Nyt svensk parti har medvind på vejen mod E-parlamentet. Her vil partiet – hvis det bliver valgt – kæmpe mod overvågning og for retten til at kopiere.
23. maj 2009, 18:13 – opdateret 23. maj 2009, 20:39
Hun er knap 22 år – og så er hun pirat. Og så købte hun sin sidste musik-CD i 1999. Siden da har hun kopieret sig frem. Det har hun gjort, lige indtil hun besluttede at prøve kræfter med politik for alvor i det svenske Piratpartiet.
»Jeg kopierer slet ikke i det omfang, som jeg gjorde tidligere, for jeg synes, at det vil kompromittere mig som politiker at bryde loven. Så nu hører jeg mest radio,« siger Amelia Andersdotter, der – måske lidt paradoksalt – læser handelsret på universitetet i Lund, hvor vi møder en velformuleret og lettere punket pige med alvorlige øjne.
Måske et paradoksalt studievalg. Piratpartiet hylder nemlig retten til nærmest frit at kopiere, nogen vil sige stjæle, musik, film, bøger, spil osv. på internettet uden de store hensyn til ophavsrettigheder.
For som det hedder i partiets program: »Det skal aldrig være forbudt at dele kopier eller på anden måde distribuere eller bruge et andet arbejde, så længe det sker på et nonprofitgrundlag uden profithensyn.«
Et seriøst bud
Og nu er Amelia Andersdotter så et seriøst bud på det mandat, som Piratpartiet ser ud til at kunne hente ved valget til Europa-Parlamentet 7. juni. Hun står nummer to på opstillingslisten, og iagttagere har udpeget hende som partiets mest EU-kyndige.
Og det svenske piratparti har medvind. Fra et ungdommeligt fænomen er det vokset til at være Sveriges fjerdestørste parti rent medlemsmæssigt. Det afgørende boost kom, da fire svenskere for nylig blev idømt et års fængsel og et erstatningskrav på 30 millioner svenske kroner for at drive internet-sitet Pirate Bay. Her kunne alle gå ind og finde anvisning på, hvor og hvordan man frit kunne downloade alt i underholdning og kultur. Fildeling kalder de selv det.
»Jeg synes ikke, at det er selvfølgeligt, at man betaler for at få en kulturel oplevelse. Kulturens opgave er at skabe et fællesskab mellem mennesker. Tag f.eks. Anders And. Alle ved, hvem han er, så hvorfor skal han ejes af Walt Disney, når alle i hele verden ved, hvem han er?« spørger hun.
Vil det ikke svække kunstnernes lyst til at virke, hvis deres indtjening forsvinder?
»Der er intet, der siger, at en kunstner skal have betaling pr. eksemplar. Der findes mange andre måder, en kunstner kan tjene penge på. En musiker kan give live-koncerter, og musiksites som »Sporty-Five«, hvor man køber abonnementer, tror jeg har en stor fremtid,« siger hun.
Pirate Bay-dommen fik flere end 18.000 – ikke mindst mange svenske unge til at se rødt – og i løbet af en weekend meldte de sig under det sorte flag med dødningehovedet og bragte medlemstallet op på 32.000 i det blot to et halvt år gamle parti.
Op mod hver femte svensker vælger overvejer ifølge en meningsmåling positivt at give Piratpartiet deres stemme til Europa-Parlamentsvalget. Samtidig ser EUs lovgivning på tele- og IT-kommunikationsområdet, herunder internetadgang og personlig integritet, ud til at blive et valgtema. I hvert fald valgte et af Sveriges største dagblade, Aftonposten, at åbne sin valgdækning med netop disse spørgsmål. Og det er vand på piratpartiets mølle.
Frihed og anonymitet
Piraterne ser internettet som en motorvej, hvor der hverken skal lægges hindringer i vejen eller være øjne, der overvåger trafikken. Og det bliver et kerneområde for Amelia Andersdotter, hvis hun får en plads i Europa-Parlamentet.
»De næste par års politik i EU bliver vigtige i relation til vidensamfundet. Information og viden er allestedsnærværende og er noget, alle kan skabe og tage imod,« siger hun.
Amelia Andersdotter er derfor arg modstander af den EU-lov kaldet IFPRED, der ophæver anonymiteten for de enkelte internetbrugere, så myndighederne kan gå ind bag brugernes IP-adresse og registrere, hvem, der gemmer sig bag den. Samme modstand har hun over for en samling påtænkte EU-direktiver. Det gælder »telekommunikationspakken«, der ifølge Amelia Andersdotter blandt andet vil betyde, at borgere kan fratages deres internetopkobling uden domstolsbeslutning.
Urovækkende tendenser
»Samtidig skal det fastslås, at har man adgang til internettet, skal man have adgang til hele nettet. Der er flere urovækkende tendenser i en række medlemslande, hvor man bl.a. ikke må anvende samtaleprogrammet Skype. Lige såvel kan man tænke sig en fremtid, hvor du på nye computere kun får adgang til Google og ikke til andre søgemaskiner. Monopoler reagerer vi på,« siger Amelia Andersdotter.
Og kommer hun eller en af de andre pirater i EU-Parlamentet, vil de enten knytte sig til den »grønne« eller til den liberale gruppe, vurderer hun.
Partiet er ikke repræsenteret i Riksdagen. Ved det seneste valg i 2006 – samme år, det blev stiftet – fik det 0,6 pct. af stemmerne.

































