21. november 2007, 21:22

De danske EU-forbehold har været politisk tabu lige siden den borgerlige regering trådte til, men nu ser det ud til, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og vicestatsminister Bendt Bendtsen endelig tager tyrene ved hornene – formentlig med en afstemning allerede til næste år eller senest i 2009.

I følge Berlingske Tidendes oplysninger har Fogh og Bendtsen under gårdagens afsluttende forhandlinger om et nyt regeringsgrundlag afkrævet både Socialdemokraterne, SF, Ny Alliance og de Radikale svar på, hvordan de respektive partiledere stiller sig i forhold til en afstemning i den kommende periode.

»Jeg er ikke i tvivl om, at han i hvert fald overvejer at skrive det direkte ind i regeringsgrundlaget,« siger en kilde tæt på forhandlingerne.

I det gamle grundlag stod der ganske vist også, at forbeholdene skulle væk, »når tiden er moden til det«. Men denne gang er der alvor bag ordene og det skyldes især EUs nye reformtraktat, der er ratificeret i foråret 2009. Den betyder, at Danmark især mister indflydelse på retsområdet.

Under forhandlingerne om det nye grundlag har Fogh og Bendtsen ligefrem ønsket at drøfte forskellige modeller, der går lige fra separate afstemninger om hvert enkelt forbehold til den simple løsning, hvor danskerne ved en enkelt afstemning siger ja eller nej til forbeholdene som en »pakkeløsning«.

SF en vigtig brik
Her beskrives det, at regeringen anser SF for en yderst vigtig brik. Mens de øvrige EU-positive partier går ind for en samlet afstemning, er det uvist, om SF i så fald vil bakke op, fordi der i SFs rækker fortsat er modstand mod Euroen. Villy Søvndal ville i går ikke svare på, hvilken model han ønsker. Det særlige omkring SFs situation nu er, at en mindre gruppe af de nyvalgte i partiet er langt fra så EU-positive som Villy Søvndal. Eksempelvis er Søvndals ekskone Pernille Frahm blevet valgt ind på sin EU-kritiske holdning. Fogh ønsker for alt i verden at have SF på ja-siden i debatten frem mod en afstemning, og tilsyneladende er også de andre ja-partier klar til kompromis.

»Vi vil have det hele til afstemning på én gang, men hvis det ender med en forhandling blandt partierne, så er forsvars- og retsforbeholdene de vigtigste,« siger Gitte Seeberg fra Ny Alliance

En tredje løsning, der nævnes, er en enkelt afstemning, hvor danskerne kan krydse af, hvilke forbehold de vil af med.

Pres fra de Konservative
Det er ikke mindst de Konservative, der har presset på for langt om længe at tage opgøret.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) erklærede allerede inden valgkampen, at han ønskede en afstemning i den kommende valgperiode, men siden har også forsvarsminister Søren Gade (V) givet udtryk for samme holdning.

Derudover har den Socialdemokratiske formand, Helle Thorning-Schmidt, i samtalebogen »Den Første«, der udkom i oktober, gjort det klart, at det i hendes øjne kun kan gå for langsomt, og selvom en Gallup-måling fra september kun gav et lille flertal for euroen, så ville et klart flertal af med både rets- og forsvarsforbeholdet

Alt det har tilsyneladende langt om længe givet Fogh modet til at tage en afstemning. Kilder i regeringen beskriver, at det vil være en stor personlig sejr for Fogh og samtidig et godt springbræt, når Fogh med stor sandsynlighed vil køre sig selv i stilling til en europæisk toppost.