SF er skeptiske i forhold til at afskaffe EU-forbeholdene. Partiet er med i forligskredsen om forbeholdene og skal dermed tages i ed.
22. november 2007, 20:14
En afstemning om de fire EU-forbehold er ikke SF's kop te. Og da partiet er et af forligspartierne bag forbeholdene, er venstrefløjspartiets holdning vigtig for regeringens ambition om afskaffe forbeholdene.
- Hvis ikke SF er med, så skal forliget opsiges til efter et folketingsvalg siger partiformand Villy Søvndal.
Han er ikke klar til at afskaffe alle fire forbehold.
- Forbeholdene på forsvarsområdet og over for den fælles valuta, euro'en, ønsker vi ikke at ændre på. Og på det retslige område vil regeringen lave forbeholdet om til et flygtningeforbehold. Det er vi ikke interesserede i. Men vi vil da diskutere forbeholdene med regeringen, siger Søvndal.
/ritzau/


































