5. januar 2009, 11:55

Med sin spektakulære udmelding af Liberal Alliance forsøger Naser Khader at komme tilbage til sit politiske udgangspunkt: Fremover skal han hverken være partiformand eller en af de politikere, som kæmper på hele den politiske bane og skal have forstand på alt fra skattesatser, miljølove og sundhedspolitik.

Nej, Naser Khader har gjort regnebrættet op og har besluttet sig for at bruge sit politiske engagement i forhold til kampen for vestlige, demokratiske frihedsværdier, som efter hans mening er under stærkt pres.

Som han skriver i sit udmeldelsesbrev fra Liberal Alliance:

»Vi er i en global værdikamp, som vi skal vinde. Ekstremisme og fundamentalisme angriber systematisk de værdier, vi i Danmark har som vores absolutte demokratiske fundament. Den kamp er jeg meget optaget af. Og jeg er også optaget af, hvordan vi skal leve sammen i fremtiden – trods den kulturelle og religiøse mangfoldighed.«

I brevet fastslår Naser Khader, at han ikke er liberalist. Han er derimod liberal – socialliberal – og han har haft med hjertet i forhold til det store kurssving, som Ny Alliance har taget i en liberalistisk retning, ansporet af især Anders Samuelsen og støttet af bl.a. Saxo Bank og en række af folkene bag det kuldsejlede politiske projekt, Liberalisterne.

Fremover vil Naser Khader fokusere på værdikampen, nationalt og globalt, menneskerettigheder, integration, retssikkerhed, etik og kampen mod ekstremisme.

Som han selv formulerer det: Netop disse temaer fik ham i sin tid til at gå ind i politik, og det er disse emner, som han vil fortsætte med at arbejde med i politik.

Dermed bliver der sat punktum for et ekstraordinært udbryderforsøg.

Naser Khader følte i foråret 2007 – sammen med Anders Samuelsen og Gitte Seeberg – at blokpolitikken havde taget overhånd i dansk politik. Han følte sig hjemløs i sit gamle parti, Det Radikale Venstre, fordi han mente, at både Marianne Jelved og Margrethe Vestager i praksis havde lagt sig så tæt op ad Socialdemokraterne og den venstre side i folketingssalen, at muligheden for et samarbejde med Venstre og de Konservative var blevet umuliggjort.

I den forbindelse er det værd at huske, at han rent faktisk også havde set rigtigt i forhold til de mange danskere, som ønskede et midterparti og et opgør med blokkene. Men - som Naser Khader erkender i dag - havde han ikke evnerne til at lægge en holdbar strategi og fungere som driftsikker partiformand.

En masse vælgere stimlede sammen om Ny Alliance og lagde hver især deres drømme og forhåbninger ind i partiet, men forsvandt igen efterhånden som stifterne bag partiet gerådede i interne slagsmål og blev uenige om partiets grundlæggende placering.

Set i det lys blev Ny Alliances forvandling til Liberal Alliance en overspringshandling for Naser Khader. Set i bagklogskabens klare lys burde han ikke have kastet sig ud i denne satsning, som kostede yderligere dyrt på hans troværdighed og popularitet.

I sit afskedsbrev til partiet gør han det krystalklart, at han har svigtet som partiformand, og han udsteder nærmest en garanti for, at han ikke skal have nye formelle lederpositioner fremover eller stifte nye partier. Han skriver også, at han tror og håber, at Liberal Alliance har en fremtid for sig. Men det må siges at høre til under kategorien ønsketænkning, for reelt vil Anders Samuelsen få uendelig svært ved at få gjort Liberal Alliance levedygtigt.

10.000 kroners spørgsmålet er selvfølgelig, hvor Naser Khader nu ender sin turbulente politiske rejse. Han har foreløbig bevilget sig selv tænkepause, men der er næppe tvivl om, at både Venstre og de Konservative vil intensivere tidligere tiders forsøg på at få ham budt indenfor. Trods sine nederlag og sin eklatante fiasko som politisk leder har Naser Khader fortsat linje en igennem til mange vælgere, og de spørgsmål, som han vil bruge sin kapacitet på, er mere aktuelle end nogensinde.

Et godt gæt er derfor, at Naser Khader vil have en fair chance for at kunne blive i dansk politik – som en politiker, der igen fokuserer på de emner, han kan bedre end de fleste. Her vil han kunne rage op. Men formelt set bliver det som et menigt medlem.

Én ting er sikker: Tiden som politisk leder og formand er endegyldigt forbi.