22. august 2009, 16:03 – opdateret 22. august 2009, 19:08

Nu var de ellers lige så glade i regeringsblokken. Efter rydningen af Brorsons Kirke frydede man sig i regerings- toppen over, at der nu igen syntes at være sprækker hos Socialdemokraterne om udlændingepolitikken. Ikke meget var i deres øjne bedre, end da partiformand Helle Thorning-Schmidt havde følt sig kaldet til at klappe til sin forgænger Poul Nyrup Rasmussen i sagen om irakerne i kirken. Og efter sommergruppemøderne hos Socialdemokraterne og SF gik Venstrefolkene på weekend sidste fredag med at udsende en pressemeddelelse med overskriften »Villy vendekåbe igen igen«.

Villy talte med to tunger og hyklede i sagen om de tvangsudsendte irakere, lød det fra Venstre, og politisk ordfører Peter Christensen tordnede løs om forvirringen i oppositionens udlændingepolitik:

»Det er simpelthen historisk utroværdigt at skifte synspunkt på daglig basis, som Villy Søvndal gør,« meddelte ordføreren. Han kunne heller ikke vide, at Venstres regeringspartner, de Konservative, i de selvsamme timer sad et andet sted og skiftede synspunkt. For selv om det er normal procedure i regeringssamarbejdet, så undlod de Konservative behændigt at orientere Venstre om, at partiet skiftede holdning i udlændingepolitikken, og ville foreslå et regulært forbud mod at burkaer. Eller måske er det mere præcist at sige, at dele af den konservative folketingsgruppe skiftede mening, for det er langtfra en enig konservativ gruppe, der bakker op om burkaforbuddet.

Således tog kirkeordfører Charlotte Dyremose afstand fra forslaget her i avisen i fredags, og ifølge Berlingske Tidendes oplysninger er en bred kreds af K-folk, inklusive ministre, særdeles skeptiske over, hvorvidt forslaget er båret af fornuft.

Ikke desto mindre var partiformand og vicestatsminister Lene Espersen fuldstændig klar i mælet, da hun tirsdag fra det konservative sommergruppemøde i Kokkedal sammen med den nyudnævnte integrationsordfører, Naser Khader, fremlagde forslaget.

Konfronteret med tidligere udtalelser, hvor partiet havde afvist et sådant forbud, lød det med hørbart punktum fra Espersen: »Vi har skiftet holdning.«

Forslaget kommer fra Naser Khader, der ankom til Det Konservative Folkeparti i foråret efter en politisk fortid i Det Radikale Venstre, Ny Alliance, Liberal Alliance og som løsgænger. I sommeren 2008 arbejdede Khader ihærdigt på at omdøbe Ny Alliance til Integrationspartiet. Det er kampen mod den radikale islam og imamerne, der i sin tid gjorde Khader til en folkehelt. Men pludselig kom Saxo Bank til Ny Alliance, der blev til Liberal Alliance, og Khader listede af. Ved indlemmelsen hos de Konservative fortalte Khader straks K-ledelsen, at han lå inde med en masse ideer til en fremtidig integrationspolitik. Det er flere år siden, de Konservative sidst spillede ud på integrationsområdet. Og Lene Espersen har allerede ved sin tiltræden som K-formand sagt, at værdipolitikken vil få fuld fokus. Udlændinge- og integrationsområdet interesserede aldrig rigtig Bendt Bendtsen, som var mere til søfart. Aftalen blev, at et stort forkromet udspil skulle præsenteres på partiets sommergruppemøde. Khader fik frie hænder, dog overvåget af gruppeformand Henriette Kjær. Hver sommer tilbringer Khader desuden nogen tid i Mellemøsten, hvor han blandt andet igennem møder med muslimske lærde henter politisk inspiration. Under denne sommers besøg i fødelandet Syriens hovedstad, Damaskus, chokerede det Khader, at antallet af burka-klædte kvinder er eksploderet i forhold til for bare få år siden. I Damaskus mødtes han med den indflydelsesrige stormufti af Syrien. Stormuftien er burka-modstander. Der er ingen belæg i koranen for, at kvinder skal dække sig helt til, mener muftien. Naser Khader gik således inspireret fra mødet med den viden, at burkaen mere er et politisk end et religiøst symbol.

