Hvem kan sikre de socialt udsatte i næste års finanslov? Det er der udbrudt kamp om på Christiansborg, efter at regeringen i går fremlagde en sparefinanslov uden de store nyheder, men med en drastisk beskåret satspulje.

De små partier, Fokus og Kristendemokraterne, som kan levere det afgørende mandat, frygter for de socialt udsattes skæbne, hvis regeringen henter sit flertal hos Liberal Alliance. Dansk Folkeparti kæmper for at bevare rollen, som de svages stemme under finanslovsforhandlingerne - og oppositionen kræver, at regeringen på finansloven finder de penge, der mangler i satspuljen.

Alt imens har finansminister Claus Hjort Frederiksen travlt med at forklare, at det ikke er regeringen, der har svunget sparekniven over psykisk syge, misbrugere og handlede kvinder.

Sats­puljen tilføres hvert år penge på baggrund af lønudviklingen, og den har været så lav, at der kun vil være 309 mio. kr. i satspuljen i 2011 i stedet for de 936 mio., som blev fordelt til de udsatte grupper i år. Men det er muligt, at finde ekstra penge i en pulje på fem mia. kr., som regeringen har afsat til uddannelse og socialt udsatte. 

»Der vil også være penge til svage og udsatte grupper, men det vil jo være en forhandling, der finder sted i forbindelse med finans­loven,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Bred kritik

Og de forhandlinger skal ende ud med en finanslov, der er socialt afbalanceret, fastslår Dansk Folkepartis finansordfører Kristian Thulesen Dahl.
»Det er helt afgørende, at den samlede finanslov ikke er socialt skæv. Den nuværende situation viser det tåbelige ved måden, satspuljen er konstrueret på. Vi må se på, hvad der skal finansieres på finansloven,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Endnu mere konkret er kravet fra Fokus, der kan levere det enkelte mandat, som regeringen og DF mangler, når de skal samle flertal for finansloven.
»Regeringen skal give en garanti for, at der ikke går en eneste krone tabt i forhold til 2010-niveauet,« siger Christian H. Hansen, Fokus.
Både han og Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen advarer imod, at regeringen og DF kun satser på Liberal Alliances stemmer:  
»Så risikerer vi at få en finanslov med enorm social slagside. DFfokuserer så meget på udlændinge, at det let kan blive de allersvageste grupper, som bliver glemt. Og Liberal Alliance vil hellere fjerne multimedieskatten end  bruge penge på de svageste,« siger han. 

Ifølge Per Ørum Jørgensen kan det meget vel være den sociale balance, der afgør, om han lægger stemme til finansloven. For Liberal Alliance er det langt mere afgørende med tiltag, der skaber vækst.

»Hvis man vil gøre noget for de dårligst stillede, skal man sørge for, at der kommer vækst i samfundet. Det påvirker lønnen positivt og giver flere skatteindtægter, så der er mere at dele ud af,« siger Anders Samuelsen, leder af Liberal Alliance.

Regeringens egen skyld

Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, mener, at regeringen selv er skyld i, at satspuljen får så stor opmærksomhed.
»Når lønudviklingen har været, som den er, er der ingen regulering. Det udstiller regeringens dilemma i forhold til, at man nærmest kun har prioriteret de svage i satspuljen,« siger Bødskov.

Han understreger, at de svage i forvejen er hårdest ramt af krisen. Samme melding lyder fra de Radikale.
»Man er nødt til at finde pengene på finansloven. De mennesker, der kommer til at betale er dem, der er allermindst årsag til finanskrisen og den økonomiske krise i Danmark.« siger Margrethe Vestager (R).