S lover at lave den skattereform om, som Regeringen nu ser ud til, at den laver alene med DF.
25. februar 2009, 10:50
Det kan godt være, at regeringen kalder skattereformen for den største i mands minde, men det er omvendt lige så historisk, hvor hurtigt regeringen har fået Socialdemokraterne og SF smidt ud.
Ikke engang en time blev det til.
- Jeg nåede ikke engang at få kaffe, sagde S-formand Helle Thornming-Schmidt med et overbærende smil, da hun var fælrdig med at orientere pressen.
Dermed ser den såkaldte drejebog -som Jyllands-Posten omtaler i dag - at holde. Den beskriver, hvordan S og SF skal smides ud i en fart, så aftalen kan laves alene med DF.
Det får S-formand Helle Thorning-Schmidt til at sige, at S naturligvis vil lave reformen om, hvis hun bliver statsminister efter næste valg.
- Det vi står for at gøre nu er, at kigge reformen - som vil blive meget skæv - igennem. Se, hvor den skal ændres. Vi står for en ærlig og redelig skattepolitik og det vil vi lægge klart frem, når regeringen og DF er færdig med deres," siger Thorning-Schmidt, der forklarer, at hun netop ikke har stillet ultimative krav.

































