Lars Løkke bør sætte en ny dagsorden med en plan for økonomien. Sådan lyder rådet fra politisk kommentator, Thomas Larsen
9. februar 2010, 10:44
Når Lars Løkke Rasmussen i dag holder pressemøde i Statsministeriet får han mulighed for at besvare den sidste tids massive kritik. Men uanset hvad udfaldet af dagens møde bliver, skal statsministeren i arbejdstøjet:
LÆS OGSÅ: Se seks skrappe råd fra de borgerlige til Løkke
- Det bliver et langt, sejt træk for Lars Løkke at komme tilbage. Hver gang en politiker ryger ned i de dybe huller, er der lang vej op. Det slider hver gang, siger Thomas Larsen, der er politisk kommentator ved Berlingske Tidende.
Ifølge Thomas Larsen er det et ’grundlæggende problem’ for Lars Løkke, at han ikke har formået at sætte sin egen dagsorden.
LÆS OGSÅ: Ekspert: Løkke ligner et "halvskudt" rådyr
- Når Lars Løkke ikke tager styringen, er der andre der gør det. I dette tilfælde har det været oppositionen og medierne, siger Thomas Larsen.
Sager om blandt andet burkaer og madpakker har i de seneste måneder vakt stor debat, hvilket menes at have belastet regeringen og Lars Løkke. Skal han genvinde styringen, er der derfor behov for et nyt fokus-punkt.
- Det er regeringens svageste punkt, at man i Venstre og Konservative ikke er nået til enighed om en fælles, økonomisk strategi, siger Thomas Larsen og fortsætter:
- Får han (Lars Løkke, red.) styr på den økonomiske strategi, vil han være langt mindre sårbar, end han er nu.
LÆS OGSÅ: Følg Lars Løkkes pressemøde LIVE
Thomas Larsen understreger, at danskerne stadig har mere tillid til regeringen end til oppositionen, når det gælder evnen til at styre økonomien.


































