Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Stort flertal mod tvungen madordning

De politikere, som løber far opbakningen til de obligatoriske madordninger i børneinstitutionerne har folket bag sig.

Det var ikke nogen god idé at indføre en obligatorisk madordning i landets daginstitutioner. Det mener et flertal af danskerne ifølge en ny Megafon-måling for TV 2 og Politiken.

61 pct. af de 1.121 adspurgte svarer, at ordningen er en dårlig eller meget dårlig idé, mens 27 pct. omvendt mener, at den er en god eller meget god idé.

Blandt de adspurgte, der selv har børn i en daginstitution, mener 33 pct, at ordningen er en god idé. Det er især blandt De Radikale, Venstre og Enhedslistens, ordningen har opbakning.

Din mening: Må forældre smøre madpakken selv?

Den omstridte madordning har været dagens store tema på Christiansborg, hvor den ene politiker efter den anden har trukket sin støtte til ordningen tilbage.

Ordningen blev til som en del af Finansloven for 2009 og skulle sikre, at alle børn i en dagsinstitution fik et måltid mad hver dag.

Folketingets formand Thor Pedersen (V) har sågar kaldt de obligatoriske madordninger for rendyrket socialisme.

Social- og indenrigsminister, Karen Elleman (V) har hidtil forsvaret ordningen, men har indkaldt partierne bag ordningen for at diskutere, om den kan gøres mere fleksibel. Og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil også gerne se på alternative løsninger.