23. maj 2009, 20:45

Normalt skulle sure og utilfredse vælgere betyde ny regering, men sådan er det ikke for tiden i dansk politik.

En ny måling fra Gallup dokumenterer, at venstrefløjen har ret, når den hævder, at borgerne oplever dårligere behandling på sygehusene, ældreplejen, folkeskolen og i ældreplejen. Det er politiske hjørnesten i kampen om regeringsmagten, fordi det er de emner, som befinder sig øverst på vælgernes dagsorden sammen med udlændinge- og retspolitikken.

Derfor er det et paradoks, at rød og blå blok i dag står til at spille uafgjort i kampen om regeringsmagten.

»Danskerne må drage en konsekvens af dette – og det vil de også, men dette er alt for vigtigt til en diskussion om mandater: det handler om vores allesammens velfærdssamfund,« siger Mette Frederiksen fra den socialdemokratiske ledelse, og hun mener, at undersøgelsen ganske enkelt bringer dansk politik ind i en ny fase:

Hidtil har Socialdemokraterne og regeringen diskuteret, om kvaliteten var på vej op eller ned, men nu er dokumentationen der, mener altså Frederiksen, der på helt uhørt vis vælger at kalde regeringen og Dansk Folkepartis politik for »svineri«.

Når hun vælger netop dét stemmeleje, så skyldes det også, at det er landets nye statsminister Lars Løkke Rasmussen, der har haft fingrene nede i den reform, der er baggrunden for spørgsmålene: Kommunalreformen.

SF: Lars Løkkes ansvar
Den forhandlede Løkke på plads som indenrigsminister, og under stor ståhej valgte den daværende Socialdemokratiske formand Mogens Lykketoft at forlade forhandlingerne og dermed blev reformen, der er en af de største i årtier, kørt igennem med hjælp fra kun Dansk Folkeparti. I den efterfølgende valgkamp i 2005 satsede Socialdemokraterne hårdt på, at reformen ville betyde en så stor utilfredshed ude i landet, at den kunne give Lykketoft og co. en valgsejr.

Det skete som bekendt ikke, og efterfølgende tilføjede Socialdemokraterne: Bare vent og se, forringelserne vil komme!

Og det gør de altså nu, hævder Frederiksen og går sammen med SFs formand Villy Søvndal til angreb på Lars Løkke Rasmussen. Og ifølge undersøgelsen, så har Søvndal og Frederiksen noget at komme efter: Kun én procent mener, ifølge Gallup, at ældrepejen er bedre, mens 41 procent siger, den er blevet dårligere. Én procent mener, at børnepasningen er bedre. 31 procent mener, at den er blevet dårligere. To procent mener, at folkeskolen er blevet bedre. 38 procent siger, at den er forringet. Fem procent mener, at sygehusene er blevet bedre. 40 siger dårligere.

Og ganske iøjnefaldende er det, at utilfredsheden er vokset, siden Gallup sidst spurgte i december 2007. Dengang var 27 procent utilfredse med ældreplejen – i dag er det 41 procent. På børneområdet er det røget op fra 26 til 31 procent, og i folkeskolen er det vokset fra 32 til 38 procent. I 2007 var utilfredsheden med sygehusene 35 procent – idag er det 40 procent.

»Det er alt sammen Lars Løkke Rasmussens projekter. Han er far til kommunalreformen, og han har haft ansvaret for kommunernes økonomi, og da Venstre skulle bortforklare de dårlige meningsmålinger sagde de, at årsagen var, at ingen rigtig vidste, hvem Lars Løkke var. Det passer ikke. De ved udmærket, at han er hovedarkitekten bag et sundhedssystem, som er blevet kløvet i to dele med overbetalte private sygehuse og private sundhedsforsikringer. Folk kan ikke lide den udvikling,« hævder Søvndal.

Tvivler på undersøgelse
Men, men. Så skulle I jo stå meget bedre i målingerne?

»Jeg tror, at Løkke oplever det samme som den konservative leder, Lene Espersen, da hun trådte til. Hun steg hurtigt i meningsmålingerne, fordi vælgerne ville give hende en chance. Nu er hun så dykket igen. Lars Løkke Rasmussen får en chance. Sådan skal det være, jeg har jo også selv budt ham velkommen. Nu skal han så til at levere og hér får han det svært. På landsmødet i sidste weekend, hvor han blev kåret til ny formand var hans svar, at han ville mere frit valg. Altså mere af det samme og i en ny undersøgelse fra pædagogernes fagforening – BUPL – så svarer fem procent, at de er optaget af frit valg. Resten vil bare have en ordentlig kvalitet,« siger Søvndal.

For høje forventninger
Både formanden for Kommunernes Landsforening Erik Fabrin (V) og de konservatives politiske ordfører Henriette Kjær noterer svarene, men begge tilføjer også, at undersøgelsen ikke flugter med tidligere undersøgelser. Her svarede borgerne langt mere positivt.

»Måske skyldes det, at man har spurgt alle om forholdene i folkeskolen og i daginstitutionerne – også dem, der ikke selv har børn de steder,« siger Henriette Kjær og tilføjer:

»Det kan jo ikke passe, at utilfredsheden stiger, samtidig med at vi har brugt markant flere penge på den offentlige service. Og i forbindelse med kommunalreformen er der jo eksempelvis landkommuner, som tidligere ikke havde vuggestuer – det har de fået nu,« siger hun.

Ud over kommunalreformen, så har Lars Løkke Rasmussen også stået i spidsen for den såkaldte kvalitetsreform, Det var den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens prestigeprojekt forud for 2007-valget, men i dag er der en udbredt erkendelse i regeringspartierne af, at den aldrig er kommet op at flyve.

En af baggrundene for kvalitetsreformen var, at Fogh-regeringen havde undersøgt, hvordan folks forventninger til den offentlige service bare steg og steg i takt med at folk selv fik flere penge mellem hænderne. De fik samtalekøkkener og nye badeværelser og samtidig faldt forståelsen for, at folkeskolen manglede maling. Og som en regeringskilde udtrykte det: »Hvad gør du i en økonomisk opgangsperiode, hvor folk vågner om morgenen med nye penge under hovedpuden?« og hentydede til de voksende friværdier.

Uanset om forventningerne til den offentlige sektor under opturen er løbet løbsk, så må Venstre og de Konservative konstatere, at de har fået sig en ny udfordring: Kommunalreformen var åbenbart ikke svaret. Foghs kvalitetsreform var det heller ikke – tværtimod. Borgerne oplever, at service er blevet forringet.

Alligevel står de to blokke i dansk politik altså lige i meningsmålingerne.