe væksten i det offentlige?

»Jeg gik selv forrest med en digitalisering og en bedre arbejdstilrettelæggelse i Skat, som gør, at borgere og virksomheder nemmere kan selvbetjene sig. Faktisk har vi i min tid som skatteminister gennemført effektiviseringer for cirka en milliard kroner, uden det har betydet dårligere skattekontrol. Så jeg er selv gået foran.«

Men sad du også på møderne i koordinationsudvalget og slog i bordet, mens du sagde til Fogh, at nu stopper regnen af velfærdsgaver?

»Jeg har hele vejen igennem bakket op om de indgåede aftaler, uanset om det har været med kommunerne eller om finansloven. Men hvad jeg har sagt på koordinationsudvalgsmøderne, holder jeg for mig selv.«

Når du indrømmer så markant en fejl, så må du vel også have en vis forståelse, hvis vælgerne ikke genvælger jer ved næste valg?

»Jeg tror sådan set på, at vælgerne vil genvælge os. De løsninger, som Venstre har i forhold til ansvar til den enkelte dansker, frihed til forskellighed og om, at det er nødvendigt med økonomisk snusfornuft ud fra et princip om at sætte tæring efter næring, rammer meget godt ind i danskerne.«