22. november 2007, 20:49 – opdateret 22. november 2007, 22:18

Efter at have trådt vande i seks år er den borgerlige danske regering nu parat til et opgør med de danske EU-forbehold, så Danmark igen kan blive fuldt medlem af det europæiske samarbejde.

»Det er ingen hemmelighed, at regeringen hele tiden har haft den opfattelse, at EU-forbeholdene er en hæmsko for Danmark,« sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i går, da han fremlagde det nye politiske grundlag for regeringen.

»Nu er tiden kommet til at tage stilling til det,« fastslog han. Men en folkeafstemning om ophævelse af et eller flere af de tre afgørende danske EU-forbehold – der udelukker Danmark fra fuld deltagelse i euro-samarbejdet, i det militære samarbejde og i dele af EUs retslige og politimæssige samarbejde – ventes tidligst at komme i 2009, når EUs nye reformtraktat er godkendt og ratificeret af alle 27 medlemslande.

Før det står endeligt klart, på hvilket traktat-grundlag EU-samarbejdet fortsætter, vil det være svært for regeringen at argumentere for et opgør med EU-forbeholdene, og statsministeren gentog i går, at reformtraktaten først skal på plads, før der kan sættes dato på en folkeafstemning.

Fra Dansk Folkeparti lød der i går skarpe advarsler til regeringen om ikke at begynde at røre ved forbeholdene, før det står klart, om reformtraktaten bliver ført ud i livet.

»Der er en logisk brist i regeringens måde at føre EU-politik på. Nu henviser regeringen til, at forbeholdene vil være en hæmsko i forhold til den kommende reformtraktat. Men ingen aner, om den traktat bliver vedtaget. Derfor er processen ulogisk,« siger Dansk Folkepartis EU-ordfører Morten Messer­schmidt, som i stedet kræver en folkeafstemning om den nye EU-traktat.

Anders Fogh Rasmussen (V) sagde i går, at spørgsmålet om en folkeafstemning om reformtraktaten først vil blive afgjort, når der kort før underskrivelsen af traktaten i Lissabon den 13. december bliver fremlagt en juridisk undersøgelse af, om det af grundlovsmæssige hensyn er nødvendigt med en sådan folkeafstemning.

Det har danske diplomater og jurister under hånden allerede afvist, og VK-regeringen ventes med støtte fra Socialdemokraterne og de Radikale at kunne køre traktaten igennem i en normal parlamentarisk godkendelse i Folketinget i de første måneder af det nye år.

Især i udenlandsk presse er der blevet spekuleret kraftigt i, at Anders Fogh Rasmussen vil bruge en ophævelse af de danske EU-forbehold til at styrke sine muligheder for at få en international toppost i EU – som enten formand for EU-Kommissionen, som ny fast formand for EU-rådet eller som EUs udenrigsminister. Poster som alle skal besættes i sommeren 2009.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har dog hidtil afvist, at han er interesseret i et internationalt top-job.