Hjemme i Danmark igen holdt han flere møder med dele af K-ledelsen. Khaders mange forslag blev vendt og diskuteret. På et af møderne blev Khader og K-ledelsen enige om, at burkaen skal forbydes. Dog skrives forbuddet ikke direkte ind i det integrationsforslag, som folketingsgruppen skal vedtage – her står i de første udkast alene, at man vil af med burkaer. Da burka-spørgsmålet kom på bordet på et konservativt heldagsmøde i Gl. Vindinge på Fyn for halvanden uge siden, sagde en konservativ:

»Når der står, at vi vil af med burkaer, betyder det så forbud?«

»Ja,« svarede Khader.

»Så skriv da forbud i oplægget,« får Khader at vide. Og forbudsformuleringen finder vej til oplægget i denne form: »Vi vil arbejde for et forbud mod burkaer.«

I Venstre bredte forundringen sig hurtigt over forslaget, som ifølge andre Venstrefolk direkte er i strid med grundloven. Men endnu større var forundringen over, at vicestatsminister Lene Espersen så åbenlyst fremlagde et politisk forslag, som dels var imod Venstres politik, dels på ingen måde var drøftet i regeringen.

Som en fremtrædende V-minister siger det:

»Hun kan jo ikke gå rundt og bruge sine forskellige kasketter efter behag.«

Et andet ledende Venstre-medlem undrer sig også højlydt over vicestatsministerens fremgangsmåde:

»Det er jo helt uholdbart. I regeringen gælder det, som Fogh jo sagde tit, at alle ministre altid taler på hele regeringens vegne. Vi har jo ikke en K-regering og en V-regering. Vi har en VK-regering, og det skal Lene Espersen åbenbart mindes om.«

Også i Dansk Folkeparti er man utilfreds med de Konservative. Ikke på grund af forslaget om et burka-forbud, som DF støtter varmt, men over den nye konservative strategi, som i DFs øjne er et forsøg på at gå på strandhugst blandt DFs vælgere

»Det her forslag kommer kun, fordi Lene Espersen er i meningsmålingspanik,« lyder det fra en fremtrædende DFer.

»Det er uansvarligt. Så må hun træde ud af regeringen og gå i opposition. Al snak, om at de Konservative står for borgerlig anstændighed, må i hvert fald forstumme nu,« siger DFeren.

I Venstre er man ikke bare bekymret for forholdet mellem regeringspartierne, også de evige og voksende sprækker mellem de Konservative og Dansk Folkeparti sætter sig i panderynkerne hos centrale Venstre-folk:

»Det er noget værre rod, og hele den konservative analyse er fejlagtig. De er åbenbart så frustrerede over, at de ikke oplever fremgang, at de nu forsøger at overhale DF højre om. Men lad mig sige det sådan her: Det lader sig ikke gøre at overhale DF højre om. De vil altid bare gå længere,« siger et centralt placeret Venstre-medlem.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kom også ind i sagen. Det skete med nedsættelsen af et udvalg under socialminister Karen Ellemann (V), som skal undersøge, hvordan brugen og udbredelsen af burkaer kan begrænses.

I Venstre hedder det sig, at Løkke på den måde har givet Lene Espersen en hjælpende hånd, for det havde jo, som det udtrykkes af en kilde i regeringen »været pinligt ud over enhver grænse, hvis Løkke skulle gå ud og belære Lene Espersen om regeringens politik«.

Helt anderledes opfattes sagen dog i den konservative ledelse. Her er man overbevist om, at ganske mange Venstre-folk rent faktisk er for et burkaforbud, men at de bare er sure over, at Lene Espersen betragter forholdet mellem de to regeringspartier som ligeværdige.

»Nu har de i årevis fremsat det ene forslag efter det andet uden at orientere os, fordi de kunne tage røven på Bendt Bendtsen. Men det er slut nu. Venstre må vænne sig til, at vi er ligeværdige, og der kommer meget mere af samme skuffe. De har kun set begyndelsen,« siger en ledende konservativ:

»Vi i Det Konservative Folkeparti vil ikke længere finde os i at være en pryglet hund, der skal tie stille ovre i hjørnet. Under Bendt Bendtsen har vi været alt for pæne. Den tid er slut nu med Lene ved roret,« siger en anden fremtrædende konservativ.

Hos Socialdemokraterne kan man ikke få armene ned.

»Det er herligt det her. Lad os få noget mere,« som en topsocialdemokrat udtrykker det.