Med direkte henvisning til den aktuelle økonomiske krise erklærer over halvdelen af danskerne sig nu parat til at acceptere en reform af den politisk sprængfarlige efterlønsordning. Men V og S siger nej til ændringer.
9. juni 2010, 20:11
Et flertal af vælgerne på 54 procent erklærer sig nu parat til at acceptere en efterlønsreform for at forbedre den økonomiske situation i Danmark. Kun 36 procent af danskerne holder fast i, at et efterlønsindgreb er uacceptabelt, viser en ny Gallup-måling for Berlingske Tidende.
På Christiansborg afviser et klart flertal dog alle tanker om at genforhandle den såkaldte velfærdsaftale fra 2006, så efterlønsalderen kan hæves hurtigere end planlagt. Med velfærdsaftalen besluttede et bredt flertal, at efterlønsalderen først fra 2019-2022 bliver hævet fra 60 til 62 år.
- Jeg ser den måling som en stigende erkendelse af, at der ikke er nogle nemme veje ud af den økonomiske krise. Men vi har fremlagt en konkret plan. Den indbefatter en halvering af dagpengeperioden, og efterlønsforliget fra 2006 står vi ved, siger Venstres politiske ordfører Peter Christensen.
Samme holdning finder man hos Socialdemokraterne.
- Vi står fast på den aftale, vi har indgået i 2006 om at efterlønnen blev ændret og man gradvist satte pensionsalderen op, siger Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen.
