7. maj 2008, 21:21 – opdateret 7. maj 2008, 21:54

Det er ikke kun i Folketinget, at Socialdemokraterne strides i spørgsmålet om offentlige myndighedspersoners brug af religiøse symboler.

Mens de hårdeste kritikere i folketingsgruppen i går – modvilligt – accepterede S-ledelsens modstand mod brugen af eksempelvis tørklæder blandt dommere, politifolk og soldater, så viser Berlingske Researchs rundspørge til 42 socialdemokratiske kredsformænd, at splittelsen rækker langt ind i baglandet.

»Vi har et sekulært samfund, og derfor har religion intet at gøre i forbindelse med uniformerede offentligt ansatte. Det gælder også kalot mv.,« siger en af 16 kredsformænd, der kalder sig tilhængere af et forbud mod tørklædeklædte dommere.

Men 17 af de adspurgte mener det stik modsatte.

Dermed er det langtfra sikkert, at den følsomme debat er overstået, og i folketingsgruppen erklærer flere medlemmer da også, at de vil stemme imod ledelsen, hvis et decideret forbud skal vedtages i folketingssalen.

»Jeg kan godt leve med, at jeg er uenig med konklusionen, men jeg tror ikke, at vi er færdige med at debattere det her spørgsmål,« siger Lise Von Seelen: »Og jeg vil stemme imod, hvis det blev til afstemning.« Heller ikke arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov forventer, at det sidste ord er sagt.

»Jeg synes ikke, vi har fået taget en generel diskussion om religiøse symboler endnu. Hvad med julepynt på offentligt ansattes kontorer? Offentligt ansatte skal ikke vurderes på deres religiøse overbevisning, men på hvordan de udfører deres arbejde,« siger han.

Utilfredse ordførere
Flere ordførere har været dybt utilfredse med, at ledelsen allerede indtog sit standpunkt, inden man havde diskuteret spørgsmålet til ende i gruppen, men i går fik alle lejlighed til at snakke ud, uden at det dog gjorde det store indtryk på partiformand Helle Thorning- Schmidt.

»Konklusionen er naturligvis den samme,« sagde hun efter et gruppemøde i går: »Vi er nødt til at erkende, at i alle Folketingets partier, undtaget DF, så medfører det her en række dilemmaer. Det respekterer jeg fuldstændig. Men det er også min opgave at konkludere, og det gjorde jeg i går, og det gør jeg også i dag,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Den interne splittelse til trods kan partiformanden måske glæde sig over, at tørklædedebatten også deler vandene i den borgerlige lejr.

De borgerlige uenige
Her har statsminister Anders Fogh Rasmussen sendt spørgsmålet om myndighedspersoner og religiøse symboler til hjørnespark – i endnu et udvalg – men det forhindrer i følge Ritzau ikke DF-formand Pia Kjærsgaard i at drage sine egne konklusioner.

»Skal der lovgivning til, så skal det kun gælde tørklæder,« siger Pia Kjærsgaard, der ikke mener, at det er problematisk med kors og kalotter.

Men det er »lidt mere indviklet end som så«, forklarede statsministeren på sit pressemøde i går.

»Der er jo en række internationale konventioner, som klart forbyder diskrimination,« siger Anders Fogh Rasmussen:

»Derfor synes jeg, at den beslutning, der eventuelt skal træffes, skal være gennemtænkt på en sådan måde, at vi ikke diskriminerer i forhold til bestemte religioner.«

En meningsmåling Megafon har lavet for TV 2 viser, at 48 procent af danskerne går ind for et forbud mod tørklæder på offentligt ansatte, mens 39 procent ikke vil have lovgivning på området. 12 pct. har enten ikke svaret eller er i tvivl.

Berlingske Research: Emilia Valbum, Filips Soos, Anders Wykow Hansen